Visionære beslutninger skal sikre fremtidens vækst i Næstved Kommune
2.4.2025 19:30:45 CEST | Næstved Kommune | Pressemeddelelse
Byrådspolitikere og nøgleaktører inden for temaer som erhverv, uddannelse og turisme var onsdag eftermiddag samlet for at lægge fundamentet for vækst i Næstved de kommende 10 år. Målet er, at Næstved Kommune runder 100.000 indbyggere i 2035.

I 2035 skal Næstved Kommune runde et indbyggertal på 100.000. Sådan lyder det ambitiøse og modige mål, som man i Næstved Kommune nu for alvor går i gang med målrettet at indfri.
Derfor blev de første grundsten for vækst i kommunen for de kommende 10 år lagt onsdag eftermiddag, da mere end 100 byrådspolitikere og væsentlige nøgleaktører i Næstved var samlet til væksttopmøde i Arena Næstved.
”I vores fælles rejse frem mod 2035 er det afgørende at samle alle nøgleaktører, som kan fremme vækstdagsordenen i Næstved. Hverken kommune, den enkelte virksomhed eller borgerne kan sikre vækst alene - men sammen kan vi skabe og accelerere den vækst, som vi allerede ser i dag”, siger borgmester Carsten Rasmussen med henvisning til blandt andet erhvervsudviklingsprojekterne Øverup Krog og Rådmandshaven, byudviklingsprojekter som udflytning af havnen, nye boliger i Glumsø og i Mogenstrup, investeringer i grøn energi og ikke mindst udsigten til motorvejen til Rønnede og en kommende Femern Bælt-forbindelse.
Konkrete indsatser skal føre til vækst
Deltagerne identificerede kommunens styrkepositioner indenfor erhverv, turisme, events, uddannelse, beskæftigelse, infrastruktur og investeringer. Inden for styrkepositionerne blev der drøftet visionære forslag til konkrete indsatser, der hver især skal bidrage til øget vækst de kommende år.
”Alle styrkepositioner skal være med til at sikre, at endnu flere kaster deres kærlighed på Næstved Kommune, så vi kan indfri vores modige ambition om markant øget bosætning i fremtiden. Byrådet vil derfor nu inddrage de input, der er kommet på væksttopmødet, når vi politisk skal behandle vores fælles visionære vækstpolitik for Næstved de kommende 10 år”, siger Carsten Rasmussen.
Den kommende vækstpolitik skal endeligt behandles politisk på byrådsmødet 24. juni 2025.
Nøgleord
Kontakter
Carsten RasmussenBorgmester i Næstved Kommune
Tlf:25450943caras@naestved.dkBilleder



Følg pressemeddelelser fra Næstved Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Kommune
Skoleelever viser vejen til grønnere byer og stærkere fællesskaber23.10.2026 15:10:01 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan kan vi sætte din og min by i bevægelse? Det kommer 436 elever fra 6. og 7. klasse med deres bud på, når de deltager i lokalfinalerne i opfinderkonkurrencen Projekt Edison den 28. og 29. oktober.
Kom til prisfest på Rønnebæksholm: Her er årets kultur- og talentprismodtagere21.10.2026 09:09:04 CEST | Pressemeddelelse
Årets modtagere af Næstved Kommunes kultur- og talentpriser er fundet. Den 30. oktober inviteres alle til prisfest på Rønnebæksholm, hvor de fire prismodtagere hyldes med prisoverrækkelser, bobler og scenekunst. Det er gratis at deltage.
Ny centerchef skal løfte sundheds- og ældreområdet i Næstved6.10.2026 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mille Schjoldan bliver ny chef for Center for Sundhed & Ældre i Næstved Kommune. Den fortsatte udvikling af en Sundhedsby i Næstved, styrket brug af velfærdsteknologi, flere plejehjemspladser og implementering af nationale reformer bliver de vigtigste opgaver.
Anlægsgartner Heino Vistisen A/S og plejehjemmet Munkebo modtager Social Pris Næstved 20262.10.2026 09:53:16 CEST | Pressemeddelelse
For niende gang hylder Næstved Kommune en privat og en offentlig arbejdsplads, der gør en særlig indsats for at hjælpe mennesker i job. Der var i år 43 indstillinger til prisen.
Børnebiblioteket fylder 1 år: Flere børnebøger kommer med hjem30.9.2026 08:32:27 CEST | Pressemeddelelse
Næstved Biblioteks nye børnebibliotek kan fejre sin første fødselsdag med flotte resultater. Flere børnebøger bliver lånt ud, flere familier bruger biblioteket, og flere borgere fra hele Næstved Kommune finder vej til børnebiblioteket.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum