’Varme-Kinderæg’ ved Svanemølleværket sætter retning for fremtidens varmeforsyning

HOFOR har store og langsigtede ambitioner for at producere mere fjernvarme på grøn strøm. Det reducerer behovet for biomasse og fossile brændsler i hovedstaden samt bidrage til en flerstrenget og mere robust varmeforsyning.

Få steder kommer ambitionerne så meget til udtryk som i den topmoderne energicentral, som HOFOR ønsker at opføre på den gamle kulplads ved Svanemølleværket – i samarbejde med CTR. 

En ny lokalplan for området er på vej. Den handler om at indrette det historiske varmeværk som et nyt, teknisk museum med flere, store projekter på arealerne omkring.

Kan flere ting på én gang

Et af projekterne er den kommende energicentral, som er afgørende for forsyningssikkerheden i hovedstaden. Energicentralen skal erstatte de varmeanlæg, der i dag er i Svanemølleværkets historiske bygninger, og som forsyner hovedstaden med fjernvarme, særligt når det er meget koldt.

- Hvor der tidligere lå kulbunker til Svanemølleværket, bygger vi nu en moderne energicentral. Vi bygger flere forskellige enheder for at styrke fleksibiliteten og forsyningssikkerheden. Det er både store elkedler, et stort varmelager samt en varmepumpe, der udnytter varmeenergien i det omliggende havvand – og som vil være den største i hovedstadsområdet, når den bliver sat i drift. Disse enheder vil kunne udnytte grøn strøm fra sol og vind, siger HOFORs forsyningsdirektør, Gorm Elikofer, og fortsætter:

- Af hensyn til forsyningssikkerheden vil energicentralen også rumme et mindre anlæg med gaskedler. Disse kan for eksempel levere spidslast i perioder med et stort varmebehov, og de skal efter planen køre på CO2-neutral biogas. Det er altså en slags ’varme-Kinderæg’, hvor flere elementer spiller sammen. Det gør den nye energicentral til et godt eksempel på HOFORs ambitioner og arbejde over de kommende 10 år. Målet med det hele er at fremtidssikre hovedstadens varmeforsyning.

Vigtig i forhold til klimastrategi

Også CTR, der vil aftage en del af varmeproduktionen, ser frem til, at en ny energicentral kan erstatte varmeværket på Svanemølleværket. 

- Vi skal udvikle en mere bæredygtig varmeforsyning i København, både af hensyn til klimaet og til forsyningssikkerheden. Den nye varmecentral bliver et vigtigt skridt på vejen mod, at vi kan sætte mere strøm til fjernvarmen og reducere behovet for biomasse og fossile brændsler i hovedstaden, siger Line Barfod, der både er bestyrelsesformand i CTR samt teknik- og miljøborgmester i København:

- Øget elektrificering af fjernvarmen er vigtig i forhold den nye klimastrategi, som vi arbejder med i Borgerrepræsentationen, og som skal gøre København klimapositiv i 2035.

Respekt for omgivelserne

Den nye energicentral vil blive nærmeste nabo til Svanemølleværket. Med det ikoniske varmeværks historiske arv samt den markante placering i skellet mellem Østerbro og Nordhavnen er det en adresse, der forpligter.

Derfor handler planlægningen ikke kun om rør, kedler og teknologi.

- Det nye anlæg skal spille godt sammen med de fysiske rammer, som det skal indgå i. Det gælder naturligvis ikke mindst Svanemølleværkets historiske bygninger, der er tiltænkt et kommende teknisk museum, og som kan blive en magnet for både turister og hovedstadens egne borgere. Vi skal sikre, at der kommer en god sammenhæng, hvor vi kan slå bro mellem gammelt og nyt, sådan at det samlede område vil fremstå harmonisk og med respekt for den industrielle arv, siger Nana Gees, der er områdechef for Byudvikling & Strategiprojekter i HOFOR.

Der er i lokalplansforslaget lagt op til en arkitektur for energicentralen, der tager udgangspunkt i cylinderformede byggerier i forskellige højder og omfang: Dels en hovedbygning, der skal rumme elkedler, gaskedler og varmepumpe. Og dels det store varmelager, der skal fungere som en ’termokande’ i overstørrelse og sikre, at energien kan blive udnyttet mest fornuftigt og økonomisk.

- Vi har arbejdet en del med, hvilket arkitektonisk udtryk den kommende energicentral skal have, ikke mindst som nabo til et allerede ikonisk byggeri. Og selvom vi ikke har lagt alle detaljer fast endnu, tror jeg godt, vi kan sige, at runde udtryk er et element, som vi beholder, siger Nana Gees.

Hvis lokalplanforslaget går igennem, forventer HOFOR og CTR, at den nye energicentral kan blive sat i drift i løbet af 2030.

__________

Fakta om HOFORs ambitioner

HOFOR er på vej mod ambitionen om at udbygge med 550 MW elkedler og 300 MW varmepumper – en udbygning der kræver investeringer for 3-5 milliarder kroner over de kommende år.

Udbygningen vil ifølge HOFORs analyser bidrage til, at biomasseforbruget på kraftvarmeværker i hovedstadsområdet kan nedbringes med cirka en tredjedel i 2035 – målt i forhold til det nuværende biomasseforbrug.  

Den nye energicentral ved Svanemølleværket kan rumme elkedler med en samlet effekt på op til 200 MW. Samt en varmepumpe med en effekt på op til 50 MW, som ved idriftsættelsen i så fald vil være den største i hovedstadsområdet – indtil HOFOR efter planen opfører endnu større varmepumper på andre lokationer.

HOFOR har planer og ideoplæg om nye varmepumper og elkedler andre steder i hovedstaden. Fortrinsvis hvor der allerede i dag findes anlæg. For eksempel på de eksisterende kraftværker og varmecentraler, men også steder hvor der er adgang til spildevand, som er en god kilde til varmeenergi.

Sidste år blev en ny varmepumpe sat i drift i Tietgensgade (5 MW). Derudover er en spildevandsvarmepumpe ved Kløvermarken (30 MW) samt en havvandsvarmepumpe i Nordhavnen (20 MW) i proces. De kan efter planen forhåbentlig komme i drift i løbet af 2027. 

__________

Elkedel: Kan sammenlignes med en meget stor dypkoger, der omdanner strøm fra for eksempel vindmøller og solceller til varmeenergi. En elkedel kan hurtigt varme vand op, hvilket er ideelt ved ’spidslast’, hvor mange bruger varme på samme tidspunkt, for eksempel en kold vintermorgen. En elkedel optager også mindre plads end en tilsvarende varmepumpe.

Varmepumpe: Udnytter varmeenergi i for eksempel havvand eller spildevand til at opvarme et indre kredsløb med kølemiddel, der har en meget lav fordampnings-temperatur. Varmen i kredsløbet bliver ’forstærket’ ved, at kølemidlet i gasform bliver sat under kraftigt tryk i en eldrevet kompressor. Det hæver temperaturen dramatisk, så varmeenergien i kredsløbet nu kan ’høstes’ til fjernvarme. Derefter sænkes trykket i det indre kredsløb igen via en ventil, temperaturen falder drastisk, kølemidlet fortætter, og processen kan starte forfra. Da en varmepumpe udnytter varmeenergi fra en anden kilde, er effektiviteten markant højere end en elkedel, og varmepumpen kan i runde tal producere tre-fire gange så meget varme på den samme mængde strøm som en elkedel.

Varmelager: HOFOR ønsker også at opføre flere varmelagre, herunder i den nye energicentral ved Svanemølleværket. Varmelagre kan sammenlignes med store ’termokander’ og giver elkedler mere værdi – da de øger muligheden for at udnytte strøm i perioder, hvor der er rigtig meget vind og sol, og gemme varmen til senere.