Åbent Hus: Leg og lær med vind hos Energi & Vand 6. april
Kom til åbent hus hos Energi & Vand søndag den 6. april og oplev en verden af vind og vand for børn og voksne. Her får du og din familie en unik mulighed for at lege og lære i de interaktive læringsrum på en dag fyldt med sjove aktiviteter. Der er pandekager på grillen til de sultne.

Vil du designe og teste din egen vindmølle og forsyne en by med vedvarende energi? Så kom til åbent hus hos Energi & Vand i Valby søndag den 6. april fra klokken 11 til 16. Her kan du også dyste mod din familie i vindmøllespillet, spille vindfodbold, møde vindhelten og løbe længden af de største vindmøllevinger.
Energi & Vand er med til at fejre vindenergien, fordi København er værtsby for den internationale konference WindEurope Annual Event 2025. Derfor åbner Energi & Vand som noget helt specielt dørene for børn, unge og voksne, så de sammen med de dygtige og søde ansatte kan prøve kræfter med en masse spændende aktiviteter i vindens tegn.
Hop i kæmpetoilettet og red byen fra skybrud
Der er også mange andre aktiviteter end de luftige. Til det åbne hus kan du også bygge din egen sejlbåd, sætte sejl og sejle med den, du kan kravle en tur ned i kæmpetoilettet, du kan redde byen fra skybrud – og meget mere.
Energi & Vand er en miljøskole og et samarbejde mellem Københavns Kommune og HOFOR, Hovedstadsområdets Forsyningsselskab. Hvert år underviser Energi & Vand omkring 23.000 børn og unge i de mange læringsrum om vand, energi og klimatilpasning på Roskildevej i Valby.
Det åbne hus afholdes i samarbejde med WindEurope, Green Power Denmark og Wonderful Copenhagen.
FAKTA:
Dato: 6. april 2025
Sted: Energi & Vand, Roskildevej 211-213 i Valby
Tidspunkt: kl. 11-16
Læs mere: energiogvand.dk
Kontakter
Stig SøndersøHOFOR Kommunikation
Tlf:27952077stilin@hofor.dkBilleder
Om HOFOR
HOFOR A/S er Danmarks største lokale forsyner, der sørger for vand, varme, bygas, fjernkøling og afledning af spildevand for flere end 1 million mennesker i hovedstadsområdet. Vi opfører vindmøller og solcelleparker, der leverer energi til et grønnere Danmark. Sammen med vores otte ejerkommuner skaber vi bæredygtige byer med fokus på skybrudsprojekter, energioptimering og udvikling af fremtidens forsyningsløsninger. Vi tager ansvar og arbejder tæt sammen med vores kunder, universiteter, erhvervsliv og myndigheder. Vi har over 150 års erfaring, 1.600 ansatte og en årlig omsætning på over 7 milliarder kroner.
Følg pressemeddelelser fra HOFOR A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra HOFOR A/S
HOFOR varsler støjende arbejde fra Folemarksvej i ugen op til påske27.3.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
HOFOR er nu nået til den larmende del af deres anlægsarbejde ved spildevandsbassinet på Folemarksvej. Der skal sættes spunsvægge, som er store jernplader, der bankes ned i jorden for at stive udgravningen af.
HOFOR er klar til kamp mod højtstående grundvand21.3.2025 15:12:38 CET | Pressemeddelelse
Et nyt lovforslag giver forsyningsselskaber mulighed for at lave løsninger, der kan afhjælpe problemer med højtstående grundvand. HOFOR, Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, er klar til at gå i gang og kan se fordele i at have ansvar for både regnvand og højtstående grundvand.
Droner skal finde huller i københavnernes fjernvarmerør21.3.2025 13:33:37 CET | Pressemeddelelse
Droner vil flyve over København den næste måneds tid for at spore eventuelle huller i fjernvarmerørene, der snor sig under byen. På den måde er dronerne med til at sikre din varme hjemme i stuerne og undgå unødigt energispild.
HOFOR lytter sig til huller i fjernvarmerørene14.3.2025 13:00:32 CET | Pressemeddelelse
Avanceret lydteknik og droner med termiske kameraer er nyeste metoder, når HOFOR går på jagt efter huller eller utætheder i de kilometerlange fjernvarmerør, der sørger for varme til hovedstadens stuer. Det reducerer varmespild, sparer penge og mindsker unødigt gravearbejde og generne for naboerne.
Avanceret lydteknik og droner finder læk i fjernvarmerørene13.3.2025 14:36:21 CET | Pressemeddelelse
Avanceret lydteknik og droner med termiske kameraer er HOFORs nyeste tiltag til at finde læk i fjernvarmerørene. Det begrænser skader og afbrydelser, sparer penge og unødigt gravearbejde.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum