DGI og DIF: Stigning i medlemstallet i Lyngby-Taarbæk Kommune
2.4.2025 12:29:58 CEST | Lyngby-Taarbæk Kommune | Pressemeddelelse
Idrætsforeningerne i Lyngby-Taarbæk Kommune gik frem med 1.058 medlemmer i 2024. På landsplan slår foreningernes samlede medlemstal igen rekord
Pressemeddelse udsendt af DGI, 2. april 2025.
For tredje år i træk kan DGI og Danmarks Idrætsforbund (DIF) præsentere et historisk højt medlemstal for landets idrætsforeninger.
Den nye opgørelse af medlemstallene for 2024 viser nemlig, at foreningerne i DGI og DIF har fået yderligere 59.302 medlemmer på landsplan. Dermed er det samlede medlemstal nu oppe over 2,48 millioner medlemmer.
Hvis man dykker ned i tallene fra Lyngby-Taarbæk Kommune, var der i 2024 også her fremgang i medlemstallene. Helt konkret lyder stigningen på 1.058 flere medlemmer i forhold til året før. Det betyder, at der nu i alt er 27.371 medlemmer i kommunens idrætsforeninger.[1]
Formand for Kultur- og Fritidsudvalget, Casper Strunge (C), udtaler i den forbindelse: ”Det er en virkelig flot medlemsfremgang i vores kommune, som endda procentuelt er større end på landsplan. Siden 2021 har idrætsforeningerne samlet set oplevet en medlemsvækst på over 5.500 medlemmer, hvilket er virkelig imponerende. Tak til alle de foreningsfrivillige ildsjæle, der hver dag gør en forskel for medlemmer i alle aldre.”
[1] Det samlede medlemstal på 27.371 for Lyngby-Taarbæk inkluderer ikke den store, lokale gymnastikforening, Lyngby-Gentofte Gymnasterne (LG Gymnastik). Dette skyldes, at vores medlemstalsystem, Centrale ForeningsRegister, har en begrænsning, hvor en forening ikke kan dække flere kommuner på én gang med den samme forening. LG Gymnastik, som har aktiviteter i de to kommuner, har således registreret alle deres medlemmer under Gentofte Kommune, hvilket betyder, at de tæller med i det officielle tal i denne kommune. På denne måde bliver det samlede medlemstal for Gentofte Kommune lidt for højt, mens medlemstallet for Lyngby-Taarbæk Kommune bliver lidt for lavt.
Se hele pressemeddelelsen, grafer og pressekontakter i vedhæftede fil.
Nøgleord
Vedhæftede filer
Følg pressemeddelelser fra Lyngby-Taarbæk Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lyngby-Taarbæk Kommune
DGI og DIF: Flot stigning i medlemstallet i LyngbyTaarbæk Kommune27.3.2026 13:43:00 CET | Pressemeddelelse
Idrætsforeningerne i Lyngby-Taarbæk Kommune gik frem med 459 medlemmer i 2025. På landsplan sætter foreningernes samlede medlemstal rekord.
Lyngby-Taarbæk Kommune indgår kontrakter om anlæg af fire nye kunstgræsbaner19.3.2026 15:39:31 CET | Pressemeddelelse
Tre kunstgræsbaner i Lyngby Idrætsby og en på Virumgårds Jorde
Lyngby-Taarbæk Kommunes "affaldsdetektiver” motiverer skoleelever til at sortere affald4.2.2026 14:00:00 CET | Pressemeddelelse
På alle kommunens skoler er der affaldssortering i klasselokalerne med spande i forskellige farver. Via leg og læring hjælper en gruppe "affaldsdetektiver" eleverne med at sortere korrekt. Lyngby-Taarbæk Kommune har indstillet ”Affaldsdetektiverne” til KL’s Klimapris 2026.
300 skolepatruljeelever i Lyngby hyldet med biograftur og borgmestertale3.2.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Traditionen tro sætter Rådet for Sikker Trafik i samarbejde med Politi og landets kommuner ekstra fokus på Skolepatruljen i uge 5 under temaet ”Den Sureste Uge”. I Lyngby-Taarbæk blev kommunens skolepatruljeelever hyldet med biograftur fredag 30. januar.
Trafikundervisning i Lyngby-Taarbæk blandt landets bedste15.12.2025 15:20:00 CET | Pressemeddelelse
Lyngby-Taarbæk Kommune rykker opad på pointtavlen og er nu den fjerdebedste i Storkøbenhavn og nummer 14 på landsplan i den årlige Skolernes Trafiktest. Rådet for Sikker Trafik står bag testen, hvor ialt 98 kommuner deltog.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum