Nye optagelser viser velkendte problemer for danske grise
TV 2's nye dokumentar viser igen rystende billeder af syge og skadede grise. Denne gang stammer optagelserne fra topfolk i dansk svineproduktion. Anima mener, at problemerne er uløste, fordi man nægter at se det egentlige problem i øjnene.

TV 2’s nye dokumentar viser døde, fastklemte og underernærede smågrise samt grise med store, ubehandlede sår. For Anima er billederne desværre ikke overraskende.
“Vi har kunnet dokumentere de samme lidelser for grisene i årevis. Når de samme rystende optagelser dukker op igen og igen hos topfolk såvel som i resten af industrien, så er det systematisk svigt og peger på en industri, hvor lidelse er en indbygget del af produktionen”, fortæller Joh Vinding, direktør i Anima.
Samme billeder som i 2012
Sidste år genudgav Anima billeder fra Fødevarestyrelsens kontroller helt tilbage fra 2012. Dengang viste billederne nøjagtig de samme typer skader og lidelser, som TV 2 nu igen kan vise.
Ifølge Joh Vinding er det afslørende, at optagelserne stammer fra topfolk inden for dansk landbrug, da de burde gå forrest og sætte standarden for dyrevelfærd.
“Når selv topfolk i branchen ikke kan sikre ordentlig dyrevelfærd, så understreger det, at problemet ikke handler om enkelte landmænds kunnen - det handler om en produktionsmodel, der gør dyrevelfærd så godt som umulig”, fortæller Joh Vinding.
Lappeløsninger i stedet for reel forandring
I stedet for at tage fat om de grundlæggende årsager til sygdomme, halebid, pludselig død og stress hos dyrene, har industrien ifølge Anima gennem årtier tyet til symptombehandling.
Den høje dødelighed blandt smågrise ‘løses’ ved at fiksere søerne i metalbøjler, så de næsten ikke kan bevæge sig. Stress og pladsmangel fører til halebid, men i stedet for at give grisene mere plads, klipper man halerne af dyrene. Når grise bliver syge, er svaret ofte flere indgreb, mens de egentlige problemer forbliver uændrede.
Tid til nye standarder
Anima efterlyser et grundlæggende opgør med produktionsmodellen, som i dag er baseret på høj intensitet og massiv udnyttelse af dyrene.
“Den intensive produktion af millioner af grise er kun mulig, fordi de lever under helt elendige forhold, som er uforenelige med god dyrevelfærd. Derfor bliver lappeløsninger aldrig nok, for problemerne er skabt af selve systemet,” udtaler Joh Vinding og fortsætter:
“Hvis grisene skal få det bedre, kræver det en fuldstændig gentænkning af måden, vi producerer grise på”.
Det samlede billedgalleri findes her:http://www.flickr.com/photos/86030706@N06/sets/72157635147396027/
Nøgleord
Kontakter
Joh VindingDirektør
Tlf:61 71 07 38jv@anima.dkBilleder
Anima
Anima er en dansk dyreværnsforening, som blev stiftet i 2000. Vi arbejder for, at dyr skal respekteres, ikke mishandles. Dette gælder uanset om det handler om kæledyr, landbrugsdyr, pelsdyr, forsøgsdyr eller dyr i underholdning.
Anima sætter ind, hvor der er et behov og vi arbejder målrettet for at opnå konkrete resultater for dyrene. Vi har fokus på at påvirke både politikere, virksomheder og forbrugere. Animas fornemmeste opgave er at være en stemme for dyrene, da de ikke kan tale for sig selv.
Følg pressemeddelelser fra Anima
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Anima
Kommunalvalg: Kæmpe flertal af kandidaterne vil forbyde turbokylling13.11.2025 11:32:52 CET | Pressemeddelelse
Ny undersøgelse viser massiv opbakning til et forbud mod turbokyllinger i offentlige køkkener blandt kandidater til kommunalvalget. Men mange kommuner har stadig ikke en politik på området.
10.000 danskere stemmer for bedre dyrevelfærd: “Drop turbokylling nu!”2.11.2025 18:21:31 CET | Pressemeddelelse
En kæmpekylling og en usædvanlig protestmarch vakte søndag opsigt i Københavns gader, da dyreværnsforeningen Anima overrakte 10.000 underskrifter til Coop som modsvar på dagligvarekædens stort anlagte kampagne “Medlemmernes Mærkesag.”
Fødevareminister erkender: masseaflivning af hanekyllinger er uetisk30.10.2025 13:48:37 CET | Pressemeddelelse
Det er uetisk, at danske rugerier årligt afliver og kasserer millioner af hanekyllinger. Det mener fødevareminister Jacob Jensen, som i dag i P1 Morgen forholdt sig til, at seks partier kræver konkret lovgivning for at stoppe danske rugeriers rutinemæssige aflivning af millioner af hanekyllinger.
Dyreværnsorganisationer afleverer 300.000 underskrifter til islandsk minister: Luk blodfarmene!20.10.2025 05:59:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag afleverer syv dyreværnsorganisationer 300.000 underskrifter til den islandske industriminister. Organisationerne kræver, at Island lukker sine berygtede blodfarme, hvor drægtige hopper tappes for store mængder blod. Afleveringen sker netop som medicinalvirksomheden Ísteka skal til at søge om fornyelse af sin tilladelse til at bruge hesteblodet.
Polen stemmer for at forbyde pelsavl17.10.2025 15:30:48 CEST | Pressemeddelelse
I dag har det polske parlament stemt for et forbud mod pelsavl. Den nye lov, som vil udfase landets mink- og rævefarme, fik opbakning fra et overbevisende flertal. Dyreværnsorganisationen Anima jubler over forbuddet, der er et vink med en vognstang til danske politikere, som måske har været misinformerede i spørgsmålet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



