ÅRETS PANDAPARRING: Her er strategien
2.4.2025 06:00:00 CEST | Zoologisk Have i København | Pressemeddelelse
April måned er den vigtigste på året for pandaernes dyrepasserteam i ZOO. Det er nemlig på det tidspunkt, at hunpandaen Mao Sun går i brunst i en kort periode på 1-2 dage. Få dage, der kan gøre en årelang drøm om få pandaunger i ZOO til virkelighed
VIDEO HER FRA TIDLIGERE BRUNSTFORSØG:https://we.tl/t-VkXfou63Zf

Gennem årene er der blevet afprøvet adskillige strategier for en pandaparring i ZOO – således også her i 2025, hvor man i bjørneteamet har besluttet at lukke pandaerne sammen lige op til brunstperioden- som man også gjorde for tre år siden.
- Vi har haft nogle forskellige tilgange til parringssæsonenerne gennem tiden, i håbet om at få det til at lykkes. Men vi har måttet konstatere, at de to bjørne ikke har kunnet læse hinandens signaler og adfærd, og de har derfor haft svært ved at finde et fælles fodfæste. Vi har set lidt af den samme adfærd hvert år, hvor han virker interesseret den ene dag, og hun den næste. Men altså ikke samtidig. Så vi kan håbe på, at de tidligere års forsøg har gjort, at de nu kender hinanden lidt bedre og dermed også er hurtigere til at reagere på hinanden signaler, fortæller dyrepasser Nadja Søndergaard.
Der er en masse forberedelser, der skal til, før selve brunstperioden går i gang. I naturen vil flere han-pandaer mødes og konkurrere om hunnen, og det prøver man på bedst mulig måde at efterligne ved at sprede urin fra andre han-pandaer ud i anlæggene.
Dyrepasserne holder allerede nu tæt øje med adfærden hos hunpandaen Mao Sun og hannen Xing Er, lyder det fra Nadja Søndergaard.
- Hun begynder at være mere rastløs, spiser mindre, bader mere, duftmarkerer og er mere højlydt. Hun vil også oftere opsøge Xing, der befinder sig i sit eget anlæg på den anden side af hegnet. Xing viser også ændringer i sin adfærd, da han ligesom Mao Sun, begynder at duftmarkere og opholde sig mere ved introduktionslågen. Også han bliver mere rastløs end normalt, fordi han kan lugte, der er noget i gærde, fortæller Nadja Søndergaard som har arbejdet i ZOO i 13 år.
I år vil ”stævnemødet” udfolde sig i Mao Suns anlæg. I ca. fem dage før sammenlukningen, vil de to pandaer blive introduceret ved lågen, der forbinder de to anlæg, og som de kan se hinanden igennem. Disse forsigtige introduktioner sker for at dyrepasserne kan observere Mao Sun, og være klar når hun giver helt tydelige tegn på, hvornår hun præcis er klar til at lågen åbnes.
-Først når hun ’står rigtigt’ – det vil sige med svaj i ryggen, helt stille og med løftet hale, lukker vi dem sammen. Vi vil gerne undgå, at hun bliver aggressiv og afvisende overfor Xing, da det er en adfærd vi har set før – og en adfærd som ikke ligefrem fremmer ’det romantiske møde’, som dyrepasseren formulerer det.
Fakta:
Pandaer lever som solitære dyr hele 361 dage om året. Kun afbrudt af den korte periode på få dage, hvor hunnen er i brunst. Da de netop ikke kender hinanden, kan der opstå voldsomme slåskampe inden parringen, hvor de angriber hinanden og bider og slår.
Heldigvis er pandaerne godt polstret med kraftig pels, så de ikke kommer alvorligt til skade.
Pandaerne kom til Danmark i 2019 fra Kina og er udlånt til Danmark i 15 år.
Pandaerne tilhører stadig Kina, ligesom eventuelle unger gør det.
Brunstperioden rykker sig lidt år efter år, og vil formentlig gå i gang indenfor en uges tid.
Kontakter
Camilla Cornelius SørensenPresse- og kommunikationschefZOO
Tlf:+4530167373cams@zoo.dkZOO er sat i verden for at fremme naturbevarelse. Det gør vi gennem inspiration og opdagelser for vores gæster i Zoologisk Have København. Vi bidrager aktivt i det internationale arbejde med at bevare dyrearter og naturområder. Vi øger interessen og forståelsen af naturen og dens mangfoldighed og bidrager med vigtig forskning. Alt, hvad vi gør, er natuligvis baseret på et videnskabeligt grundlag.
Følg pressemeddelelser fra Zoologisk Have i København
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Zoologisk Have i København
Ny girafkalv født den 13.03 kl. 13.03 i Zoologisk Have København13.3.2026 15:22:25 CET | Pressemeddelelse
NY GIRAFKALV FØDT D. 13.03 KLOKKEN 13.03 // 13031303 En lille ny girafunge er født i Zoologisk Have København. Den kom til verden fredag eftermiddag, hvor både gæster og personale fik sig en stor oplevelse. Mor og unge har det godt.
Nye billeder og video af hanelefantunge Zoologisk Have København12.3.2026 11:54:46 CET | Pressemeddelelse
Nye billeder og video af hanelefantunge. Højere opløsning og flere vinkler.
Ny hanelefantunge født i Zoologisk Have København til stor glæde12.3.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Sjælden fødsel – førstegangsmor Mun klarer det flot Natten til onsdag kl. 03.54 fødte elefanten Mun en hanelefantunge i Elefanthuset i Zoologisk Have København. Aisatiske elefantfødsler i zoologiske haver er relativt sjældne. På verdensplan blev der sidste år registreret omkring 14.
Zoologisk Have København indvier Europas længste leopardsti11.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fra onsdag den 18. marts kl. 10:30 kan gæsterne i Zoologisk Have København opleve leoparderne udforske den 160 meter lange vandresti, der længe har været en anlægsdrøm for Haven.
ZOO bag ny forskning: Gamle zoodyr står i vejen for truede arters langsigtede overlevelse21.1.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Et nyt internationalt studie med deltagelse fra Zoologisk Have i København dokumenterer, at mange pattedyrbestande i europæiske og nordamerikanske zoos er på vej mod demografisk kollaps, hvis dyr ikke får lov til at yngle, og overskydende dyr ikke i et vist omfang aflives som led i en planlagt forvaltning. Kun på den måde kan de zoologiske haver for alvor bidrage til bevarelse af truede arter, men berøringsangst for aflivning er udbredt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum