Findes Danmarks sødeste kassedame i SuperBrugsen på Sydsjælland?

Del

I Fuglebjerg på Sydsjælland sidder Helle Drescher bag kassen i SuperBrugsen, hvor hun de sidste to år har gjort kundernes hverdag til noget særligt. Derfor har de i hobetal indstillet hende til at vinde Hjemmets pris som Danmarks sødeste kassedame m/k.

Helle Drescher er finalist i Hjemmets kåring af Danmarks Sødeste Kassedame 2025
Helle Drescher er finalist i Hjemmets kåring af Danmarks Sødeste Kassedame 2025 Henrik Bjerregrav

Helle Drescher på 60 år havde længe tænkt, at et job i SuperBrugsen ville være lige noget for hende, og efter flere uopfordrede henvendelser vendte SuperBrugsen endelig tilbage med et job ved kassen, og hun blev ansat. 

“Jeg drømte ikke om, at jeg ville blive SÅ glad for at sidde ved kassen,” siger hun. 

I dag er det Helle Drescher, der lærer de nye medarbejdere op inden højsæsonen om sommeren, og hun er glad for at kunne give sin erfaring og oplevelser videre. 

Hvert år hædrer ugebladet Hjemmet hverdagens helte med den fine titel, der ledsages af flotte præmier. I år har kunder fra hele landet indstillet i alt 226 kasseassistenter til konkurrencen ved at skrive til Hjemmet og fortælle, hvorfor kassedamen i lige netop deres lokale supermarked eller købmandsbutik skal vinde titlen som Danmarks Sødeste Kassedame 2025. Herefter har Hjemmets redaktion udvalgt de fem finalister, og nu er det op til læserne at stemme om, hvem der skal løbe med titlen i 2025.    

For Helle Drescher er det de små oplevelser i hverdagen, der gør jobbet som kassedame så skønt. 

“For nylig nævnte jeg for en kunde, at jeg frøs på fingrene. Det var nemlig lidt svært at taste ind på kasseapparatet. Nogle timer senere stod hun her igen og gav mig to hjemmestrikkede luffer af den slags, hvor fingerspidserne er fri. Så bliver man da rørt,” fortæller hun. 

Netop kunderne er omdrejningspunktet for Helle Dreschers hverdag, og de lægger i høj grad mærke til hendes engagement og glæde ved jobbet. Det ses særligt i de mange nomineringer, hun har modtaget, hvor vendinger som ”Helle spreder glæde om sig” og ”Vores kassedame er den skønneste i verden” går igen. 

Selvom Helle Drescher har besiddet mange forskellige jobs gennem sit liv, er hun yderst tilfreds med at være endt i kassen i SuperBrugsen: 

“Hver eneste morgen glæder jeg mig til at komme på arbejde,” siger hun. 

Fakta 

Danmarks sødeste kassedame 2025 kåres af læserne og kunderne. Brug stemmesedlen i ugebladet Hjemmet eller gå ind på Hjemmet.dk, hvor du også kan stemme. Stemmesedlen kan sendes til Hjemmet, Story House Egmont, Postboks 252, Strødamvej 46, 2100 København Ø. Hjemmet skal have din stemme senest mandag den 28. april. Kåringen af Danmarks sødeste kassedame 2025 finder sted i maj.  

Vinderen af titlen modtager præmier til en samlet sum af mere end 25.000 kr. – blandt andet en gavecheck på 10.000 kr. fra Hjemmet, en original Ankarsrum køkkenmaskine, en koncertpakke til Hotel Fuglsøcentret, en Haws Airfryer med to skuffer, en fødselsdagsdug med broderede stofservietter, lamper fra Mesh LED, en plaid samt sæber, dufte og cremer. De fire finalister modtager gavekort fra Hjemmet på 2.000 kr. samt lækkerier fra Karamel Kompagniet. 

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Helle Drescher er finalist i Hjemmets kåring af Danmarks Sødeste Kassedame 2025
Helle Drescher er finalist i Hjemmets kåring af Danmarks Sødeste Kassedame 2025
Henrik Bjerregrav
Download
Helle Drescher er finalist i Hjemmets kåring af Danmarks Sødeste Kassedame 2025
Helle Drescher er finalist i Hjemmets kåring af Danmarks Sødeste Kassedame 2025
Henrik Bjerregrav
Download
Helle Drescher er finalist i Hjemmets kåring af Danmarks Sødeste Kassedame 2025
Helle Drescher er finalist i Hjemmets kåring af Danmarks Sødeste Kassedame 2025
Henrik Bjerregrav
Download
Helle Drescher er finalist i Hjemmets kåring af Danmarks Sødeste Kassedame 2025
Helle Drescher er finalist i Hjemmets kåring af Danmarks Sødeste Kassedame 2025
Henrik Bjerregrav
Download

Links

Om Story House Egmont

Story House Egmont står bag stærke mediebrands, e-handelsforretninger og agencies. Vi er publicister af hjertet og en del af den nordiske mediekoncern Egmont, som hvert år uddeler omkring 100 millioner kroner til børn og unge med svære livsvilkår. We bring stories to life.

Følg pressemeddelelser fra Story House Egmont

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Story House Egmont

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye