Janni fra Esbjerg er finalist i Hjemmets konkurrence: Hun er altid hjælpsom!

Del

Janni Maj Jespersen er altid glad og i godt humør, og hun hjælper gerne kunderne, når de handler i Bilka i Esbjerg. Derfor har flere læsere indstillet hende til Hjemmets kåring af Danmarks sødeste kassedame, hvor hun nu er en af fem finalister.

Janni Maj Jespersen er finalist i Hjemmets kåring af Danmarks Sødeste Kassedame 2025
Janni Maj Jespersen er finalist i Hjemmets kåring af Danmarks Sødeste Kassedame 2025 Henrik Bjerregrav

Der er ofte kø ved kasse 10, når Janni Jespersen er på arbejde i Bilka i Esbjerg, hvor hun har arbejdet de seneste 20 år. Ikke fordi hun er langsom, eller der er kø ved andre kasser, men fordi hendes kunder kun vil handle hos hende. 

“Jeg har kunder, der kommer hver dag og kunder, der kun kommer til mig. De er ligeglade med, om de andre kasser er frie, for de står hellere i kø for at handle hos mig. Det betyder mega-meget, at folk er glade for mig. Jeg føler mig vellidt,” forklarer hun. 

Janni Jespersen er 36 år og startede i Bilka som ungarbejder i kolonialafdelingen. Siden da har hun siddet i kassen, og hun er nu den medarbejder, der har arbejdet længst tid i Bilka i Esbjerg. 

Hvert år hædrer ugebladet Hjemmet hverdagens helte med den fine titel, der ledsages af flotte præmier. I år har kunder fra hele landet indstillet i alt 226 kasseassistenter til konkurrencen ved at skrive til Hjemmet og fortælle, hvorfor kassedamen i lige netop deres lokale supermarked eller købmandsbutik skal vinde titlen som Danmarks Sødeste Kassedame 2025. Herefter har Hjemmets redaktion udvalgt de fem finalister, og nu er det op til læserne at stemme om, hvem der skal løbe med titlen i 2025. 

For Janni Jespersen er det bedste ved hendes arbejde at kunne give sine kunder en god service og et smil på læben, og hun interesserer sig oprigtigt for kundernes dagligdag. 

“Jeg vil gerne høre, hvordan det går med dem, for de er ikke bare en ud af mange for mig. Jeg er der for at give en god service, og det er den kunde, der står foran mig, som betyder noget,” siger Janni Jespersen. 

Kunderne ved kasse 10 gengiver også den glæde, Janni Jespersen oplever på jobbet. Hun får nemlig ofte komplimenter med på vejen og sætter meget pris på de kunder, der roser hendes arbejde. 

“Det giver mig energi at få at vide, at jeg gør det godt!” erklærer Janni Jespersen med et smil. 

Fakta 

Danmarks sødeste kassedame 2025 kåres af læserne og kunderne. Brug stemmesedlen i ugebladet Hjemmet eller gå ind på Hjemmet.dk, hvor du også kan stemme. Stemmesedlen kan sendes til Hjemmet, Story House Egmont, Postboks 252, Strødamvej 46, 2100 København Ø. Hjemmet skal have din stemme senest mandag den 28. april. Kåringen af Danmarks sødeste kassedame 2025 finder sted i maj.  

Vinderen af titlen modtager præmier til en samlet sum af mere end 25.000 kr. – blandt andet en gavecheck på 10.000 kr. fra Hjemmet, en original Ankarsrum køkkenmaskine, en koncertpakke til Hotel Fuglsøcentret, en Haws Airfryer med to skuffer, en fødselsdagsdug med broderede stofservietter, lamper fra Mesh LED, en plaid samt sæber, dufte og cremer. De fire finalister modtager gavekort fra Hjemmet på 2.000 kr. samt lækkerier fra Karamel Kompagniet.  

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Janni Maj Jespersen er finalist i Hjemmets kåring af Danmarks Sødeste Kassedame 2025
Janni Maj Jespersen er finalist i Hjemmets kåring af Danmarks Sødeste Kassedame 2025
Henrik Bjerregrav
Download
Janni Maj Jespersen er finalist i Hjemmets kåring af Danmarks Sødeste Kassedame 2025
Janni Maj Jespersen er finalist i Hjemmets kåring af Danmarks Sødeste Kassedame 2025
Henrik Bjerregrav
Download
Janni Maj Jespersen er finalist i Hjemmets kåring af Danmarks Sødeste Kassedame 2025
Janni Maj Jespersen er finalist i Hjemmets kåring af Danmarks Sødeste Kassedame 2025
Henrik Bjerregrav
Download
Janni Maj Jespersen er finalist i Hjemmets kåring af Danmarks Sødeste Kassedame 2025
Janni Maj Jespersen er finalist i Hjemmets kåring af Danmarks Sødeste Kassedame 2025
Henrik Bjerregrav
Download

Links

Om Story House Egmont

Story House Egmont står bag stærke mediebrands, e-handelsforretninger og agencies. Vi er publicister af hjertet og en del af den nordiske mediekoncern Egmont, som hvert år uddeler omkring 100 millioner kroner til børn og unge med svære livsvilkår. We bring stories to life.

Følg pressemeddelelser fra Story House Egmont

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Story House Egmont

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye