Sparekassen uddeler 265.000 kroner til projekter, der giver tro på fremtiden
2.4.2025 09:29:03 CEST | Sparekassen Kronjylland | Pressemeddelelse

En stor køkkenhave, støtte til hjemløse og digitale fællesskaber for unge.
En række meget forskellige projekter har netop modtaget i alt 265.000 kr. fra Sparekassen Kronjyllands Garant-millionen. Sparekassen har fået mere end 100 indstillinger og udvalgt fem modtagere, der tackler tidens store udfordringer med konkrete løsninger.
- Vi har haft fokus på projekter, som giver tro på fremtiden, og som gør en forskel også på lang sigt, siger Marlene Bay Møller, områdedirektør for HR & Kommunikation i Sparekassen Kronjylland.
Små handlinger – stor forskel
Sparekassen uddeler hvert år én million kroner gennem Garant-millionen, fordelt på tre runder med skiftende temaer. Denne gang var temaet ’Tro på fremtiden’. Her har Sparekassen Kronjylland været på udkig efter projekter, der gør en forskel i en tid, hvor mange føler, at fremtiden ser usikker ud.
- Vi vil vise, at selvom ingen kan redde verden alene, så kan vi alle gøre en forskel, der hvor vi er. Det er lige det, som de her fem modtagere gør, siger Marlene Bay Møller.
De fem modtagere er:
Coding Pirates Danmark: 100.000 kr.
Foreningen skaber fritidstilbud for børn og unge med IT og teknologi i centrum. Donationen går til en ny onlineklub, som skal hjælpe børn, der kæmper med skolevægring og social isolation.
Hærvejshaven, Bække: 25.000 kr.
Lokaludvalget i Bække etablerer en stor skære- og køkkenhave i samarbejde med den lokale skole og jobcentret. Haven skal styrke fællesskabet og skabe meningsfulde aktiviteter – især for dem, der har det svært.
Foreningen Lakridsen, Randers: 40.000 kr.
Et kreativt værested for borgere med fysiske og psykiske udfordringer. Her kan man møde nye mennesker, bryde med sin ensomhed og styrke sit netværk.
Hjemløs i Aarhus / Det rullende hjerterum, Aarhus: 50.000 kr.
En nonprofit organisation drevet af frivillige, der hjælper hjemløse borgere med genhusning, støtte og omsorg.
BørneTelefonen: 50.000 kr.
Frivillige voksne yder rådgivning og trøst til børn og unge døgnet rundt. I en tid med stigende bekymringer er indsatsen vigtigere end nogensinde.
Kontakter
Marlene Bay MøllerOmrådedirektør HR & Kommunikation
Tlf:89 12 25 10mabm@sparkron.dkGarant-millionen
Med Garant-millionen uddeler Sparekassen Kronjylland hvert år en million kroner til gode initiativer fordelt over tre omgange. Uddelingerne sker altid efter et tema, og denne gang var temaet 'Tro på fremtiden'. Det er Sparekassens 38.000 garanter, der kan indstille til Garant-millionen.
Følg pressemeddelelser fra Sparekassen Kronjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sparekassen Kronjylland
Under halvdelen følger råd om kontanter i hjemmeberedskab5.5.2026 07:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Under halvdelen af danskerne har 250 kroner pr. person liggende i kontanter, som Nationalbanken anbefaler. Kun cirka 1/3 kender overhovedet til Nationalbankens anbefaling. Det viser en ny undersøgelse, som YouGov har lavet for Gjensidige og Sparekassen Kronjylland, forud for Beredskabsugen i uge 19.
Sparekassen åbner for indstillinger: Vil støtte vores fælles fortællinger28.4.2026 13:59:37 CEST | Pressemeddelelse
Sparekassen Kronjylland vil støtte de frivillige, der gør lokalhistorien levende.
Guide til penge og værdier på blå mandag16.4.2026 16:06:08 CEST | Pressemeddelelse
Det er tid til konfirmationer og den traditionsrige blå mandag. Bankrådgiver giver her sine gode råd til, hvordan de unge passer på penge og værdier, når blå mandag skal fejres med vennerne.
Sparekassen uddeler 377.500 kroner til fællesskaber for alle8.4.2026 06:23:00 CEST | Pressemeddelelse
Med en uddeling på 377.500 kroner sætter Sparekassen Kronjylland fokus på initiativer, der gør en ekstra indsats for at inkludere flere i foreningsliv og lokale fællesskaber.
Sparekassen Kronjylland slår rekord med ny udstedelse23.3.2026 13:28:10 CET | Pressemeddelelse
Opnår laveste pris nogensinde for et pengeinstitut, der ikke er SIFI
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum