Ny viden om soldaterfluers sexliv kan bane vejen for mere bæredygtig fødevareproduktion
Produktionen af larver fra soldaterfluer kan blive hjulpet på vej af ny viden om soldaterfluers parring. Det gør det meget lettere at lave avlsprogrammer, hvor man målrettet kan avle larverne, så de har de ønskede egenskaber til en bæredygtig fødevareproduktion.

’Flueknepperi’ bruges i det danske sprog om at gå overdrevent meget op i små og ubetydelige detaljer, men her skal det faktisk tages helt bogstaveligt. Forskere ved Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab har nemlig undersøgt soldaterfluers parring.
Forestil dig en kæmpe dansefest, hvor hundredvis af soldaterfluer mødes. Hannerne præsenterer deres bedste moves for at imponere damerne, så de bliver interesserede i at parre sig.
I naturen samles soldaterfluer i sådanne flokke – kaldet lekking - for at udføre parringsritualer. Nu viser forskningen, at sådan et parringsritual slet ikke er nødvendig for at opnå parring og få levedygtigt afkom.
En enkelt han kan parre én eller flere hunner
Forskerne har vist, at enlige hanner af sorte soldaterfluer sagtens kan parre én eller flere hunner under de rette forhold og få befrugtede æg. Faktisk var nogle hanner i stand til at parre fire hunner uden at det gik ud over kvaliteten af æggene.
"Det er 'breaking news’,” siger adjunkt Kim Jensen, der er en af hovedmændene bag de nye forsøg.
"Man kan kontrollere parringen for mange andre insekter, men man har indtil nu troet, at det ikke kunne lade sig gøre med soldaterfluer, som i naturen har en anden adfærd."
Derfor har andre forskerhold hurtigt givet op, når de har forsøgt at parre udvalgte individer.
Flerkoneri øger hannernes parringsfrekvens
Forskerne undersøgte blandt andet, hvor lang tid det tog, før parring fandt sted når én eller fire hunner var til stede.
Ikke nok med at parringen startede hurtigere, når der var fire hunner til stede, end når der var én. De fleste af hannerne i forsøget parrede sig også flere gange, når der var fire hunner til stede.
Lidt over halvdelen af hannerne parrede sig faktisk med alle fire hunner indenfor fire timer.
De fleste parringer gav levedygtige larver
Én ting er, at det lykkedes at få soldaterfluerne til at parre sig. Endnu vigtigere er det, at hunnerne også lagde befrugtede æg.
Af 25 hanner, der havde haft fire hunner til rådighed, havde knapt halvdelen formået at gøre tre eller fire hunner gravide. De kvitterede med at producere gennemsnitligt 138 larver hver.
Forskerne kastede lys på soldaterfluernes parring
Forskernes dyneløfteri har bogstavelig talt kastet lys på, hvordan soldaterfluer parrer sig. Parringsforsøgene foregik nemlig i gennemsigtige plastikkasser under stærkt lys.
Det gav forskerne mulighed for at observere soldaterfluernes adfærd under optimale parrings-betingelser. Herved kunne de erhverve sig ny viden, der har stor praktisk betydning for produktionen af soldaterfluelarver.
Metoden kan bruges til at udvælge de bedst egnede
Når man på denne måde kan udvælge soldaterfluer, kan man avle efter de bedste egenskaber. Man kan undgå indavl og langt hurtigere nå frem til et avlsmateriale, som en effektiv produktion kan bygge på.
Det er en metode, der har været anvendt i århundreder indenfor den traditionelle husdyrproduktion, men som nu viser sig at være egnet også i produktionen af soldaterfluens larver. Her har insekterne endda den fordel, at deres livscyklus er meget kort.
"Der er flere træk, det er værd at avle efter," fortæller Kim Jensen.
"Det er især larvernes størrelse på høst-stadiet, og hvor hurtigt det går at komme dertil. En anden væsentlig parameter, som man også kender fra den klassiske husdyrproduktion, er foderudnyttelsen. Altså hvor lidt foder skal der til for at producere en vis mængde larver."
Kim Jensen fortsætter: "Går vi skridtet videre, kan vi begynde at se på, om nogle soldaterfluer er bedre egnet til at vokse og formere sig på foder med lavere næringsværdi."
Formålet med at producere insektlaver er netop, at insekterne skal kunne udnytte næringsfattige sidestrømme fra foder- og fødevareproduktionen og dermed minimere spild.
Avlsprogrammer danner grundlag for mere effektiv produktion
Ideen om at sætte avlsprogrammer op for produktionen af soldaterfluer har tidligere været omtalt i blandt andet videnskab.dk. Nu kan forskerne så for første gang præsentere de banebrydende resultater om individuel parring i det videnskabelige tidsskrift Journal of Insects as Food and Feed.
Resultaterne betyder, at det nu i langt højere grad bliver muligt at avle soldaterfluer og producere deres afkom på en hurtig og effektiv måde. På denne måde kan man avle soldaterfluer, som har de ønskede egenskaber for produktion af billigt og bæredygtigt protein og fedt til foder og fødevarer.
Nøgleord
Kontakter
Helle Nygaard Lærke
hellen.laerke@anivet.au.dkLinks
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Historisk milepæl: Aarhus Universitet kan nu tildele doktorgrad i veterinærvidenskab15.5.2025 11:49:37 CEST | Pressemeddelelse
Det er en stor dag for veterinærvidenskaben i Danmark. Aarhus Universitet har netop opnået retten til at tildele doktorgraden i veterinærvidenskab – doctor medicinae veterinariae (dr.med.vet.). Dette markerer en milepæl for universitetet, der først etablerede sin veterinæruddannelse i 2024 - og nu, blot et år senere, kan uddele den højeste akademiske titel inden for faget.
Aarhus Universitet indgår i ny videnskabelig alliance9.5.2025 18:07:25 CEST | Pressemeddelelse
Fem af Europas førende forskningsinstitutioner indenfor landbrug, fødevarer og life sciences lancerer the European Science Alliance for Agriculture and Food (ESAAF) som skal understøtte omstillingen af EU's landbrug- og fødevaresektor.
Ukraines landbrugsminister besøger AU Viborg9.5.2025 10:33:52 CEST | Presseinvitation
Ministeren kommer for at se særlig teknologi, der kan gøre en stor forskel for genopbygningen af landet. Et bioraffinaderi, der kan forvandle græs til foder, fibre og brændstof.
Maskiner, der kan se forskel på frø6.5.2025 13:25:46 CEST | Pressemeddelelse
Fremtidens landbrug er ikke kun store traktorer og droner i luften. Nu er også den ydmyge frøanalyse på vej ind i den digitale tidsalder. Et nyt studie fra Aarhus Universitet og TystofteFonden viser, hvordan kunstig intelligens og billedgenkendelse kan revolutionere en af landbrugets mest manuelle discipliner.
Arvesølvet i grænselandet6.5.2025 13:22:12 CEST | Pressemeddelelse
Et krigsår, fire marker og en idé, der voksede frem af den sandede jord i det sydligste Jylland. I dag – mere end 80 år senere – står markforsøget i Jyndevad stadig som et monument over tålmodig videnskab. Og det er mere aktuelt end nogensinde.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum