Ministeren kræver handling og melder 25 kommuner for lovbrud

Del

Fristen for tinglysning af kommunernes påbud om beskyttelse af drikkevand nær boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) er nu udløbet. 11 kommuner har fortsat ikke indberettet beskyttelse af et eneste BNBO, og 14 kommuner har kun beskyttet mellem 1 og 19 pct. Nu vil miljøministeren melde dem til Ankestyrelsen.

Som et afgørende skridt for at beskytte Danmarks dyrebare drikkevand vedtog et bredt flertal i Folketinget den 21.maj 2025 et lovforslag, som forpligtede kommunerne til at forbyde brug af sprøjtemidler i de sårbare boringsnære beskyttelsesområder.

Som en del af loven blev der fastsat en frist for arbejdet med indgåelse af frivillige aftaler den 31. december 2024. Hvis en aftale ikke var indgået inden fristens udløb blev kommunerne forpligtet til at udstede et påbud eller forbud mod erhvervsmæssig anvendelse af sprøjtemidler senest den 1. marts 2025.

I dag, den 1. april, udløb fristen for tinglysning af kommunernes forbud og det står klart, at flere kommuner åbenlyst stadig ikke arbejder for at forbyde sprøjtemidler nær drikkevandsboringer. I alt har 25 kommuner kun beskyttet mellem 0 og 19 pct. af de sårbare boringsnære beskyttelsesområder, hvoraf 11 kommuner ikke har beskyttet et eneste BNBO.

Og det får nu konsekvenser. Miljøminister Magnus Heunicke beder i dag Ankestyrelsen om at tage stilling til, om der kan rejses tilsynssager mod følgende 25 kommuner: Fanø, Fredericia, Faaborg-Midtfyn, Ringsted, Greve, Ishøj, Hvidovre, Egedal, Furesø, Frederikssund og Hillerød samt Aalborg, Rebild, Thisted, Haderslev, Odense, Lolland, Kalundborg, Odsherred, Sorø, Stevns, Køge, Solrød, Roskilde og Lejre.

Det er dybt kritisabelt. Der er nul gode argumenter for at gamble med vores drikkevand, og jeg er forundret over, at 25 kommuner har ignoreret miljølovgivningen på bekostning af vores drikkevand. Det er dybt kritisabelt og må ikke gå uset hen. Vores drikkevand er en uvurderlig ressource, og det er en selvfølge for danskerne, at vi kan åbne for hanen og drikke vandet uden at være bange for urenheder og andet uønsket indhold.” siger miljøminister Magnus Heunicke og fortsætter:

Kommunerne har arbejdet med beskyttelsen af de boringsnære områder siden 2019 og har selv vurderet, at det er nødvendigt at beskytte områderne. Opgaven med at forbyde brug af sprøjtemidler i områderne omkring boringerne er vedtaget af et bredt flertal i Folketinget og er fuldt finansieret. Derfor er det under al kritik, at nogle kommuner helt har valgt at tilsidesætte lovgivningen. Derfor vil vi nu indberette de pågældende kommuner til Ankestyrelsen, der er det instrument, vi har, hvis en offentlig myndighed bryder loven”, siger Magnus Heunicke.

Ankestyrelsens tilsyn har kompetence til at omstøde en kommunes handling, hvis den strider mod loven, og i særlige tilfælde kan medlemmerne af kommunalbestyrelsen få tvangsbøder, hvis de ikke gør, som de efter loven har pligt til. Det kommunale tilsyn varetages af Ankestyrelsen, som fører tilsyn med, at kommunerne overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder.

I alt er 12 kommuner kommet i mål med beskyttelsen og en række kommuner arbejder for at få beskyttet de sidste boringsnære beskyttelsesområder.

På Miljøstyrelsens hjemmeside kan man følge fremdriften i risikovurderingerne og beskyttelsesindsatserne. Her findes tre kort, som angiver status for de BNBO, hvor en beskyttelsesindsats er vurderet nødvendig kombineret med en procentvis angivelse af, hvor en frivillig aftale er tilbudt og/eller indsatser er gennemført i BNBO.

Se mere om status over kommunernes beskyttelse af BNBO her: Link til mst

Fakta om status på BNBO
På kommuneniveau ser status således ud:

  • 12 kommuner er helt i mål med beskyttelsen (Frederikshavn, Norddjurs, Silkeborg, Ikast-Brande, Ringkøbing-Skjern, Odder, Samsø, Nyborg, Ærø, Fredensborg, Lyngby-Taarbæk og Bornholm).
  • 19 kommuner har beskyttet mellem 60 og 99 % (Mariagerfjord, Viborg, Holstebro, Lemvig, Herning, Syddjurs, Aarhus, Herning, Varde, Esbjerg, Vejen, Kolding, Aabenraa, Assens, Svendborg, Guldborgsund, Næstved, Slagelse og Halsnæs).
  • 27 kommuner har beskyttet mellem 20 og 59 % (Hjørring, Brønderslev, Jammerbugt, Vesthimmerlands, Morsø, Randers, Skive, Struer, Randers, Favrskov, Skanderborg, Horsens, Hedensted, Vejle, Billund, Tønder, Sønderborg, Middelfart, Nordfyns, Kerteminde, Langeland, Vordingborg, Faxe, Holbæk, Høje-Taastrup, Allerød og Gribskov).
  • 14 kommuner har beskyttet mellem 1 og 19 % (Aalborg, Rebild, Thisted, Haderslev, Odense, Lolland, Kalundborg, Odsherred, Sorø, Stevns, Køge, Solrød, Roskilde og Lejre).
  • 11 kommuner har beskyttet 0 % (Fanø, Fredericia, Faaborg-Midtfyn, Ringsted, Greve, Ishøj, Hvidovre, Egedal, Furesø, Frederikssund og Hillerød).

Yderligere oplysninger:

Miljø- og Ligestillingsministeriets pressetelefon 20 91 59 01 (kan ikke modtage SMS) eller mail: presse@mim.dk

Links

Følg pressemeddelelser fra Miljø- og Ligestillingsministeriet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Miljø- og Ligestillingsministeriet

Ny aftale for spildevand: Markant reduktion i kvælstofudledningen skal forbedre vandet i 16 fjorde og kystvande2.4.2025 15:40:14 CEST | Pressemeddelelse

Miljøministeren fastlægger i en ny aftale med partierne bag Aftale om Implementering af et Grønt Danmark konkrete indsatser, der skal nedbringe udledningen af kvælstof fra spildevand til 16 fjorde og kystvande. Reduktionerne skal gennemføres inden udgangen af 2027, ved at der stilles strengere krav til, hvordan spildevandsselskaberne renser spildevand.

Ny politisk aftale: Milliardinvesteringer til klimasikring mod højtstående grundvand21.3.2025 06:18:17 CET | Pressemeddelelse

Et bredt flertal bestående af regeringen, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet er enige om at gøre det lettere at klimasikre byområder, hvor ca. 450.000 bygninger med boliger er truet af højtstående grundvand. Aftalen forventes at bane vej for investeringer for anslået 60 mia. kr. i fælles klimaløsninger.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye