Publikumsfavoritten Den glade enke 2.0 vender tilbage
1.4.2025 06:00:00 CEST | Det Kongelige Teater | Pressemeddelelse
Kasper Holten og Adam Prices anmelderroste gendigtning af Lehárs operette er en morsom og musikalsk kommentar til kulturlivets udfordringer – og nu kan den igen opleves i Operaen.

Snart kan publikum igen glæde sig til en lattervækkende aften, når Adam Price og Kasper Holtens underholdende nyfortolkning af Lehárs klassiker Den glade enke vender tilbage til Operaen.
Kasper Holten og Adam Price har i deres version af den eviggrønne klassiker udskiftet originalens ambassadefester med et økonomisk presset, men let genkendeligt dansk kulturliv. Her står teaterdirektøren Zeta på randen af fallit og ser sit sidste håb i den stenrige enke Hanna Glawari. Hendes formue, som hun har arvet fra en velhavende, jysk svineproducent, er nemlig det eneste, der kan redde teatret.
”Det er helt vidunderligt at arbejde med så mange forrygende performere - heriblandt en masse nye i rollerne - til Den glade enke 2.0 og samtidig være i et univers, hvor man både kastes rundt i et vildt persongalleri og Adam Prices morsomme og satiriske bid. Forestillingen burde næsten hedde Den glade enke 2.1, for vi arbejder med at videreudvikle den, så den er helt frisk og relevant. Personligt er det forløsende i denne tid at bruge lattermusklerne for alvor, samtidig med at man kan nyde operettens evergreens med de mange forførende melodier,” fortæller instruktør Kasper Holten.
Kasper Holtens sprudlende iscenesættelse og Adam Prices skarpe pen forener humor, satire og operette. De klassiske forviklinger og intriger er stadig i spil i Den glade enke 2.0, men også vores selvudleverende tid står for skud i den bidende og morsomme satire til de velkendte toner af Lehárs elskede melodier som Viljasangen, Så går vi til Maxim og Enkevalsen.
Den musikalske fest leveres af Det Kongelige Kapel, Det Kongelige Operakor og et stort hold operasolister, der giver de klassiske hits nyt liv. Morten Stauggard og Simon Duus kan på skift opleves i rollen som den desperate og forgældede Zeta. Lise Baastrup forsøger i rollen som teatrets knastørre djøffer Nielsen at få skik på Zeta, der er ude af kontrol, og den rige enke Hanna Glawari synges alternerende af Sine Bundgaard og Gisela Stille.
Den glade enke 2.0 havde premiere i 2021, hvor den høstede fremragende anmeldelser og er siden set af 25.000 publikummer.
Forestillingen er et samarbejde med Bergen Nasjonale Opera.
Den glade enke 2.0 | Repremiere | Operaen, Store Scene 12/4 – 7/6 2024
Læs og se meget mere om Den glade enke 2.0 HER
Nøgleord
Kontakter
Louise PedersenPR- og presseansvarlig. opera og koncerter
Tlf:+45 40 53 00 35lope@kglteater.dkBilleder
Links
Følg pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Hele Danmarks sangskat bliver levende på scenen4.11.2026 07:32:00 CET | Pressemeddelelse
Sange, som generationer af børn er vokset op med, bliver levende på scenen, når De små synger for første gang bliver til teater i Skuespilhuset.
Den udsolgte anmeldersucces 'Familien Hassan' tager på turné28.10.2026 12:44:59 CET | Pressemeddelelse
Den anmelderroste forestilling, Familien Hassan, som har spillet udsolgte forestillinger i hele spilleperioden på Det Kongelige Teater, tager på turné rundt i landet fra den 2. november.
Det Kongelige Teater præsenterer Evita for første gang27.10.2026 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Eva Perón blev kun 33 år, men musicalen om Argentinas tidligere førstedame er udødelig. Andrew Lloyd Webber og Tim Rices musical, Evita, får nyt liv i Niclas Bendixens iscenesættelse i Operaen fra den 14. november. Sara Viktoria Bjerregaard og Cecilie Stenspil deler den ikoniske titelrolle som Evita.
Brönte i balletten8.10.2026 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Cathy Marstons Jane Eyre kommer til Det Kongelige Teater.
La bohème vender tilbage – med nye internationale solister8.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Operachef Elisabeth Lintons iscenesættelse af Puccinis elskede klassiker genopsættes i Operaen med blandt andre den georgisk-ukrainske sopran Teona Todua, den bosnisk-schweiziske tenor Omer Kobiljak og den unge tenor Long Long, der i 2026 debuterede på The Metropolitan Opera som Rodolfo.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum




