Ny overenskomstaftale mellem Tandlægeforeningen og Danske Tandplejere
28.3.2025 11:46:11 CET | Tandlægeforeningen | Pressemeddelelse
Tandlægeforeningen og Danske Tandplejere er blevet enige om en ny overenskomstaftale for landets tandplejere. Det er et godt forlig med få ændringer og fordelagtige tiltag, der gør hverdagen nemmere for klinikejerne, lyder det fra Tandlægeforeningen.

Forhandlingsdelegationen fra Tandlægeforeningens klinikejerudvalg og Danske Tandplejere er blevet enige om en ny treårig overenskomstaftale for tandplejerne. En aftale der skal gælde fra den 1. april 2025.
Michael Rasmussen, der er formand for klinikejernes forhandlingsudvalg, er godt tilfreds med aftalen:
- Det har været et fint forhandlingsforløb med Danske Tandplejere. Jeg er glad for, at det er lykkedes os at indgå en aftale, som de næste tre år sikrer gode og fleksible arbejdsbetingelser, som kan gøre hverdagen nemmere for klinikejerne. Ikke alene medfører forliget meget få ændringer, men det giver også klinikejerne nogle flere muligheder og letter administrationen. Vi har fået noget retur for de indrømmelser, som vi har givet, siger Michael Rasmussen.
Den nye overenskomstaftale giver klinikejerne mulighed for at aftale, at tandplejerne skal arbejde hver anden søndag mod betaling af forskudttidstillæg. Det har ikke tidligere været muligt. Aftalen åbner også op for, at klinikejerne kan lave tillæg til ansættelseskontrakten i stedet for at skulle lave en ny kontrakt, hver gang der er ændringer til den.
Aftalen giver desuden gravide tandplejere ret til frihed med fuld løn i halvanden time ved tre forebyggende graviditetsundersøgelser, og mandlige tandplejere får ret til yderligere to ugers frihed med løn under barsel.
Derudover får tandplejerne en stigning i løn og pension, der svarer til de øvrige overenskomster, der er indgået på det private arbejdsmarked.
Overenskomstaftalen sendes nu til afstemning, og resultatet af afstemningen offentliggøres d. 14. april 2025 i samarbejde med Danske Tandplejere.
Kontakter
Charlotte HolstPresse- og kommunikationskonsulent
Tlf:26 82 18 24chh@tdl.dkAnders Troels DamgaardKommunikationschef
Tlf:50509463atd@tdl.dkFølg pressemeddelelser fra Tandlægeforeningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tandlægeforeningen
Tandlæger: Tandkonto bør følges op med hjælp til de syge17.12.2025 06:18:23 CET | Pressemeddelelse
Den nye aftale om voksentandplejen er uambitiøs. Det er især problematisk, at den flytter penge fra syge til raske patienter, mener Tandlægeforeningen.
Rapport: Lavtlønnede får ikke dækket behov for tandpleje11.12.2025 07:21:51 CET | Pressemeddelelse
Lavtlønnede går kun til tandlæge halvt så mange gange som de højtlønnede, viser en ny rapport fra Kraka Economics. Det giver dem en markant større risiko for at udvikle alvorlige tandsygdomme, der ikke bliver behandlet.
Tandlæger: Tandkonto kan være en god ide, hvis den skrues rigtigt sammen7.12.2025 07:46:41 CET | Pressemeddelelse
Regeringens forslag om at give alle voksne danskere en tandkonto kan være et godt redskab til at få flere til at gå til tandlægen. Men det er vigtigt, at danskere med tandsygdom også fortsat kan få tilskud til behandling, mener Tandlægeforeningen.
Tandlæger advarer: Danskernes tandsundhed skal ikke overlades til kapitalfonde11.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ny rapport foreslår, at regeringen lemper kravene om, at tandklinikker skal ejes af tandlæger. Det vil åbne en ladeport for kapitalfonde og andre, der er mere optaget af profit end patienternes behov og sikkerhed, advarer Tandlægeforeningen.
Tandlægestuderende fra Sønderborg får skolarstipendium til forskning i mundsygdom10.11.2025 14:32:22 CET | Pressemeddelelse
Abas Jafari fra Aarhus Universitet har modtaget 186.000 kroner fra Tandlægeforeningen til at forske i en mundsygdom, der især rammer kvinder i overgangsalderen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum