Gjensidige

Tusindvis af danskeres ferie bliver påvirket af nye regler fra 2. april

Del

Fra på onsdag d. 2. april 2025 skal du have en forhåndsgodkendelse, også kaldet Electronic Travel Authorisation (ETA), hvis du skal rejse til Storbritannien eller Nordirland. En ny undersøgelse viser, at lige knap 70 procent af danskerne ikke kender til de nye regler.

Rig historie, kulturelle aktiviteter og naturskønne landskaber. Der er mange grunde til, at Storbritannien og Nordirland er populære rejsedestinationer for tusindvis af danskere hvert eneste år.  

Storbritannien har besluttet, at man pr. 2. april 2025 skal have en forhåndsgodkendelse, også kaldet ETA, hvis man skal besøge landet eller Nordirland. En ny undersøgelse foretaget af YouGov for Gjensidige viser, at lige knap 70 procent af danskerne ikke kender til de nye regler. Det bekymrer Louise Hertzum Andersen, fagchef i Gouda Rejseforsikring. 

“Hvis du rejser til Storbritannien eller Nordirland efter d. 2. april, og har glemt at søge en forhåndsgodkendelse, risikerer du at blive afvist i lufthavnen for indrejse inden du skal igennem den britiske grænsekontrol. Det vil betyde forsinkelser og ekstra omkostninger, da du muligvis skal arrangere en ny rejse. Det er både træls og besværligt, mens det slår skår i den gode ferieglæde,” fortæller hun. 

Husk at tjek op på indrejseregler og krav 

Louise Hertzum Andersen minder om, at det altid er vigtigt at tjekke op på indrejsekrav og regler for den destination, du vil rejse til.  

“Din rejseforsikring dækker ikke, hvis du ikke overholder de indrejsekrav og regler, der er på den bestemte destination. Derfor bør du altid orientere dig i indrejsekrav og regler for den destination, du skal til inden afrejse, og dette er blot blevet endnu vigtigere i den meget omskiftelige verden, vi lever i. Den nye ETA i Storbritannien og Nordirland betyder, at du skal sikre dig forhåndsgodkendelsen inden du rejser afsted, hvorefter den er gyldig i to år og tillader flere rejser til Storbritannien og Nordirland med ophold på op til 180 dage”. 

Planlægger du en rejse til en af de to destinationer, kan ansøge om en ETA online via UK ETA-appen eller på hjemmesiden GOV.UK. Ansøgningen koster £10. 

Om undersøgelsen 

Undersøgelsen er gennemført af YouGov for Gjensidige blandt 1022 repræsentativt udvalgte danskere over 18 år.   

Vidste du at man som dansker, fra d. 2. april 2025, skal bruge en ETA (elektronisk rejseformular) for at rejse til Storbritannien og Nordirland? 

Ja  

31 %  

Nej  

68 %  

Ved ikke  

1 % 

Nøgleord

Kontakter

Gjensidige er et ledende nordisk skadeforsikringsselskab, som er noteret på Oslo Børs. Vi har ca. 4.500 medarbejdere og tilbyder skadeforsikring i Norge, Danmark, Sverige og Baltikum. I Norge tilbydes også pension og opsparing. Driftsindtægterne var 36 mia. NOK i 2023, mens forvaltningskapitalen udgjorde 148 mia. NOK.

Følg pressemeddelelser fra Gjensidige

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Gjensidige

Drikker af bakteriebombe: Hver anden dansker vasker ikke drikkedunken11.3.2025 07:34:00 CET | Pressemeddelelse

Du kender det nok selv. Du bruger din drikkedunk på arbejde eller til sport, men glemmer den ofte på bordet eller i tasken, når du vasker op. En undersøgelse foretaget af YouGov for Gjensidige viser, at over hver anden dansker vasker sin drikkedunk ugentligt eller sjældnere end ugentligt. Det er ikke ofte nok, hvis du vil undgå uønskede bakterier, fortæller fagchef for sundhed i Gjensidige, Mette Glad.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye