SOS International

Påskeferie i London? Husk forhåndsgodkendelse

Del

Forårets fridage indbyder til miniferier og storbyrejser. Hvis turen går til London, skal du være opmærksom på, at Storbritannien har indført nye indrejseregler med krav om forhåndsgodkendelse.

Udsigt over Themsen med London Eye i baggrunden under en dramatisk skyet himmel.
Hvis London står på rejseplanen, skal du vide, at der fra 2. april er indført et nyt krav om elektronisk forhåndsgodkendelse ved indrejse. Foto: Unsplash / Lucia Hatalova

Storbritannien har indført nye indrejseregler gældende fra 2. april 2025. De nye regler betyder, at danske statsborgere, der rejser til England eller Nordirland på ferie, skal have en såkaldt ETA (Electronic Travel Authorisation).

- Vi forventer ikke, at danske rejsende får problemer med at blive forhåndsgodkendt. Men vi er jo ikke vant til, at vi skal udfylde papirer eller formularer for at rejse til Storbritannien, så vi vil gerne gøre opmærksom på, at der er kommet dette nye krav, siger Karin Tranberg, divisionsdirektør, Travelcare, SOS International.

Skal ansøges og godkendes inden rejsen

ETA er en elektronisk indrejseformular, som skal være søgt og godkendt inden rejsen til Storbritannien. Det er alle rejsedeltagere, også børn, der skal have forhåndsgodkendelsen inden indrejse.

Udenrigsministeriets Borgerservice anbefaler, at man søger i god tid, helst tre arbejdsdage inden rejsen.

SOS International minder om, at Storbritannien ikke er en del af EU, og at det blå sygesikringskort derfor ikke dækker medicinsk behandling, hvis man bliver syg eller kommer til skade.

Værd at vide om ETA

  • ETA er en forhåndsgodkendelse, der giver dig lov til at gå ombord på fly/skib/tog/bus med Storbritannien og Nordirland som destination.
  • ETA er ikke et visum.
  • Er obligatorisk – også ved mellemlandinger i Storbritannien
  • Gælder normalt i to år og tillader i den periode flere rejser til Storbritannien og Nordirland med ophold i op til 180 dage.
  • Søg i god tid og helst mindst 3 arbejdsdage før rejsen.
  • Børn skal også have en ETA.
  • Man kan ansøge om ETA på appen: UK ETA
  • Der kan også søges online: https://www.gov.uk/guidance/apply-for-an-electronic-travel-authorisation-eta

Du kan finde mere information om ETA på den danske ambassades hjemmeside.

Nøgleord

Kontakter

Links

Om SOS International: Global rækkevidde, nordisk ekspertise

SOS International er en førende assistanceorganisation i Norden. Fra alarmcentraler i Danmark, Sverige, Norge og Finland yder SOS International assistance overalt i verden, 24/7/365 inden for de to divisioner: Mobility og Travelcare.

SOS International består af 1.200 kolleger, der til sammen taler 30 forskellige sprog. Derudover har SOS International et omfattende verdensomspændende netværk af mere end 16.500 kvalificerede leverandører, udbydere og partnere, der gør det muligt at hjælpe mennesker over hele kloden inden for områderne rejseassistance og vejhjælp.

SOS International er ejet af nogle af Nordens største forsikringsselskaber, og kunderne er blandt andre forsikringsselskaber og bilproducenter.

Hver dag hjælper SOS International over 3.500 mennesker, og har i alt ydet assistance i 189 lande siden grundlæggelsen i 1961.

Følg pressemeddelelser fra SOS International

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra SOS International

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye