DTU er i top tre på patentansøgninger i Danmark
Vestas og Novozymes er de eneste danske virksomheder, der ansøger om flere patenter end DTU, viser nye tal fra Den Europæiske Patentmyndighed. Det er første gang nogensinde at et universitet er i top tre.

84 gange sidste år sendte DTU en ansøgning afsted til Den Europæiske Patentmyndighed, EPO, for at beskytte en ny teknologi opfundet af en ansat forsker. Dermed er universitetet kun overgået af Vestas (95) og Novozymes (85) på en top-10-liste over de mest patentsøgende virksomheder i Danmark, som Patent- og Varemærkestyrelsen har lavet.
Og det er der grund til at være stolt af, siger Marianne Thellersen, der er koncerndirektør for Innovation og Entrepreneurskab på DTU.
”Den høje placering er udtryk for, at vi på DTU både har ansatte, der er innovative og dygtige, og en kultur, der vægter entreprenørskab højt. Den viden, vi skaber, skal ud i samfundet og gøre nytte, og det gør den blandt andet igennem patenter, som kommer både startups, spinouts og eksisterende virksomheder til gavn,” siger hun.
De samme nye tal fra EPO viser, at DTU er det universitet i Europa, der ansøger om fjerdeflest patenter. Kun schweiziske ETH Zürich og École Polytechnique Fédérale de Lausanne og belgiske KU Leuven har søgt flere.
Innovation i bred forstand
Selvom patentering er et vigtigt værktøj, så er det faktisk ikke et mål i sig selv at søge eller få patenter, siger Marianne Thellersen.
”Målet er at realisere det fulde potentiale i den innovation, som finder sted på DTU – og den er til stede i alt hvad vi laver. Vi uddanner vores studerende i at tænke nyt, vi samarbejder med industrien om nye løsninger og vi støtter vores forskere i at kommercialisere og udbrede de teknologier, de udvikler,” siger hun.
DTU har et omfattende innovationsøkosystem, der har til formål at løfte nye idéer fra laboratorierne og ud i erhvervslivet og samfundet, hvor de kan gøre nytte. Økosystemet spænder fra studenterinnovation og startups til konkrete virksomhedssamarbejder og kommercialisering.
På den årlige Startup Day, som i år er den 15. maj, fejrer DTU innovationen ved at invitere investorer, industri og entreprenører til at mødes og skabe nye forbindelser, så endnu flere gode idéer kan blive til virkelighed.
Læs mere om DTU’s innovationsøkosystem her og DTU Startup Day her.
Fakta
Se hele top-10-listen her.
Listen angiver de danske virksomheder, som har indsendt flest patentansøgninger til Den Europæiske Patentmyndighed, EPO, i 2024.
- Vestas 95
- Novozymes 85
- DTU 84
- VKR Holding 79
- Oticon 73
- Topsoe 71
- Danfoss 69
- GN Group 64
- Novo Nordisk 60
- Chr. Hansen 51
Kilde: Patent- og Varemærkestyrelsen
Nøgleord
Kontakter
Marianne ThellersenKoncerndirektør for innovation og entrepreneurskab
Tlf:40 51 44 10mthel@adm.dtu.dkDTU - Danmarks Tekniske Universitet
DTU er et teknisk eliteuniversitet med international rækkevidde og standard. Vores mission er at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet.
Følg pressemeddelelser fra DTU - Danmarks Tekniske Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DTU - Danmarks Tekniske Universitet
Særlige mælkesyrer reducerer antibiotikaresistens hos spædbørn15.9.2025 12:04:25 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra DTU dokumenterer, at en særlig undergruppe af naturligt forekommende bifidobakterier spiller en afgørende rolle for at nedbringe antibiotikaresistens hos spædbørn.
DTU-forskere er ”tættere end nogensinde før” på at bevise, at der har været liv på Mars10.9.2025 17:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Leopardplettede aflejringer i forstenet mudder på Mars kan være efterladt af levende organismer. Men for at være helt sikre, må vi have prøverne ned på Jorden, skriver forskere fra DTU og NASA i det videnskabelige tidsskrift Nature.
Danmark og DTU samler Europa om teknologisk suverænitet9.9.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Under det danske EU-formandskab markeres også en milepæl for en ny europæisk indsats for innovation og deep tech. DTU og Uddannelses- og Forskningsministeriet samler, på vegne af formandskabet, nøgleaktører fra Europas innovationsøkosystem til en innovationskonference. Målet er at styrke Europas konkurrenceevne og teknologiske suverænitet.
AI-supercomputer styrker forskning i kvinders sundhed4.9.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra DTU og Amager og Hvidovre Hospital får i en række projekter om kvindesygdomme adgang til supercomputeren Gefion i et nyt samarbejde med Danish Centre for AI Innovation, DCAI.
DTU-forskere skal bidrage til klimarapport fra FN’s Klimapanel19.8.2025 10:50:19 CEST | Pressemeddelelse
To DTU-forskere er udvalgt som hovedforfattere til den kommende klimarapport fra FN’s Klimapanel IPCC.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum