Belastninger i barndommen skaber stort brug af sundheds- og sociale ydelser

En svær barndom er ikke altid noget man vokser fra. Tværtimod kan det ofte spores langt ind i voksenlivet, hvis man vokser op i fattigdom eller med sygdom eller traumer i familien. Det dokumenterer en gruppe forskere fra Københavns Universitet og ROCKWOOL Fonden, der har fulgt godt en halv million danske børn fra fødslen og frem til 40-års alderen. 
 
Med registerdata for både børnenes og forældrenes sundhed, indkomst, uddannelse og kontakt til retssystemet, har forskerne undersøgt, hvordan børn, som oplever forskellige former for belastninger i barndommen, klarer sig senere hen i livet. 

Specifikt har de set på deres brug af offentlige ydelser i den tidlige voksenalder (frem til 40-års alderen) på tværs af tre systemer i Danmark: Sundhed, sociale ydelser og retsvæsen. 

Tre forskellige typer belastninger i barndommen  
Ved hjælp af en statistisk model* inddelte forskerne alle børn født i perioden 1980-1991 (567.035 personer) i tre grupper alt efter hvilken type alvorlig belastning, der har præget børnenes liv, fra de var 0-16 år. Forskerne skelnede her mellem: 

• Belastninger pga. materielle afsavn (fx fattigdom eller forældres langvarige arbejdsløshed).  
  
  

• Belastninger i form tab eller risiko for tab (fx alvorlig sygdom eller dødsfald i familien).    
  
  

• Indikatorer på en belastet familiedynamik (fx skilsmisse, psykisk sygdom i familien, forældres alkohol- eller stofmisbrug, anbringelse uden for hjemmet).
  
  

Med afsæt i disse tre typer belastninger identificerede forskerne fem grupper børn, der oplevede forskellige grader af disse stressbelastninger i barndommen:  

• 48,3 % af børnene (ca. 274.000 personer) voksede op uden eller kun med få belastninger.
    

• 22,6 % var vokset op med materielle afsavn tidligt i livet (fx relativ fattigdom og/eller en forælder, der i længere tid var arbejdsløs i barnets tidlige liv. (0-5-års alderen)).    
     

• 17,8 % var vokset op med vedvarende materielle afsavn (ud over de første fem år).  
  
  

• 7,7 % mistede en forælder eller en søskende eller oplevede i barndommen, at et nært familiemedlem havde alvorlig somatisk sygdom, der kunne have ført til død.
  
  

• Og en lille gruppe på ca. 3,6 % af alle børnene (godt 20.000 personer) blev placeret i gruppen ”høj belastning,” som er karakteriseret ved at de har oplevet et højt (og stigende) antal årlige belastninger i alle tre dimensioner. I denne gruppe findes også de børn, som blev anbragt udenfor hjemmet og/eller oplevede forældres misbrug eller psykisk sygdom.   

Børnene i gruppen, der er vokset op med høj belastning på flere dimensioner, skiller sig ud på flere måder: Hovedparten (57%) er født af forældre med kort uddannelse (mindre end 9 års skolegang i alt) og en forholdsvis stor del af disse børn (12%) er født af teenagemødre.  

” Det er børn, som i udgangspunktet har færre ressourcer til at bakke dem op gennem barndommen, så de har i udgangspunktet mindre at ”stå imod med,” når familien rammes af kriser og belastninger. Dermed er de også meget mere afhængige af, at samfundet griber dem, siger Naja Hulvej Rod, der er leder af Copenhagen Health Complexity Center og professor i epidemiologi ved Københavns Universitet.

“Stor-brugere” af sundhed, sociale ydelser og retsvæsen 
Herefter kortlagde forskerne de fem gruppers brug af sociale ydelser, sundhedsydelser og deres kontakter til retssystemet i perioden fra 18-40 år, og definerede her de ”højintensive brugere” af hver af de tre typer af offentlig service. (se definition i faktaboks) Og analysen dokumenterer markante forskelle: 

Alle fire grupper, der havde oplevet belastninger eller traumer i barndommen, havde et højere brug af offentlige ydelser end gruppen med lav belastning.  Men især gruppen af børn, som har oplevet ”høj belastning” i barndommen, udvikler sig til ”stor-brugere” af offentlige ydelser i voksenlivet:  

Deres brug af retsvæsen og sundhedsydelser er tre gange så højt, som børn, der er vokset op uden væsentlige belastninger. Og brugen af sociale ydelser er otte gange højere. (5% for gruppen ”lav belastning” og 40% for gruppen ”høj belastning.”) 

”Det er nogle ganske voldsomme tal, som viser, at nogle familier er fanget i en cyklus af dårligt helbred, sociale problemer og kriminalitet, og at dette i høj grad viderefører ulighed fra den ene generation til den næste,” siger Signe Hald Andersen, der er interventionschef og forskningsprofessor i ROCKWOOL Fonden.

Et samlet billede af en hårdt ramt befolkningsgruppe 
Tidligere forskningsstudier har på tilsvarende vis identificeret en sammenhæng mellem belastninger tidligt i livet og fx øget risiko for dårligt helbred, socioøkonomiske problemer eller øget kriminalitet. Her har det dog typisk kun været én type belastning, der er blevet analyseret eller én type brug af offentlige ydelser.  

Undersøgelsen her samler for første gang effekten af flere forskellige typer af belastninger i barndommen og dokumenterer sammenhængen mellem belastninger i barndommen og den uforholdsmæssigt høje brug af tre kritiske offentlige servicesystemer på samme tid. 

”For første gang får vi et fuldt billede af en gruppe borgere, som er særligt hårdt ramt – ikke bare af en men af mange typer af belastninger. Det giver en mere nuanceret forståelse af, hvordan barndomstraumer og stressbelastninger er forbundet med vedvarende problemer langt ind i voksenlivet,” siger Naja Hulvej Rod.

Forskernes resultater beskriver, hvor ressourcekrævende de langsigtede konsekvenser af store stressbelastninger og traumer i barndommen kan være både for individet og for de offentlige servicesystemer herunder sundhed, sociale ydelser og retsvæsen. 

”Det overraskede os, at selv personer der ”kun” vokser op med enkelte typer af belastninger – fx fattigdom eller tab eller bare trussel om tab - også i høj grad udvikler et øget forbrug af de offentlige systemer.  Det viser, at det ikke kun er personer med de mest alvorlige belastninger, som oplever, at deres barndom trækker forstyrrende spor langt ind i voksenlivet,” siger Signe Hald Andersen.   

Mulighed for tidlige indsatser 

Forskningsresultaterne beskriver dermed også, hvor meget der er at vinde for både individet og velfærdssamfundet ved at forebygge, at tidlige belastninger på denne måde bliver grundlaget for langvarige sociale- og sundhedsmæssige problemer.  

Forskerne peger på, at hvis vi som samfund ønsker at bryde denne negative cyklus, kan fagprofessionelle, fx lærere og pædagoger, have gavn af øget viden om konsekvenserne af tidlige barndomstraumer og behovet for at gribe ind.  

”Personalet i dagtilbud og skoler kan fx spille en vigtig rolle ved at opdage de børn, der oplever alvorlig stressbelastning i hjemmet. Det giver mulighed for at støtte familien, for på den måde at forsøge at forebygge yderligere problemer,” siger Signe Hald Andersen fra ROCKWOOL Fonden.

Resultatet af forskernes analyse giver også ny viden til de personer i sundheds- og socialsystemet og i retsvæsenet, der skal håndtere unge voksne, der ”møder op i systemet” med en kompleks ”bagage af belastninger,” der ofte forstærker hinanden.

”Vores resultater understreger behovet for tidlige, integrerede indsatser, der ikke kun har fokus på et bestemt problem, men som adresserer den samlede situation, disse unge kan stå i, når de er vokset op med væsentlige belastninger. Fx kan der være brug for en koordineret indsats på tværs af sundheds-, social- og retssystemerne, for at støtte dem i at komme ind på en mere positiv livsbane,” siger Naja Hulvej Rod.

FAKTA: 

Forskernes definition af forskellige typer belastninger i barndommen: 
Ved hjælp af årlige data for alle børnene samt statistiske modeller, der kan finde forskellige mønstre i data på tværs af de forskellige typer af belastninger, identificerede forskerne de fem grupper nævnt ovenfor og vist i figuren.  

Disse modeller var baseret på, hvor mange årlige eksponeringer af forskellige typer stressbelastninger eller traumer, barnet oplevede fra sin fødsel til 16-årsalderen på tværs af tre dimensioner:  

MATERIELLE AFSAVN: Korte eller længerevarende perioder med fattigdom i familien og/eller forældrenes langtidsarbejdsløshed. 

TAB I FAMILIEN - eller risiko for tab: Dødsfald eller alvorlig somatisk sygdom hos forældrene eller en søskende. 

BEALASTET FAMILIEDYNAMIK - fx forældres alkohol- eller stofmisbrug, skilsmisse, psykisk sygdom i familien, at barnet anbringes udenfor hjemmet. 

Gruppen med høj belastning i barndommen er fx karakteriseret ved at have oplevet et højt og stigende antal årlige eksponeringer af belastning i alle tre dimensioner. 

 

*Om statistiske modeller: 
Forskerne anvender i projektet her statistiske modeller, der leder efter mønstre i data og

Forskningsartiklen er udgivet I The Lancet Public Health, d. 13.12.2024 

Association between childhood adversity and use of the health, social, and justice systems in Denmark (DANLIFE): a nationwide cohort study - The Lancet Public Health