ROCKWOOL Fonden

Nogle lærere giver bestemte elevgrupper lavere karakterer

Del

Når man sammenligner årskarakterer for drenge og piger, der får samme karakter ved eksamen, så ligger drengenes årskarakterer i gennemsnit lavere, viser en ny analyse af mere end 400.000 danske elevers afgangsresultater. Også ikke-vestlige elever og elever med kortuddannede forældre ser ud til at blive bedømt for lavt, når lærerne giver årskarakterer. Det kan tyde på, at lærerne tager mere end elevens faglige niveau med, når de giver karakterer – fx elevens adfærd i klassen.

Drenge får i gennemsnit ca. 0,4 karakterpoint lavere årskarakter i læsning end piger, elever fra ikke-vestlige familier får i gennemsnit 0,4 karakterpoint lavere årskarakter end etnisk-danske elever. Og elever med kortuddannede forældre ligger knap 0,6 karakterpoint lavere i årskarakter end elever fra familier, hvor mindst en af forældrene har en videregående uddannelse. Alt sammen når man sammenligner elever, som får samme karakter ved eksamen, hvor en ekstern censor er med til at bedømme elevens præstation. Kilde: Egne beregninger på tal fra Danmarks Statistik.
Drenge får i gennemsnit ca. 0,4 karakterpoint lavere årskarakter i læsning end piger, elever fra ikke-vestlige familier får i gennemsnit 0,4 karakterpoint lavere årskarakter end etnisk-danske elever. Og elever med kortuddannede forældre ligger knap 0,6 karakterpoint lavere i årskarakter end elever fra familier, hvor mindst en af forældrene har en videregående uddannelse. Alt sammen når man sammenligner elever, som får samme karakter ved eksamen, hvor en ekstern censor er med til at bedømme elevens præstation. Kilde: Egne beregninger på tal fra Danmarks Statistik. ROCKWOOL Fonden

Drenge halter karaktermæssigt efter pigerne ved folkeskolens afgangseksamen, og elever fra ikke-vestlige familier klarer sig dårligere end etnisk danske elever. Elever med kortuddannede forældre ligger også markant lavere end elever, hvis forældre har mellemlange eller lange uddannelser.

Men de tre elevgruppers karaktermæssige efterslæb skyldes ikke kun rent faglige forskelle.

Forskere fra ROCKWOOL Fonden, Roskilde Universitet og Københavns Universitet har analyseret mere end 400.000 9. klasse elevers årskarakterer i dansk læsning i årene 2008-2014 og har sammenlignet med de eksamenskarakterer, som eleverne får ved den afsluttende prøve, hvor en ekstern censor er med til at bedømme elevens præstation.

”Ideelt set afspejler elevens årskarakterer det samme faglige niveau, som eleven også kan præstere ved eksamen, men vores analyse viser, at årskaraktererne for nogle grupper elever i gennemsnit er markant lavere, end de ”bør” være. Det er bemærkelsesværdigt, fordi vi jo taler om elever, som får samme karakter, når de på eksamens-dagen bliver bedømt af en censor, som ikke kender dem,” siger forsker Anders Hjorth-Trolle fra ROCKWOOL Fonden.

Zoomer man fx ind på årskarakteren i dansk læsning, (som er en del af den samlede karakter i skriftlig dansk), er der tre elevgrupper, der i gennemsnit får lavere årskarakterer, end de får ved eksamen.

  • Blandt drenge og piger, som får samme karakter ved eksamen i dansk læsning, får drengene i gennemsnit ca. 0,4 karakterpoint lavere årskarakter i dansk læsning end pigerne.

  • Blandt elever fra ikke-vestlige familier, der får samme karakter ved eksamen i dansk læsning som etnisk danske elever, ligger de ikke-vestlige elever 0,4 karakterpoint lavere i dansk læsning årskarakter end etnisk-danske elever.

  • Og blandt elever, hvis forældre har korte uddannelser (højst en af forældrene har fuldført en ungdomsuddannelse), som får samme eksamenskarakter i dansk læsning som elever med mere veluddannede forældre (mindst en af forældrene har en videregående uddannelse), får eleverne med kortuddannede forældre årskarakterer, som ligger hele 0,6 karakterpoint lavere i dansk læsning. 

  • Og effekterne ”akkumuleres”: Det betyder, at indvandrerdrenge med kortuddannede forældre i gennemsnit vil få en årskarakter i dansk læsning, som ligger cirka 1,4 karakterpoint lavere (0,4 + 0,4 + 0,6=1,4) end en dansk pige, hvis forældre har lange uddannelser- igen selvom begge elever får samme karakter ved eksamen i dansk læsning.


Fordomme og faglige forskelle

Karakteren i læsning er en del af elevens samlede karakter i skriftlig dansk, som består af skriftlig fremstilling (dansk stil), dansk retskrivning og dansk læsning.

Og selvom der er reelle forskelle i de faglige færdigheder på tværs af elevgrupper, hvor piger fx generelt får højere karakterer end drenge – også til eksamen - så viser forskningsstudiets resultater, at en del af forskellen i karakterer altså skyldes, at lærerne bedømmer elevernes præstationer i årets undervisning lavere end elevens faglige niveau egentlig tilskriver.

”Hvis lærernes bedømmelse af eleverne var helt neutral, ville der ikke - gennemsnitligt set - være forskel på årskarakteren for elever, som klarer sig lige godt ved eksamen,” forklarer Anders Hjorth-Trolle.

Forskerne har også undersøgt, om forskellene i årskarakterer skyldes statistisk diskrimination - altså at lærere bedømmer en elev baseret på, hvor god hans eller hendes ”gruppe” plejer at klare sig (fx drenge, ikke-vestlige elever.)  Det finder forskerne dog ikke tydelige tegn på.

Bedømmer også adfærd?
Forskernes data kan dermed ikke forklare, hvorfor lærerne i gennemsnit vurderer nogle elevgruppers præstationer dårligere, når de deler årskarakterer ud.  Men det kan skyldes, at lærere medtager mere end elevens rent faglige standpunkt i deres bedømmelse (fx adfærd i klassen og motivation i arbejdet. Men folkeskolens retningslinjer for standpunktskarakterer skriver eksplicit, at læreren kun skal bedømme elevens faglige niveau.

”Hvis forskelle i årskarakterer skyldes, at lærerne bruger karakterer til at vurdere eleven udover det faglige indhold – fx ved at trække elevens karakter ned for larm i klassen – kan man give lærere et andet værktøj til at vurdere elevens engagement. Det kunne for eksempel være ordenskarakterer eller en særskilt type karakter til adfærd, motivation, deltagelse osv.,” siger Anders Hjorth-Trolle.

Årskarakterer vigtige
Med den nye politiske aftale, der hæver adgangskravet til nogle ungdomsuddannelser, bliver karakterer endnu vigtigere: Fra skoleåret 2030/2031 skal elever have et karaktergennemsnit på mindst 6,0 for at have retskrav på optagelse på fx alment gymnasium.

” Folkeskoleelever i 9. klasse søger om at blive optaget på en ungdomsuddannelse, inden de får deres eksamenskarakterer, så eleven kan – bevidst eller ubevidst - basere sit valg af ungdomsuddannelse på de signaler han eller hun får fra karaktererne. Derfor er det vigtigt, at årskarakterer afspejler elevens reelle faglige niveau og kun det,” siger Anders Hjorth-Trolle.

FAKTA om forskningsstudiet Social gradients in teacher quality and teacher effects

Forskerne bag analysen: 

Anders Hjorth-Trolle, forsker, Phd. i sociologi, ROCKWOOL Fonden

Asta Breinholt, adjunkt i sociologi, Roskilde Universitet

Mikkel Büchler Henriksen, Ph.d.-studerende i økonomi, Københavns Universitet

  • Forskerne har analyseret 9.-klasse elevers årskarakterer i dansk læsning i årene 2008-2014 og sammenlignet med de eksamenskarakterer, som eleverne får ved den afsluttende prøve.

  • Karakteren i læsning er en del af elevens samlede karakter i skriftlig dansk, som består af skriftlig fremstilling (dansk stil), dansk retskrivning og dansk læsning.

  • Specifikt har forskerne undersøgt karaktererne for drenge i forhold til piger, ikke vestlige indvandrere og flygtninge i forhold til etnisk danske elever og elever, hvis forældre har korte uddannelser i forhold til elever med langt-uddannede forældre.

  • Når elever afslutter folkeskolen, står der på eksamensbeviset et karaktergennemsnit, som delvist bygger på de eksamenskarakterer, eleven opnår ved de obligatoriske prøver, der udgør folkeskolens afgangsprøve, og delvist på udvalgte årskarakterer fra 9. klasse. 

  • Karakter-data fra i alt 438.162 elever indgår i analysen.
- Hvis forskellene i årskarakterer skyldes, at lærerne bruger karakterer til at vurdere eleven udover det faglige indhold – fx ved at trække elevens karakter ned for larm i klassen – kan man overveje, om lærerne har brug for et andet værktøj til at vurdere elevens adfærd, motivation og deltagelse i undervisningen, siger forsker Anders Hjorth-Trolle fra ROCKWOOL Fonden. ROCKWOOL Fonden

Kontakter

Links

Om ROCKWOOL Fonden

ROCKWOOL Fonden er en upartisk og selvfinansieret fond. Vi leverer uafhængig forskning og viden om mulige løsninger på samfundets udfordringer.

ROCKWOOL Fonden blev etableret i december 1981, hvor seks medlemmer af Kähler-familien overdrog hvad der svarer til 25 % af aktierne i ROCKWOOL International. Fra starten var det et erklæret mål at bidrage med uafhængig, troværdig forskning til gavn for brede dele af befolkningen, og dette er siden blevet komplementeret med tilvejebringelse af viden om mulige løsninger på de udfordringer, samfundet står overfor. 

For både forskning og interventioner er det overordnede mål at bidrage til en styrkelse af velfærdsstatens sociale og økonomiske bæredygtighed ved at skabe ny og uafhængig viden om og mulige løsninger på samfundsmæssige udfordringer.

Følg pressemeddelelser fra ROCKWOOL Fonden

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra ROCKWOOL Fonden

Belastninger i barndommen skaber stort brug af sundheds- og sociale ydelser27.3.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse

Mange børn, der vokser op med alvorlige belastninger eller traumer, får i voksenlivet et stort brug af sundhedssystemet, de bliver oftere dømt for kriminalitet, og de bruger sociale ydelser mellem dobbelt og otte gange så ofte, som personer, der vokser op uden væsentlige belastninger. Det viser ny forskning, der har fulgt en halv million danskeres livsbane frem til 40-års alderen.

Talentfulde unge fravælger en lederkarriere i det offentlige4.3.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse

Den offentlige sektor står i en talent-krise, for de største leder-talenter fravælger i stigende grad en karriere med en offentlig arbejdsgiver. Og det er et problem, for dygtige ledere skaber velfungerende teams, hvor medarbejdere har lavere sygefravær og dermed større produktivitet, siger professor, der har netop har gennemført en omfattende analyse af kvaliteten af samtlige danske ledere i perioden 1995-2020.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye