Finanssektoren efterspørger finansieringen til efteruddannelse i den nye uddannelsesreform

Et bredt flertal i Folketinget har i dag besluttet at forkorte professionsuddannelserne og fjerne top-up-uddannelserne i erhvervsakademisektoren til fordel for kortere overbygningsuddannelser. Det kommer også til at ramme professionsbacheloren i finans, der ellers har været karakteriseret ved stor efterspørgsel, kraftigt stigende optag og ikke mindst en meget lav dimittendledighed på kun 3 pct. Forkortelsen af uddannelsen er dog ikke blevet så stort, som varslet til at starte med. Opråbet fra mange interessenter –   herunder finanssektoren – er blevet hørt, og uddannelsen bliver skåret med 15 ECTS-point fremfor 30 ECTS-point.

”Det er vanskeligt at se logikken i at ændre på en uddannelse, der på alle måder fungerer. Vi er meget bekymrede for, om en forkortet uddannelse kan opretholde samme kvalitet både set fra de studerendes og virksomhedernes perspektiv” siger Sanne Claudius Stadil, direktør i F&P Arbejdsgiver

Nye tal for kvote 2-ansøgninger viser, at der på professionsbacheloren i finans har været en stigning på hele 34 pct. i førsteprioritetsansøgninger, mens stigningen på finansøkonomuddannelsen har været 17 pct. Samlet ses en stigning på 4 pct. i søgningen til professionsbacheloruddannelserne.

”Finansbacheloruddannelsen er yderst velfungerende og har stor efterspørgsel, som i dag udgør en meget vigtig kilde til rekruttering i den finansielle sektor.  Og det er også en uddannelse, der har en kraftigt stigende optag, høj kvalitet og trivsel, samt meget lav ledighed. Med den nye aftale risikerer vi at forringe en uddannelse, som har været en stor succes gennem mange år og som matcher virksomhedernes behov. Nu går vi i gang sammen med uddannelsesinstitutionerne med at finde ud af, hvordan vi får det bedste ud af de nye rammer,” siger Morten Schønning Madsen, direktør i Finans Danmark / Arbejdsgiver.  

Visioner for efteruddannelse uden finansiering

Regeringen lagde i sit udspil til reformen op til, at professionsbacheloruddannelserne skulle forkortes, mens der til gengæld ville komme nye muligheder for fri efteruddannelse gennem hele arbejdslivet til erhvervsakademi- og professionsuddannede. I aftalen fremgår det også, at der skal skabes nye efteruddannelsestilbud uden deltagerbetaling, og at der ikke er et loft over antallet af ECTS, den enkelte kan tage via de nye efteruddannelsestilbud. Med aftalen er der dog kun afsat omkring 10 millioner kroner årligt til fri efteruddannelse.  

”Intentionen i udspillet om et stærkere fokus på livslang læring er lovende, men det skuffende, at man ikke lader de økonomiske rammer følge visionerne. Når der kun er afsat omkring 10 mio. kroner årligt til fri efteruddannelse, er det svært at se, hvordan det skal kunne omsættes til noget, der kommer til at kunne efterleve behovene i praksis”, siger Dorrit Brandt, formand for Finansforbundet.

”Vi har vanskeligt ved at se, hvordan ministerens udmeldinger om fri efteruddannelse gennem hele arbejdslivet kan realiseres, når den økonomiske ramme er så begrænset. Vi er overbeviste om, at det i sidste ende vil svække både de studerendes fremtidsmuligheder og arbejdsmarkedets adgang til kvalificeret arbejdskraft” siger Lars P. Ø. Helvard, næstformand i Forsikringsforbundet

Det fremgår af aftalen, at der bliver igangsat et udviklingsarbejde med henblik på at udvikle de konkrete forløb, som kan udbydes under rammerne af de nye muligheder for fri efteruddannelse. Uddannelsesinstitutionerne vil parallelt fortsat kunne udbyde eksisterende kurser og fag i det eksisterende voksen- og efteruddannelsessystem. Det fremgår også af aftalen, at repræsentanter fra arbejdsgivere og arbejdstagere, vil blive inddraget i arbejdet herunder med henblik på at bidrage til, at de nye efteruddannelsesforløb afspejler arbejdsmarkedets behov. Det arbejde ser alle fire organisationer frem til.