Sund & Bælt foretager miljøundersøgelser i Østersøen
27.3.2025 09:03:24 CET | Sund & Bælt | Pressemeddelelse
Havområderne ved Kriegers Flak og Rønne Banke kan være gode steder at skaffe råstoffer til en Østlig Ringvej, der kan lede trafik uden om de indre dele af København. Derfor gennemfører Sund & Bælt nu undersøgelser af havbunden som led i miljøkonsekvensvurderingen af projektet.

Bliver det politisk besluttet at anlægge en Østlig Ringvej som en 11 km lang sænketunnel langs Amagers østkyst, kræver anlæggelsen betydelige mængder sand og grus til betonproduktion og opfyldning omkring konstruktionerne.
Mange af disse råstoffer skaffes fra særlige områder, der er udpeget af staten som råstofudvindingsområder. To af disse er særligt relevante for et projekt som Østlig Ringvej. Det drejer sig om Kriegers Flak, der ligger øst for Møn på Sjælland, og Rønne Banke, som ligger syd for Bornholm i Østersøen.
Som led i miljøkonsekvensvurderingen af Østlig Ringvej, er Sund & Bælt derfor gået gang med miljøundersøgelser ved områderne Kriegers Flak og Rønne Banke. Miljøundersøgelserne skal danne grundlag for at vurdere de miljøpåvirkninger, der vil være forbundet med at hente sand og grus fra områderne.
”Miljøundersøgelserne er afgørende for at sikre, at et projekt som en Østlig Ringvej anlægges med omtanke for natur- og dyreliv. Det er vigtigt for os at kunne vurdere de miljømæssige konsekvenser på et oplyst grundlag, så vi sikrer, at vi tager størst muligt hensyn til havmiljøet,” siger Rune Butzbach, der er miljøkonsulent hos Sund & Bælt.
Undersøgelserne, der gennemføres af COWI og WSP, omfatter kortlægning af havbunden og målinger af råstoffernes tykkelse ved hjælp af ekkolod og seismiske målinger. Målingerne suppleres med forureningsprøver af sediment fra områderne samt dykkerundersøgelser, der bidrager med viden om bunddyr- og planter.
Kriegers Flak og Rønne Banke er velegnede områder til råstofudvinding, da sandet og gruset er af god kvalitet og ligger på vanddybder, som gør det muligt at anskaffe det effektivt.
”Hos WSP er vi glade for vores samarbejde med Sund & Bælt og for vores bidrag til miljøundersøgelserne. Undersøgelserne er vigtige, da de skal fastslå, om fremskaffelse af sand og grus kan ske på en miljømæssig forsvarlig måde,” siger Lars Brammer Nejrup, der er markedschef hos WSP.
De to områder, Kriegers Flak og Rønne Banke, er også tidligere blevet undersøgt i forhold til at anskaffe råstoffer til anlæggelsen af Femern Bælt-tunnelen, der bygges som en 18 km lang sænketunnel mellem Rødbyhavn på Lolland og den tyske ø Fehmarn. De igangværende undersøgelser bygger dermed videre på Femern-projektets miljøundersøgelser af områderne ved Kriegers Flak og Rønne Banke.
Miljøundersøgelserne for de to områder forventes afrapporteret i efteråret 2025 som en del af den samlede miljøkonsekvensvurderingen af Østlig Ringvej, der forventes afleveret til Transportministeriet i 2026.
Kontakter
Louise RasmussenKommunikationskonsulent, Sund & Bælt
Tlf:+ 45 51 37 79 22lora@sbf.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra Sund & Bælt
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sund & Bælt
Storebæltsbroen skal løftes 84 gange i historisk renoveringsprojekt4.11.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Efter en længere udbudsproces har Sund & Bælt valgt en entreprenør til at stå for en omfattende renovering af brolejerne på Storebæltsbroens Vestbro. Arbejdet begynder i 2027 og skal gennemføres, mens trafikken fortsat kører over broen.
Sund & Bælt udbyder opgradering af færgehavne ved Storebælt2.11.2026 13:14:46 CET | Pressemeddelelse
Halsskov Havn og Knudshoved Havn skal klargøres, så der kan indsættes færger i tilfælde af en længerevarende afbrydelse af trafikken på Storebæltsforbindelsen. Sund & Bælt har nu sendt opgraderingen af de to havne i udbud.
Tunneløvelse skal træne beredskabet ved Storebælt21.10.2026 09:14:12 CEST | Pressemeddelelse
Natten til søndag den 25. oktober gennemfører Sund & Bælt i samarbejde med Politi og beredskabet en omfattende øvelse ved jernbanetunnelen under Storebælt. Øvelsen skal træne beredskabets håndtering af en alvorlig togulykke. Der vil være ændringer for togtrafikken.
Entreprenør på Femern Bælt-projektet genoptager arbejdet efter cyberangreb16.10.2026 13:51:17 CEST | Pressemeddelelse
Efter et cyberangreb mod Femern-entreprenøren FLC, er arbejdet på byggepladsen gradvist blevet genoptaget
Sund & Bælt og Odense Havn indgår eksklusivaftale om fremtidigt partnerskab om Femern-anlæg5.10.2026 13:50:04 CEST | Pressemeddelelse
En aftale om et eksklusivt forhandlingsforløb mellem Sund & Bælt og Odense Havn skal føre til et partnerskab om udvikling og drift af Femern Bælt-tunnelens produktionsanlæg ved Rødbyhavn.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
