Guldborgsund Kommune

Ny pumptrackbane på vej til Nordfalster

Del

Nørre Alslev kan se frem til en ny, attraktiv pumptrackbane, der skal styrke bevægelsesglæden blandt børn og unge. Landdistrikter, Kultur og Fritidsudvalget har netop godkendt en bevilling på 2 millioner kroner til anlægget af banen, der skal etableres af foreningen LUNA.

En skitse af hvordan den nye pumptrackbane i Nørre Alslev kan se ud.
En skitse af hvordan den nye pumptrackbane i Nørre Alslev kan se ud. LUNA

Den nye pumptrackbane bliver placeret ved Nordfalster Idræts- og Kulturcenter og er en del af en større vision om at skabe et attraktivt fritidsmødested i nærheden af skolen og idrætsfaciliteterne i Nørre Alslev. Pumptrackbanen kan benyttes af en bred målgruppe og kan bruges til rulleskøjteløb, BMX, mountainbike, gå-cykler til de mindste mv.

Byrådet afsatte allerede midlerne i Budgetforliget 2025-2028, og projektet forventes at kunne igangsættes i foråret 2025. Den nye bane lever op til kommunens strategi om at styrke foreningslivet og skabe attraktive fritidstilbud, der favner alle borgere.

"Med bevillingen til den nye bane understøtter foreningen Luna målsætningen om at give vores børn og unge flere muligheder for fysisk aktivitet. Pumptrackbanen bliver et samlingspunkt, hvor alle, uanset baggrund og niveau, kan deltage i sjov og udfordrende motion" udtaler formand for Landdistrikter, Kultur og Fritidsudvalget, Ole K. Larsen.

LUNA (Liv og Udvikling i Nørre Alslev) som står bag projektet, vil være ansvarlig for drift og vedligehold af banen, og en brugsretsaftale skal sikre de fremtidige rammer for samarbejdet.

”Der findes ikke lignende baner på Lolland-Falster i den størrelse og af den kvalitet. Det bliver en unik oplevelse man kan få i Nørre Alslev, og banen kan bruges til mange forskellige sportsgrene. Placeringen betyder, at vi får styrket det samlingspunkt der er omkring skolen, sportshallen, svømmehallen og bevægelsesparken. Nu glæder vi os bare til at komme i gang”, siger formanden for LUNA, Thomas Huge.

Kontakter

Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye