Nyt projekt skal hjælpe ledige over 50 år i job
Jobcenter Guldborgsund har fået 2 millioner kroner fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering til et projekt der skal hjælpe flere ledige over 50 år i job. Projektet er udviklet i samarbejde med 3F Guldborgsund, lokale virksomheder og konsulenthuset Provi.

For nogen ledige over 50 år kan det være svært at finde et nyt job. Det er der forskellige årsager til. En rapport fra 2024 fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø viser, at en af udfordringerne kan være den konstante udvikling på arbejdsmarkedet, hvor behovet for kompetencer hele tiden ændrer sig. Rapporten viser også, at nogle seniorer oplever at blive valgt fra i ansættelsessituationer, fordi arbejdsgiverne tror, at de er for langsomme til at lære eller stiller for høje krav.
”Der går væsentlig arbejdskraft tabt, når seniorer er ledige i længere tid. Der er mangel på arbejdskraft, og seniorer har masser af livserfaring og faglighed at byde på. Men de ledige seniorer og virksomhederne skal måske have lidt hjælp til at se muligheder og løsninger”, siger formand for Beskæftigelsesudvalget René Christensen.
Derfor har jobcentret sammen med Provi og 3F Guldborgsund ansøgt Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) om midler til et outplacementforløb for ledige seniorer. Målgruppen er ledige over 50 år, som er medlem af en a-kasse og har været ledige i under 26 uger. Forløbet har fokus på motivation og afklaring af kompetencer og jobmål hos den enkelte deltager. Forløbet skal samtidig bidrage med konkret viden om, hvad der virker i forhold til at få ledige seniorer i job.
Forud for opstart af forløbet har Provi interviewet 25 lokale virksomheder for at finde frem til, hvilke barrierer de ser for at ansætte medarbejdere over 50 år. Virksomhedernes input er blevet brugt til at designe det konkrete forløb. 5 af virksomhederne skal desuden fungere som et Advisory Board igennem projektforløbet og skal bidrage til løbende evaluering og forbedring.
”Generelt vil de lokale virksomheder gerne ansætte seniorer. Men en del af vores ledige medlemmer over 50 år er i tvivl om, hvordan de kan bruge deres kompetencer i et nyt job. De kan også være bekymrede for, om deres kompetencer er fulgt med udviklingen. Derfor har de brug for hjælp til at finde den rigtige vej ind på en arbejdsplads”, siger Niels Henriksen, formand for 3F Guldborgsund.
Projektet startede op den 3. marts og løber frem til oktober 2026. Det forventes, at 120 borgere deltager i projektet.
Billeder

Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Ny pumptrackbane på vej til Nordfalster26.3.2025 12:15:00 CET | Pressemeddelelse
Nørre Alslev kan se frem til en ny, attraktiv pumptrackbane, der skal styrke bevægelsesglæden blandt børn og unge. Landdistrikter, Kultur og Fritidsudvalget har netop godkendt en bevilling på 2 millioner kroner til anlægget af banen, der skal etableres af foreningen LUNA.
Guldborgsund Kommune styrker indsatsen for at få unge i fritidsjob25.3.2025 11:29:29 CET | Pressemeddelelse
Guldborgsund Kommune har besluttet at ansætte en fritidsjobguide for at hjælpe flere unge med at få fritidsjob. Beskæftigelsesudvalget og Børn og Skoleudvalget står bag initiativet, som skal bygge bro mellem de unge og lokale virksomheder.
Mød borgmester Simon Hansen til åbent kontor med naturen som tema21.3.2025 10:03:02 CET | Pressemeddelelse
Mandag den 31. marts kan man møde borgmester Simon Hansen til en uformel snak, når han holder åbent kontor i Skovens Hus Corselitze. Emnet er natur, og det er helt op til dem, der møder op, hvad snakken skal handle om.
GULDBORGSUND:DOX viser de bedste dokumentarfilm fra ind- og udland18.3.2025 10:30:00 CET | Pressemeddelelse
Filmfestivalen DOX:DANMARK rykker ud i hele Guldborgsund og giver publikum mulighed for at opleve dokumentarfilm om alt fra Vladimir Putin og Jens Stoltenberg til Prins Joachim og Eske Willerslev. Festivalen belyser samtidig nogle af samtidens mest kontroversielle og presserende emner gennem talks og debatter.
Guldborgsund Kommune og Kulturens Analyseinstitut kortlægger kommunens kulturliv17.3.2025 14:53:47 CET | Pressemeddelelse
Guldborgsund Kommune undersøger borgernes kulturoplevelser for at styrke kulturlivet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum