Esbjerg Festuge afslører flere kunstnere
Det er et stjernepakket lineup med Blæst, Noah Carter, Michael Falch, Esbjerg Hylder Madsen, Dodo & The Dodos og IAMJJ, der slutter sig til musikprogrammet til Esbjerg Festuge 2025.

Foråret har for alvor fået fat, solen skinner og sender milde sommer-vibes ind over Esbjerg. Trangen til igen at samles på Torvet til festugens mange koncerter og events vokser dag for dag. Nu kan vi endelig afsløre flere navne på årets musikprogram, og vi tør godt love, at feststemningen når nye højder, når Esbjerg Festuge 2025 løber af stablen til juni.
Fra hiphop og rock til tidløse klassikere
De nye navne på programmet spænder bredt. Noah Carter bringer internationalt inspireret hiphop til scenen, mens Michael Falch leverer sin ikoniske danske rockpoesi. Blæst er tilbage med ny forsanger og klar til at sprede feststemning med deres friske pophits. En særlig oplevelse venter med Esbjerg Hylder Madsen, hvor lokale musikere går sammen for at hylde den afdøde Johnny Madsen. Dodo & The Dodos tager publikum med på en nostalgisk rejse gennem nogle af de mest elskede danske sange, og IAMJJ skaber en unik stemning med sin mørke, melankolske lyd.
“Med denne afsløring er årets musikprogram næsten fuldendt, og vi er stolte af at kunne præsentere et line-up, der byder på både legender, nye stjerner og unikke live-oplevelser. Fra hiphop og rock til pop og en helt særlig hyldestkoncert – der er noget for enhver smag. Og som altid er alle koncerter på Torvet gratis,” siger Kirsten Bisgaard Kirchner, eventchef i Esbjerg Kommune.
Hyldest til Madsen åbner festugen
Det er en helt særlig åbning, der venter ved årets festuge. Her har den esbjergensiske sangerinde Tanni Christine Thuesen, stået i spidsen for at samle et hold af lokale musikere og sangere, der er gået sammen om en hyldestkoncert til afdøde Johnny Madsen.
”Vi håber, at rigtig mange esbjergensere vil mødes med os på Torvet for at være med til at hylde en af vores helt store legender, Johnny Madsen. Vi er klar til masser af fællessang med hans stjerneparade af sange. Det er en helt igennem perfekt måde at åbne årets festuge,” siger sangerinde Tanni Christine Thuesen.
Esbjerg er klar til fest
Musikken bliver endnu en gang et af de vigtige samlingspunkter, når Esbjerg Festuge fylder byens gader, pladser og scener med liv og kultur fra 13. – 21. juni 2025. Med denne sidste offentliggørelse mangler kun artisterne til dette års Music4Free for at programmet er helt fuldendt.
Publikum kan altså se frem til at opleve Malte Ebert, Jacob Dinesen, MAS, Blæst, Aura Dione, Noah Carter, IAMJJ, Esbjerg Hylder Madsen, Michael Falch, Dodo & The Dodos og The Boss – Tribute til Springsteen live i Esbjerg.
Sæt kryds i kalenderen – vi ses til Esbjerg Festuge 2025.
Festugens program er så småt ved at tage form, se det her: www.esbjergfestuge.dk
Kontakter
Kirsten Bisgaard Kirchner, eventchef, mail: kikir@esbjerg.dk, mobil: 2033 6266
Sanne Klindt Nielsen, eventkoordinator, mail: sklni@esbjerg.dk, mobil: 3057 8149
Tanni Christine Thuesen, sangerinde, mail: tanni@tannichristine.dk
Om Esbjerg Kommune
Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.
I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.
Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.
Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Erfaren historiker bliver ny chef på Esbjerg Byhistoriske Arkiv25.4.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 1. juni 2025 tiltræder Lulu Anne Hansen som arkivchef på Esbjerg Byhistoriske Arkiv. Den nye chef har stor erfaring med både forskning, undervisning og ledelse og er klar til at føre Esbjergs arv videre.
Hvordan skal Esbjerg Kommune udvikle sig frem mod 2038?10.4.2025 11:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Bæredygtig byudvikling, mobilitetsknudepunkter, klima, Esbjerg Havn, oplevelser, kultur og byliv. Det er vigtige temaer for Esbjerg Kommunes fremtidige udvikling, som forslaget til Kommuneplan for 2026-38 tager fat i, og som du måske også har en holdning til?
Sidste skoledag fejres med et brag af en fest på Tobakken10.4.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
På årets sidste skoledag byder UngEsbjerg alle afgangselever i 9. og 10. klasse i Esbjerg Kommune til fest, fællesskab og oplevelser. Som noget nyt bliver festlighederne alkoholfri, på Tobakken - og federe end nogensinde før.
Ruterne i Ribe er klar: Kom med Royal Run på en tur igennem Danmarkshistorien9.4.2025 09:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Endelig afsløres de tre ruter til Royal Run i Ribe, hvor deltagere, tilskuere og tv-seere kan glæde sig til at opleve det bedste af Danmarks ældste by. Alle tre distancer starter og slutter i hjertet af Ribe og byder undervejs på masser af historie, charme og folkefest.
Markante forbedringer sætter Præstegårdsskolen fri fra statsligt tilsyn9.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter flere års målrettet indsats er det lykkedes Præstegårdsskolen i Esbjerg at skabe så positiv en udvikling, at Styrelsen for Kvalitet og Udvikling har sluppet sit tilsyn med skolen. Nu fortsætter arbejdet med at løfte elevernes faglighed og trivsel.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum