Billund Kommune er fortsat landets bedste til at hjælpe borgere i job
For tredje gang i træk kårer Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Billund Kommune til at være Danmarks bedste til at få borgere i beskæftigelse. Kommunen fastholder nemlig sin førsteplads på styrelsens benchmarkanalyse af alle landets jobcentre.

Analysen fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering tager udgangspunkt i, hvor mange der forventes at være på offentlig forsørgelse set i forhold til den enkelte kommunes rammevilkår.
Billund Kommune fortsætter med at forbedre sig. Den netop offentliggjorte benchmark peger nemlig på, at Billund Kommune har 160 færre på offentlig forsørgelse, end man kan forvente ud fra kommunens rammevilkår. Ved seneste måling var det 150, og første gang kommunen fik førstepladsen var det 130. Og ifølge benchmarken placerer det altså kommunen på en fortsat førsteplads blandt alle landets jobcentre. Den positive udvikling glæder borgmester Stephanie Storbank.
"Jeg er enormt stolt over, at vi lykkes med fortsat at forbedre os. Takket være et rigtig godt samarbejde mellem vores dygtige medarbejdere og vores lokale erhvervsliv har vi fundet en model, der gør os til Danmarks bedste, når det kommer til at hjælpe den enkelte i arbejde. Det er rigtig godt. Dét at være en del af et arbejdsfællesskab, kan nemlig gøre en stor forskel for den enkeltes hverdag og samtidig betyde store besparelser i kommunekassen,” siger borgmester Stephanie Storbank.
I runde tal giver den høje beskæftigelse kommunekassen en årlig besparelse på mellem 20 og 25 mio. kr. i forhold til, hvis de 160 borgere var på offentlig forsørgelse.
”Politisk ønsker vi en beskæftigelsesindsats, der får vores borgere i job eller uddannelse hurtigst muligt, og jeg er glad for at se, at det lange seje træk virker. Når vi får gentaget, at vi har landets bedste beskæftigelsesindsats, er det en stor anerkendelse af det arbejde, vores medarbejdere yder hver eneste dag. Samtidig tror jeg, at vi høster gevinsten af de gode vilkår og rammer, vi stiller til rådighed – og vi skylder en stor tak til vores lokale erhvervsliv, der gerne vil samarbejde og hjælpe borgerne i job,” udtaler Robert Terkelsen, formand for Unge- og beskæftigelsesudvalget.
Benchmarkanalysen falder godt i tråd med, at Billund Kommune ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har Danmarks laveste langtidsledighed. Læs mere.
Fakta
- Målingen er baseret på Beskæftigelsesministeriets benchmarkanalyse, som sammenligner kommunens andel på offentlig forsørgelse med det niveau, kommunen kan forventes at have på baggrund af kommunens rammevilkår som beregnet i VIVEs benchmarkingmodel.
- Der måles på følgende ydelsesgrupper: Adagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, revalidering, forrevalidering, ledighedsydelse, ressourceforløbsydelse, sygedagpenge, jobafklaringsforløbsydelse mv.
- Yderligere info kan findes i benchmarkanalysen.
Kontakter
Mia JosiassenKommunikationschef
Tlf:20 25 20 86mjos@billund.dkFølg pressemeddelelser fra Billund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune
8 priser og 129 hædersbevisninger blev uddelt til Sports- og Kulturgalla 202528.3.2025 21:33:15 CET | Pressemeddelelse
Over 450 gæster var fredag mødt op til en festlig aften til Sports- og Kulturgalla 2025, hvor Billund Kommunes idrætsudøvere, kulturaktører, talenter, trænere og hold blev hyldet for deres præstationer i det forgangene år.
Billund Kommunes dagpleje løber med titlen som Årets arbejdsplads27.3.2025 12:29:23 CET | Pressemeddelelse
På baggrund af indstillinger fra medarbejderne i Billund Kommunes dagpleje har FOA Vest kåret den kommunale dagpleje i Billund kommune til at være Årets arbejdsplads i kredsen.
Vinderen af Frivilligprisen 2025 er fundet20.3.2025 19:12:16 CET | Pressemeddelelse
Torsdag aften blev Frivilligprisen 2025 overrakt, da Ask Bregnø fra Røde Kors Grindsted blev overrasket med prisen. Han modtager prisen for sit store arbejde med bl.a. netværkscafeen for flygtninge og for sin indsats for socialt udsatte.
Skolevenner gør en stor forskel19.3.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Else Vestbjerg, Aase Meier, Anni Guldager og Alice Glassow er fire ud af i alt fem frivillige skolevenner på Lynghedeskolen afd. Søndre. De deltager i undervisningen og frikvarterne nogle timer om ugen, hvor de med deres tilstedevær som voksne bidrager med nærvær og støtte for både børnene og lærerne.
Tæt samarbejde mellem børnehave og skole sikrer børn i Grindsted en god skolestart18.3.2025 08:08:34 CET | Pressemeddelelse
Når de ældste børn fra Børnenes Univers Grindsted Vest den 1. april starter på Vestre Skole, kender de allerede de nye rammer og deres nye børnehaveklasseleder. Det skyldes et tæt samarbejde mellem skole og daginstitution om at sikre børnene en tryg og smidig overgang til skolelivet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum