Region Midtjylland

Nyt tilbud skaber mere lighed for udsatte patienter og borgere i Region Midtjylland

Del

Borgerne i Region Midtjylland får nu et helt nyt socialmedicinsk team. Det nye team skal bistå patienter og borgere i udsatte situationer og herunder hjælpe dem med at navigere i sundhedsvæsenet og kommunikere i øjenhøjde.

Socialmedicinsk team etableres i Klinik for Socialmedicin og Rehabilitering, på Regionshospitalet Gødstrup, og vil have en regionsdækkende funktion.
Socialmedicinsk team etableres i Klinik for Socialmedicin og Rehabilitering, på Regionshospitalet Gødstrup, og vil have en regionsdækkende funktion. Foto: Søren Braad Andersen, Regionshospitalet Gødstrup

Udvalg for lighed i sundhed har arbejdet med et forslag om at etablere et socialmedicinsk team i Region Midtjylland, som nu sendes til politisk godkendelse. Det nye team bliver en del af Klinik for Socialmedicin og Rehabilitering på Regionshospitalet Gødstrup, og vil være et tilbud til borgere i hele Region Midtjylland, som er en del af målgruppen. Ifølge Else Kayser (Ø) der formand for udvalg for lighed i sundhed vil det nye tilbud komme til at gøre en stor forskel for udsatte borgere og patienter.

-Det er vigtigt at få lavet en koordineret indsats mellem hospitaler og region og få skabt en opsøgende og udgående indsats. Sundhed- og socialpolitik skal gå hånd i hånd. Derfor er jeg rigtig glad for, at man nu får lavet en målrettet sammenhængende indsats for og indsamler yderlig viden på området. En indsats som kommer til at gå hånd i hanke med det fremtidige arbejde i de kommende fælles sundhedsråd, udtaler Else Kayser (Ø) formand for udvalg for lighed i sundhed. 

Formålet med at etablere et nyt socialmedicinsk team er at styrke og udbrede den sundheds- og socialfaglige viden om social udsathed, abstinens- og smertebehandling, hjemløshed og sikre sociallægefaglig sparring til det øvrige sundhedspersonale.

-Etableringen af socialmedicinsk team med base i Gødstrup er en vigtig satsning i vores arbejde for at mindske ulighed i sundhed i Region Midtjylland. Borgere med udsathed har ofte komplekse sundhedsudfordringer, når de bliver patienter på hospitalerne, og derfor er det vigtigt at de mødes af en bred sundhedsfaglig viden, udtaler Louise Høeg (V), der er næstformand i udvalg for lighed i sundhed. 

Tilbyder helhedsorienteret individuel hjælp til borgerne
Borgernes og patienternes sårbarhed kan have sin baggrund i mange forhold, og er ofte meget kompleks. Derfor kræver det ofte hjælp til koordinering af indsatserne i en grad, som borgeren ikke selv kan varetage. Det nye tværfaglige socialmedicinske team vil tilbyde en helhedsorienteret individuel indsats overfor sårbare borgere og patienter. Dette omfatter både individuel støtte og en målrettet indsats for at give personalet de nødvendige redskaber og viden til at forstå og håndtere sårbarhed. Den nye indsats  er i høj grad rettet mod de sundhedsprofessionelle. 

En væsentlig del af dette arbejde bliver at etablere et tæt og velfungerende samarbejde med alle relevante kommunale og regionale samarbejdspartnere. Målet er at sikre en sammenhængende indsats, der individuelt er tilpasset borgernes og patienternes behov, og ikke mindst at forbedre rehabiliteringsindsatsen overfor sårbare borgere og patienter, og dermed skabe mere lighed i sundhed.  

-Vi ønsker at få sat et øget fokus på vores socialt sårbare patienter, og få skabt en helhedsorienteret indsats, og skabe et samarbejde på tværs hospitaler og kommuner og almen praksis. Med etableringen af det nye socialmedicinske team bliver dette muligt. Det vil ske i tæt samarbejde med socialsygeplejerskerne på hospitalerne og gadesygeplejerskerne i kommunerne, siger Else Kayser (Ø) formand for udvalg for lighed i sundhed. 

Også næstformand Louise Høeg (V) glæder sig over, at det nu bliver muligt at tilbyde et mere sammenhængende tilbud.

-Socialmedicinsk team vil både kunne udbrede viden løbende, samt rådgive om de særlige behov i de enkelte patientforløb. Samtidig er jeg utroligt glad for at socialmedicinsk team får en længe ønsket fagligt koordinerende og understøttende rolle ift. regionens socialsygeplejersker på hospitalerne, lyder det fra Louise Høeg (V), næstformand i udvalg for lighed i sundhed.

Det er planen, at etablering af socialmedicinsk team bliver endelig vedtaget af regionsrådet i slutningen af april, og teamet vil starte op inden sommerferien.  

Fakta om socialmedicinsk team:
Teamet sammensættes tværfagligt og dækkes af en sociallæge, psykolog, socialrådgiver og socialsygeplejerske.

Projektet vil løbe over fire år i perioden 2025-2029, og forventes at blive etableret inden sommerferien.

Teamet etableres i Klinik for Socialmedicin og Rehabilitering, på Regionshospitalet Gødstrup, og vil have en regionsdækkende funktion. 

Der afsættes årligt 1,6 mio. kr. til indsatsen. I opstartsåret er der afsat 1. mio. kr.

Midlerne til projektet finansieres af puljen til øget lighed i sundhed. 

Kontakter

Kontaktoplysninger på medlemmer af regionsrådet

Regionsrådets 41 medlemmer er valgt for 1. januar 2022 til 31. december 2025. Alle har egen side med oplysninger om politikeren.

link.rm.dk/Regionsr%C3%A5detsmedlemmer

Om Region Midtjylland

Region Midtjylland er en politisk styret, administrativ enhed, der har tre hovedopgaver inden for velfærd og udvikling: Sundhed og hospitaler, specialiserede tilbud til socialt udsatte og handicappede.

Regional Udvikling søger gennem konkrete regionale opgaver, ekspertiser og partnerskaber at skabe gode, fremtidssikrede løsninger og sikre, at Region Midtjylland er en attraktiv og bæredygtig region for alle.

Følg pressemeddelelser fra Region Midtjylland

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Region Midtjylland

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye