Region Midtjylland

Region Midtjylland afslutter klimaindsatsen – men dele af arbejdet lever videre

Del

Driftsopgaver, projektudvikling og fundraising lukker ned, mens de fleste af regionens EU- og fondsfinansierede projekter samt grønne initiativer føres videre af kommuner og vidensinstitutioner.

Et punktum – og et komma. Region Midtjylland afrunder sin klimaindsats efter to årtier, men en del projekter, viden og medarbejdere lever videre i nye rammer hos kommuner og vidensinstitutioner
Et punktum – og et komma. Region Midtjylland afrunder sin klimaindsats efter to årtier, men en del projekter, viden og medarbejdere lever videre i nye rammer hos kommuner og vidensinstitutioner Foto: Region Midtjylland

Efter to årtier afrunder Region Midtjylland sin klimaindsats. Det sker som følge af sundhedsreformen, der fra 2026 fjerner regionernes hjemmel til at arbejde med klima og grøn omstilling. Dermed sættes punktum for en lang række af de løbende aktiviteter, som regionen har stået for – blandt andet klimaregnskaber, data og analyser, kompetenceudvikling og fundraising. Disse opgaver er nu lukket ned.

Til gengæld føres hovedparten af regionens EU- og fondsfinansierede projekter videre af stærke partnere og fortsætter blot i nye rammer. 12 medarbejdere fra regionen har valgt at følge med til de nye organisationer, så både viden, netværk og finansiering videreføres.

-Det vigtige er, at projekterne ikke stopper, men lever videre hos stærke partnere. Klimaindsatsen har sat et tydeligt aftryk i både erhvervslivet og i kommunerne. Samarbejdet har ført til nye løsninger, der både skaber grøn omstilling, vækst og stor samfundsmæssig værdi, siger Bent B. Graversen (V), formand for Udvalget for Regional Udvikling.

– Coast to Coast Climate Challenge er et godt eksempel; her fik vi skabt nye metoder til klimatilpasning og styrket den tværkommunale udvikling, så virksomheder og kommuner står bedre rustet til fremtidens udfordringer. Jeg håber, man vil bygge videre på denne arv og fortsat skabe stærke, lokale og tværkommunale løsninger til gavn for både klimaet, erhvervslivet og borgerne, siger han.

Fra klimatilpasning til cirkulær økonomi

Siden midten af 00’erne har Region Midtjylland igangsat og drevet en bred vifte af klimaprojekter, hvor kommuner, virksomheder og forskningsmiljøer har arbejdet sammen på tværs. Desuden har regionen sikret projekterne betydelige EU-midler.

Projekterne har dækket områder som klimatilpasning, reduktion af udledninger, cirkulær økonomi og biodiversitet – og det er netop disse projekter, der nu lever videre hos nye partnere. Blandt de seneste er Circular Economy Beyond Waste, som videreføres af Silkeborg Kommune, og biodiversitetsindsatsen, der er overdraget til Randers Kommune og Ferskvandscentret.

– Da sundhedsreformen fjernede regionens mulighed for at arbejde med klima, stod vi med en lang række klimaprojekter, som nu pludselig skulle lukke ned. Vi besluttede hurtigt, at det skulle gøres på en måde, så både medarbejdere og projekter kunne få en fremtid. Det er lykkedes for langt de fleste, siger udviklingsdirektør i Regional Udvikling Kim Kofod Hansen.

Medarbejdere og viden følger projekterne

En del af løsningen har været at lade medarbejderne følge projekterne. 12 har sagt ja til nye stillinger hos kommuner og vidensinstitutioner, mens de øvrige enten har fundet andet arbejde eller er gået på pension.

Kontorchef Lisa Marie Dalsgaard Gerschefski, der har stået i spidsen for Klima og Grøn Omstilling, peger på, at arven fra regionens indsats især ligger i måden at samarbejde på.

– Vi har vist, at fælles klimaløsninger rækker længere end dem, man kan udvikle hver for sig. Det håber jeg, at de nye aktører vil bygge videre på. For store samfundsudfordringer som klima kræver, at vi arbejder sammen og tør tænke nyt, siger hun.

Region Midtjylland efterlader dermed et solidt grundlag, hvor de videreførte projekter og medarbejdere kan fortsætte under nye rammer. For borgerne betyder det, at dele af arbejdet med klimatilpasning, grøn omstilling og biodiversitet ikke går tabt, men fortsætter i nye hænder.

Projekter der lever videre hos ny aktører: 

RESIST – klimatilpasning ift. stormfloder og grundvand, borgerinddragelse i overvågning.
 Videreføres af VIA University College.

Blue Transition – udvikler metoder til bæredygtig vand- og jordforvaltning under klimaforandringer.
 Videreføres af VIA University College.

CoolGeoHeat II – fremmer termonet-teknologi, der kan forsyne boliger med geotermisk energi.
 Videreføres af VIA University College (løber til 2027).

BioScape – omlægger landbrugsjord for at styrke biodiversitet, klima og lodsejere.
 Videreføres af Horsens Kommune (løber til 2026).

Circular Economy Beyond Waste (CEBW) – gentænker affald som ressource i 26 delprojekter.
 Videreføres af Silkeborg Kommune (løber til 2029).

LIFE ACT – hjælper kommuner med at implementere klimahandlingsplaner og blive klimaneutrale.
 Videreføres af Aarhus Kommune og SDU Climate Cluster.

SIMPLY – udvikler løsninger til at accelerere dansk pyrolyseproduktion og CO₂-lagring.
 Videreføres af Ringkøbing-Skjern Kommune (løber til 2026).

Biodiversitetsinitiativets delprojekter – bl.a. naturvenlig drift, biodiversitetsværktøjer, nye naturområder og uddannelsesforløb.
 Videreføres af bl.a. Aarhus Kommune, Randers Kommune, Ferskvandscentret,       Naturrådgiverne, Jordbrugets Uddannelsescenter og private aktører.


Læs mere: ru.rm.dk/klima-og-miljo/klima/klimaindsatsen-lukker

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Et punktum – og et komma. Region Midtjylland afrunder sin klimaindsats efter to årtier, men en del projekter, viden og medarbejdere lever videre i nye rammer hos kommuner og vidensinstitutioner
Et punktum – og et komma. Region Midtjylland afrunder sin klimaindsats efter to årtier, men en del projekter, viden og medarbejdere lever videre i nye rammer hos kommuner og vidensinstitutioner
Foto: Region Midtjylland
Download

Om Region Midtjylland

Region Midtjylland er en politisk styret, administrativ enhed, der har tre hovedopgaver inden for velfærd og udvikling: Sundhed og hospitaler, specialiserede tilbud til socialt udsatte og handicappede.

Regional Udvikling søger gennem konkrete regionale opgaver, ekspertiser og partnerskaber at skabe gode, fremtidssikrede løsninger og sikre, at Region Midtjylland er en attraktiv og bæredygtig region for alle.

Følg pressemeddelelser fra Region Midtjylland

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Region Midtjylland

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye