ISS opnår Svanemærket for DSB-kantine med 1400 spisende
26.3.2025 07:00:00 CET | ISS Danmark | Pressemeddelelse
ISS Danmark har netop fået certificeret den første af flere DSB-kantiner med miljømærket, Svanemærket. Certificeringen, der er et af verdens mest skrappe og ambitiøse miljømærker, understøtter ISS’ ambition om at gå forrest med at drive bæredygtige kantiner med reduceret miljø- og klimabelastning.

Maden, rengøringen og uniformerne er blevet en hel del grønnere i kantinen på DSB’s hovedkontor i Høje Taastrup, hvor ISS Danmark netop har opnået miljømærket Svanemærket for driften af kantinen. Det nordiske miljømærke, der er et af de strengeste miljøcertificeringer i verden, tildeles af en uvildig tredjepart til services og produkter, der opfylder omfattende miljøkrav.
ISS har således opnået Svanemærket i kantinen hos DSB, der dagligt har 1400 spisende gæster, ved bl.a. reducere mængden af rødt kød med 60%, opretholde en andel af økologiske råvarer på 35%, mindske madspild, indføre miljøvenligt engangsemballage samt kun benytte rengøringsprodukter, der er miljømærket. Alt i alt er det lykkedes at nedbringe CO2-aftrykket med 25% pr. gæst i kantinen.
”Vi er utrolig glade for det arbejde, ISS har lagt i at få den første af flere DSB-kantiner certificeret med Svanemærket. DSB er godt i gang med en omstilling af hele vores forretning til at være mere bæredygtig og klimavenlig, og derfor er det utrolig vigtigt for os, at vores partnerskab med ISS hjælper os i den retning ved at indføre grønnere og mere klimavenlige løsninger i kantinen,” siger Lars Gøtke, underdirektør i DSB Ejendomme.
ISS har drevet det bæredygtige og inspirerende madkoncept ’The Food Place’ på DSB’s hovedkontor samt på seks andre lokations rundt om i landet siden 1. februar 2024, og det er således et centralt punkt i aftalen, at kantinen gøres grønnere.
”Vi ser det som et stort ansvar at understøtte den grønne omstilling i samfundet ved at levere services, der er mere miljø- og klimavenlige. Svanemærket af kantinen på DSB’s hovedkontor i Høje Taastrup er en anerkendelse af det arbejde og dedikation, og de grønnere løsninger er blevet taget rigtig godt imod af DSB’s medarbejdere. Vi er desuden glade for, at vi med vores services kan være med til at understøtte DSB’s strategi på miljø- og klimaområdet,” fortæller Maja Hesselholt, forretningsdirektør i ISS Danmark.
Med endnu en certificering med Svanemærket, er ISS et skridt nærmere ambitionen om at være en servicevirksomhed, der går forrest med at drive kantiner med reduceret miljø- og klimabelastning.
”Det er glædeligt, at ISS og DSB har fået certificeret kantinen på DSB’s hovedkontor med Svanemærket. Vi håber, at det kan være med til at inspirere endnu flere virksomheder til at følge trop og på den måde være med til at fremme den grønne omstilling og reducere miljø- og klimabelastningen,” siger Frederik Gudi Sommer-Gleerup, certificeringschef i Miljømærkning Danmark.
Arbejdet med Svanemærket-certificering af de resterende kantiner i partnerskabet med DSB er således i fuld gang, og det forventes at yderligere tre kantiner inden for kort tid vil kunne opnå certificering med Svanemærket.
Fakta om svanemærkede spisesteder
Et Svanemærket spisested reducerer miljø- og klimabelastningen og er bl.a. kendetegnet ved at:
- Fremme mad med lav miljø- og klimabelastning
- Servere en høj andel økologisk mad og drikke
- Servere minimum en vegetarisk ret til frokost og middag
- Kildesortere affald og forebygger madspild
- Undgå engangsartikler til daglig servering
- Begrænse brug af uønskede kemikalier
- Begrænse forbruget af energi og vand
- Oplære medarbejdere i miljøarbejdet.
Læs mere om svanemærkede spisesteder her: https://www.svanemaerket.dk/erhverv/virksomheder/spisesteder
Kontakter
Pernille MoeExternal Communications Manager, ISS Danmark
Tlf:60182144pernille.moe@dk.issworld.comBilleder
Følg pressemeddelelser fra ISS Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ISS Danmark
ISS og Bygningsstyrelsen tager hul på Statens Facility Management1.10.2026 09:22:14 CEST | Pressemeddelelse
Den 1. oktober tager ISS og Bygningsstyrelsen hul på et nyt kapitel i samarbejdet, da ’Statens Facility Management 2026’ træder i kraft. Med aftalen skal ISS levere facility services til godt 50 statslige institutioner på 240 lokationer landet over. Med en årlig omsætning på over 300 millioner kroner er det den største aftale i ISS’ danske forretning.
ISS Danmark flytter til nyt hovedkontor i København28.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 28. september åbner ISS Danmark dørene til sit nye hovedkontor i Lygtehusene i Københavns Nordvestkvarter. Her skal 250 medarbejdere have deres daglige gang i rammer, der samtidig skal vise, hvordan ISS skaber attraktive arbejdspladser for sine kunder.
ISS og Telenor fortsætter stærkt nordisk partnerskab3.9.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
ISS og Telenor har netop fornyet det mangeårige partnerskab, som omfatter facility service i Norden. Den nye femårige aftale omfatter Norge, Sverige og Danmark og bygger videre på et samarbejde, der strækker sig mere end 20 år tilbage.
ISS MARKEREDE 125-ÅRS JUBILÆUM MED HISTORISK FEJRING1.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
ISS fejrede 125-års jubilæum ved for første gang nogensinde at invitere alle 6.000 medarbejdere i Danmark til én fælles fest. Det skete lørdag den 29. august, da Tivoli Friheden i Aarhus dannede ramme om fejringen, der blandt andet bød på koncerter med Christopher og Saveus.
ISS inviterer 6.000 medarbejdere til historisk jubilæumsfejring28.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
ISS fejrer 125-års jubilæum ved for første gang nogensinde at invitere alle 6.000 medarbejdere i Danmark til én fælles fest. Det sker lørdag den 29. august, når Tivoli Friheden i Aarhus danner ramme om fejringen, der blandt andet byder på koncerter med Christopher og Saveus.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

