Danske Spil har et godt bud på finalisterne i X Factor
X Factor nærmer sig det store finaleshow: Og hvis det går, som Danske Spils ekspert forudser, så ender vi med en både smuk og retfærdig finale, hvor alle tre dommere har en chance.

De fire deltagere, der er tilbage i X Factor, skal fordele tre finale-billetter og én Sorteper imellem sig. Og Sorteper - det bliver thomas ove, som allerede i sidste uge var tæt på at ryge ud. Det vil oddssætter hos Danske Spil, Mathias Reimer Larsen, æde sin kasket på.
“Vi er én udstemning fra den finale, vi har forventet hele vejen. På fredag sker der det, at thomas ove tager showets sidste afkørsel før finaleudsendelsen. Og så står vi med en finale, hvor alle tre dommere har en deltager med hver. Smukt og samtidig retfærdigt, at det bliver disse tre i finalen – for både Leslie, 9000 HÅB og Svend har alle fortjent det,” siger han.
Med et enkelt program tilbage før den store finale i X Factor gør Danske Spils ekspert hård, men kærlig status over alle fire, tilbageværende kandidater:
“Leslie er fortsat by far den bedste i årets show. Det har vi sagt fra starten, og det siger vi også, når årets sæson er afgjort,” mener han.
“9000 HÅB gør det rigtig flot, men ligner også lidt en nyfortolkning af Simon Kvamms Nephew – så de er bestemt og uden tvivl dygtige, men mangler lige den sidste snert originalitet,” siger han om Simon Kvamms gruppe.
“Svend er både sød, dygtig, charmerende og gør det godt på en scene, men det er simpelthen en kamp mod overmagten – det er umuligt at følge med Leslie rent vokalt,” lyder vurderingen om Thomas Blachmans unge sanger.
“Og så er der thomas ove… Han gav den gas i fredags, men alligevel havnede han i farezonen, og der havner han igen på fredag. Han er sympatisk og dygtig, og kan sagtens underholde et publikum fra scenen og helt ned til bageste række, men nu er det X Factor, det gælder, og der mangler han måske alligevel lidt... X factor?” siger Mathias Reimer Larsen om Simon Kvamms solist.
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Millionær på Lotto nyder livet ved poolen29.3.2025 09:30:00 CET | Pressemeddelelse
Mand fra Nordjylland vinder million i Lotto, og bruger pengene på at nyde livet i gode venners selskab på ferier sydpå.
Campinggal nordjyde vinder 10.000.000 og køber ny campingvogn (og overvejer stærkt nummer to)27.3.2025 09:30:00 CET | Pressemeddelelse
Det kan godt være en udgiftstung hobby at være campist – men det gør ikke det store, når man vinder 10.000.000 kroner i Lotto.
Eurojackpot: 710 millioner i puljen - denne vinder opfyldte sin store drøm for langt mindre25.3.2025 09:28:08 CET | Pressemeddelelse
Selv om det ikke var førstepræmien på mange hundrede millioner kroner, så kunne en mand fra Hvidovre med det samme opfylde sin store drøm, da han vandt knap 2,5 millioner kroner i Eurojackpot.
Vild vinder-weekend: Tre heldige danskere deler 5 millioner fra Lotto og Eurojackpot24.3.2025 09:13:20 CET | Pressemeddelelse
For tre helt almindelige, ualmindeligt heldige danskere blev weekenden en af den slags, man aldrig glemmer: De blev millionærer på kæmpe gevinster fra henholdsvis Lotto og Eurojackpot. Læs her, hvor de blev vundet.
Mistede kuponen og var stensikker på den var 750 millioner værd - måtte 'nøjes' med 1,4 millioner21.3.2025 14:30:00 CET | Pressemeddelelse
I aften er der 621 millioner kroner i Eurojackpots førstepræmiepulje, men der er også 'små' millionergevinster at spillle om. Sådan en vandt en kvinde fra Sønderjylland sidste gang førstepræmiepuljen var helt i top - selv om hun havde mistet sin kupon.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum