Roskildenser modtager Tandlægeforeningens Sundhedspris
Lektor, ph.d. og odont. dr. Esben Boeskov Øzhayat fra Odontologisk Institut ved Københavns Universitet har modtaget Tandlægeforeningens Sundhedspris. Han får prisen for sin banebrydende forskning i, hvordan dårlig tandsundhed rammer udsatte og sårbare grupper, og hvordan det påvirker deres livskvalitet og muligheder i samfundet.

Tandlægeforeningens sundhedspris går i år til lektor, ph.d. og odont. dr. Esben Boeskov Øzhayat fra Odontologisk Institut ved Københavns Universitet. Esben Boeskov Øzhayat, der er fra Roskilde, får prisen for sit arbejde med at sætte fokus på ulighed i sundhed og på sammenhængen mellem tandsundhed og sociale faktorer.
Tandlægeforeningens Sundhedspris gives til en enkeltperson eller en organisation, der har gjort en særlig indsats for at fremme tandsundheden i befolkningen.
Ifølge Tandlægeforeningens formand Torben Schønwaldt viser Esben Boeskov Øzhayats forskning, at dårlig mundhygiejne ikke kun handler om tandbørsten, men også om sociale og strukturelle vilkår.
– Esben spiller en vigtig rolle i opgaven med at oplyse befolkningen og beslutningstagere om, at tandsundhed ikke kan ses isoleret, men at tandsundhed hænger uløseligt sammen med både generel sundhed og sociale forhold. Hans arbejde er med til at ændre synet på, hvad det betyder at have sunde tænder, siger Torben Schønwaldt.
Tandsundhed som nøglen til et bedre liv for sårbare grupper
Esben Boeskov Øzhayat brænder for at forbedre forholdene for mennesker i udsatte situationer, som bliver fastholdt i dårlig tandsundhed.
I et af hans aktuelle projekter på Københavns Universitet, Sund Mund Hele Livet, arbejder han for at forbedre tandsundheden hos ældre i plejesektoren. De svækkede ældre er typisk ikke længere selv i stand til at varetage den daglige mundpleje og har problemer med at komme til tandlægen, hvilket kan give infektioner i munden, forringe deres livskvalitet og kan udvikle sig i en livstruende retning for denne gruppe.
Esben Boeskov Øzhayat har i et andet forskningsprojekt påvist, at mennesker på kontanthjælp kom tættere på arbejdsmarkedet, når de fik hjælp til at komme til tandlægen.
– Esbens forskning viser tydeligt, at når mennesker får den nødvendige tandpleje, kan det gøre en reel forskel for deres sundhed, sociale liv og endda deres tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er meget værdifuld viden, som er vigtig i arbejdet med at nedbringe uligheden i sundhed, understreger Torben Schønwaldt.
Glad og taknemmelig prismodtager
Esben Boeskov Øzhayat er glad og beæret over at modtage prisen, som han modtog til Tandlægeforeningens Årskursus i København fredag den 28. marts.
– Jeg er meget glad for, at der er blevet tænkt på mig og det vigtige arbejde der ligger i at forbedre sundheden og livet for mennesker i sårbare situationer. Jeg er meget taknemmelig, siger Esben Boeskov Øzhayat.
Om Esben Boeskov Øzhayat
- Lektor, ph.d. og odont. dr. ved Odontologisk Institut på Københavns Universitet.
- Leder forskningsområdet "Oral Sundhed, Samfund og Teknologi" og er ansvarlig for fagområdet Samfundsodontologi.
Kontakter
Louise Stougaard SundellPresse- og kommunikationskonsulent
Tlf:27 24 69 09lss@tdl.dkCharlotte HolstPresse- og kommunikationskonsulent
Tlf:26 82 18 24chh@tdl.dkBilleder

Følg pressemeddelelser fra Tandlægeforeningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tandlægeforeningen
Tandlæger: Flere patienter siger nej til behandling, fordi de ikke har råd23.4.2025 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Høj egenbetaling får mange patienter til at sige nej til behandling hos tandlægen, viser en ny undersøgelse. Det er en bekymrende udvikling, der vidner om ulighed i sundhed, advarer Tandlægeforeningen.
Ja til ny overenskomstaftale mellem Tandlægeforeningen og Danske Tandplejere14.4.2025 12:46:44 CEST | Pressemeddelelse
Et flertal hos både klinikejerne og tandplejerne sagde ved urafstemningen ja til den overenskomstaftale, som Tandlægeforeningen har indgået med Danske Tandplejere. Dermed er en ny 3-årig aftale en realitet.
Tandlægeforeningen enig i kritik: Patienter rammes af urimelig modregning7.4.2025 18:17:02 CEST | Pressemeddelelse
Statsrevisorerne kritiserer Sundhedsministeriet for at reducere tilskuddet til patienter i strid med reglerne. Tandlægeforeningen er enig. Der er brug for en ny aftale om voksentandplejen med fokus på patienternes behov.
Esben Boeskov Øzhayat modtager Tandlægeforeningens Sundhedspris 202529.3.2025 00:00:09 CET | Pressemeddelelse
Lektor, ph.d. og odont. dr. Esben Boeskov Øzhayat fra Odontologisk Institut ved Københavns Universitet har modtaget Tandlægeforeningens Sundhedspris. Han får prisen for sin banebrydende forskning i, hvordan dårlig tandsundhed rammer udsatte og sårbare grupper, og hvordan det påvirker deres livskvalitet og muligheder i samfundet.
Ny overenskomstaftale mellem Tandlægeforeningen og Danske Tandplejere28.3.2025 11:46:11 CET | Pressemeddelelse
Tandlægeforeningen og Danske Tandplejere er blevet enige om en ny overenskomstaftale for landets tandplejere. Det er et godt forlig med få ændringer og fordelagtige tiltag, der gør hverdagen nemmere for klinikejerne, lyder det fra Tandlægeforeningen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum