DI - Dansk Industri

Danske virksomheder får ekstra hjælp - DI opruster i USA

25.3.2025 06:45:00 CET | DI - Dansk Industri | Pressemeddelelse

Del

Trump og USA har skubbet til en handelskrig, og verdensøkonomien og danske virksomheders behov for hjælp er under dramatisk forandring. Derfor opruster DI der, hvor der er allermest behov for at hjælpe danske virksomheder og genskabe overblikket: DI sender to ekstra medarbejdere til USA.

DI's Peter Bay Kirkegaard udvider servicen til danske virksomheder med aktiviteter i USA, og så vil DI fremover få en talsmand helt tæt på begivenhederne i Washington.
DI's Peter Bay Kirkegaard udvider servicen til danske virksomheder med aktiviteter i USA, og så vil DI fremover få en talsmand helt tæt på begivenhederne i Washington.

DI’s Peter Bay Kirkegaard rejste i sidste uge til Washington for fremover at være tættest muligt på de politiske begivenheder i USA - til gavn for danske virksomheder og medier. Samtidig opruster DI på sit kontor i New York med en ny medarbejder.

  • Donald Trumps tiltrædelse som præsident i USA bidrager i øjeblikket til historisk uro i global handel. Både virksomheder, økonomer og almindelige borgere følger næste træk fra præsidenten, der følger en anden logik end vores ønske om mest mulig frihandel. Derfor bliver USA central for global handel i de kommende år – og derfor opruster DI i Washington og New York, siger DI’s direktør for public affairs Mette Østergaard.

Seniorchefkonsulent Peter Bay Kirkegaard er en af Danmarks førende eksperter i global handel, og fra Washington vil han følge udviklingen tæt, så DI står bedst muligt rustet til at kunne hjælpe danske virksomheder med at navigere i den aktuelle situation. Han forbliver en integreret del af DI’s internationale arbejde, og vil arbejde tæt sammen med de øvrige cirka 50 internationale kollegaer på Rådhuspladsen. Han vil desuden fungere som DI’s talsperson i relation til udviklingen i USA. Chefkonsulent Pernille Boris vil som ny USA-konsulent for danske virksomheder opnormere DI’s kontor i New York til seks medarbejdere.

  • Ud over at udvide servicen til danske virksomheder med aktiviteter i USA, så er det vigtigt, at DI fremover får en talsmand helt tæt på begivenhederne i Washington. Med sin enorme viden om global handel er Peter Bay Kirkegaard den helt rigtige til at læse og oversætte signaler og politik fra Washington til danske politikere, virksomheder og den danske befolkning, siger Mette Østergaard.

Peter Bay Kirkegaard skal blandt andet identificere og analysere handelspolitiske, regulatoriske og geopolitiske udviklinger, som kan påvirke danske virksomheder. Dette sker gennem systematisk monitorering, netværk i Kongressen, administrationen og tænketanke samt løbende briefinger til DI’s medlemmer. Rollen som talsmand med fingeren dybt i den amerikanske jord på det handelspolitiske område ventes også at fylde en del af hverdagen.

Peter Bay Kirkegaard glæder sig til opgaven.

  • Vi er i en verdenshistorisk politisk situation, der skaber uro i den globale handel. Hvad der har været fasttømret vestlig handelspolitik i årtier har Trump vendt på hovedet. Det er en trist baggrund, men det er samtidig en virkelig spændende opgave at følge udviklingen tæt på og være med til at hjælpe danske virksomheder og oplyse danske politikere, virksomheder og befolkningen om seneste udvikling, siger Peter Bay Kirkegaard.

Peter Bay Kirkegaard rejste til Washington den 19. marts. Pernille Boris har sat sig ved sit skrivebord på DI’s kontor i New York ultimo april.

Kontakter

Pressekoordinator Lars Bøgeskov, 22363138, larb@di.dk

Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri

DI: God start på drøftelser med regeringen om USA’s prispolitik på lægemidler28.8.2026 12:52:48 CEST | Pressemeddelelse

Regeringen har i dag taget fat på drøftelserne om USA’s såkaldte “Most Favored Nation (MFN)”, som er USA’s nye prispolitik på lægemidler. Regeringen har nedsat en taskforce om sagen som havde første møde i dag. MFN kan få alvorlige konsekvenser for danske life science-virksomheder, og derfor mener landets største erhvervsorganisation Dansk Industri (DI), at det er vigtigt, at regeringen kommer med konkrete initiativer for at afbøde de værste følger af reguleringen.

Ny nordjysk alliance vil kæmpe for mere ørenlyd på Christiansborg25.8.2026 17:03:19 CEST | Pressemeddelelse

En historisk bred alliance på tværs af det offentlige og private virksomheder i Nordjylland vil kæmpe for at få markant mere ørenlyd på Christiansborg. Samtlige 11 kommuner, Region Nordjylland, Aalborg Universitet og DI Nordjylland står bag den nye alliance, Nordjysk Vækstalliance. Alliancen vil kæmpe for, at en række konkrete nordjyske udfordringer kommer til at fylde mere i den politiske debat herhjemme. Det gælder f.eks. spørgsmål om investeringer i infrastruktur og elnettet.

Nordjysk Erhvervstopmøde 2026 drøfter landsdelens fremtidige vækst20.8.2026 07:30:00 CEST | Presseinvitation

Nordjysk Erhvervstopmøde samler omkring 700 virksomhedsledere, politikere, forskere, uddannelsesledere og andre centrale beslutningstagere fra hele landsdelen. Topmødet er blevet et af Nordjyllands vigtigste mødesteder for dialog om erhvervsudvikling, vækst og fremtidige rammevilkår. På årets topmøde sættes der særligt fokus på, hvordan Nordjylland kan styrke sin konkurrencekraft og skabe grundlag for vækst og arbejdspladser i de kommende år.

DI: Et stærkt forsvar kræver en stærk forsvarsindustri19.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Danmark og Europa står i den mest alvorlige sikkerhedspolitiske situation i årtier. Derfor er der brug for et stærkere forsvar, men også for en stærkere forsvarsindustri, der kan udvikle teknologi, levere kapaciteter og understøtte Forsvaret. Det kræver et langt tættere samarbejde mellem Forsvaret og danske virksomheder, lyder budskabet fra DI Forsvar og Sikkerhed forud for DALO Industry Days.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye