HK Privat

60.000 HK’ere anbefales at stemme JA til overenskomsterne

Del

En enig sektorbestyrelse i HK Privat skyder urafstemningen i gang med en klar anbefaling til medlemmerne om at stemme ja til deres nye overenskomster.

Tirsdag lander en mail i indbakken hos knap 60.000 privatansatte HK’ere om, at de nu kan stemme om deres nye overenskomst.

HK Privats sektorbestyrelse har på et møde mandag enstemmigt besluttet at anbefale medlemmerne at stemme ja til de nye overenskomster og det endelige mæglingsforslag fra forligsmanden.

Og det er der flere grunde til, siger formand for HK Privat, Kim Jung Olsen.

- Alle aftaler, vi har indgået, imødekommer vores medlemmer på deres to højeste ønsker: Mere på lønsedlen og mere fleksibilitet. Vi får tilpasset overenskomsterne bedre til arbejdslivet anno 2025, og der bliver lagt en god bund for reallønsfremgang de kommende år, hvor medlemmerne skal forhandle løn lokalt. I en tid, hvor verdenssituationen skifter fra uge til uge, kan medlemmerne desuden finde tryghed i, at deres løn- og arbejdsvilkår er sikret for de næste 3 år. Samlet set er det derfor min og sektorbestyrelsens klare anbefaling at stemme ja, siger han.

21 landsoverenskomster er siden februar blevet forhandlet på plads af HK Privat. En enkelt bliver omfattet af forligsmandens mæglingsforslag, da det ikke lykkedes HK Privat og Tandlægeforeningen at indgå forlig om landsoverenskomsten for privatansatte tandklinikassistenter.

Ved urafstemningen i 2023 blev der sat rekord blandt HK Privats medlemmer med en stemmedeltagelse på 65,4 procent. Ja-procenten endte på 88,8.

Står det til Kim Jung Olsen, stiger begge tal ved den kommende urafstemning.

- Noget af det absolut vigtigste går i gang nu. Nu skal vi ud og høre medlemmerne, om det, vi har forhandlet hjem til dem, er godt nok. Det unikke ved at være medlem af en rigtig fagforening er, at man har ret til medbestemmelse, så det er vigtigt for os, at så mange som muligt bruger den. Vi er mere end klar til at komme i gang, og jeg ser meget frem til at se, hvor stor opbakningen er til resultatet og til os som forhandlende organisation, siger han.

Nøgleord

Kontakter

Links

HK Privat

HK Privat er HK Danmarks største sektor med 90.000 medlemmer.

Følg pressemeddelelser fra HK Privat

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra HK Privat

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye