viggo

Bolt træder ind på det danske taximarked med opkøb af Viggo

Del

KØBENHAVN, 24. MARTS, 2025 – Bolt, Europas førende platform for delemobilitet, har opkøbt Viggo, Danmarks bedst præsterende taxiselskab. Opkøbet sker som led i Bolts strategi om at udvide tilstedeværelsen på de regulerede europæiske markeder. Bolt får med nyerhvervelsen mulighed for hurtigt at lancere og ekspandere virksomhedens taxiservice i Danmark, hvor man allerede tilbyder udlejning af elcykler til københavnerne.

Anders Rohlin Olsen

Viggo, der blev grundlagt i 2019, driver en taxiflåde på over 300 kvalitets-elbiler og  servicerer over 450.000 brugere i København og Aarhus. Med mere end 500 professionelle chauffører har virksomheden opbygget et ry for førsteklasses service, høj kundetilfredshed og bæredygtig mobilitet.

"Vi træder ikke ind i Danmark som en lille aktør – vi opkøber den bedst præsterende taxivirksomhed på markedet. Viggo har sat standarden med et højt serviceniveau, høj kundetilfredshed og en fuldt elektrisk flåde, og vi ser frem til at bygge videre på den succes. Ved at kombinere Viggos lokale ekspertise med Bolts teknologi og ressourcer vil vi tilbyde passagererne en let tilgængelig oplevelse i høj kvalitet, samtidig med at vi skaber bedre indtjeningsmuligheder for chaufførerne.Vi kommer til  at investere langsigtet i Danmark – og skabe mere konkurrence, innovation og vi vil tilbyde bæredygtige mobilitetsløsninger til byer over hele landet," siger Lars Speekenbrink, Regional General Manager for Nordeuropa hos Bolt.

"Viggo blev grundlagt som et mere serviceminded og bæredygtigt alternativ til den eksisterende taxibranche , og vi er stolte af, hvad vi har opnået. At blive en del af Bolt giver os mulighed for at videreføre og udbygge vores oprindelige mission til  gavn for både chauffører og passagerer. Med ny teknologi, øget efterspørgsel og en fortsat forpligtelse til kvalitet, står vi sammen med Bolt endnu stærkere." – Kenneth Herschel, CEO, Viggo.

Bolt har allerede en stærk position i Danmark gennem sin el-cykeludlejning, som har tiltrukket hundredtusindvis af brugere. Introduktionen af taxiservices skaber et transport-økosystem, hvor kunderne let kan skifte mellem el-cykler og elbiler – hvilket øjeblikkeligt vil øge efterspørgslen og betyde mere travlhed for Viggos chauffører.

Som en del af sin vækststrategi i Danmark søger Bolt aktivt efter vognmænd til at udvide taxivirksomheden yderligere.

"Vi ser et stort potentiale i Danmark og ser frem til at samarbejde med vognmænd, der ønsker at udvikle deres forretning sammen med os.Vores platform er designet til at hjælpe dem med at udvide forretningen, øge belægningen bilerne og booste omsætningen, samtidig med at vi sikrer en mindeværdig og gnidningsfri oplevelse for passagererne," tilføjer Lars Speekenbrink.

Bolt anerkender vigtigheden af at bevare den serviceoplevelse, som både Viggos chauffører og kunder værdsætter. Virksomheden forpligter sig til at:

  • Sikre en smidig overgang for chauffører ved at tilbyde adgang til Bolts teknologi, fair kommissionsstrukturer og øget efterspørgsel på ture.

  • Investere i Danmarks taxisektor for at skabe en mere lønsom platform for chauffører, samtidig med at taxikørsel fortsat er økonomisk tilgængelig for passagererne.

  • Udnytte Bolts eksisterende el-cykelbrugere i Danmark til at skabe øjeblikkelig efterspørgsel på taxikørsel og sikre et stabilt antal ture for chaufførerne.

Om Bolt

Bolt opererer i mere end 50 lande og 600 byer og tilbyder delte mobilitetstjenester, herunder taxikørsel, udlejning af el-løbehjul og el-cykler samt biludlejning til over 200 millioner kunder. Mere end 4,5 millioner chauffører bruger Bolt-platformen globalt. Virksomheden arbejder for at fremskynde overgangen fra privatejede biler til delte mobilitetsløsninger og tilbyder bedre alternativer til ethvert transportbehov. Bolts produkter omfatter taxikørsel, udlejning af el-løbehjul og biler, levering af mad og dagligvarer samt mobilitetsløsninger til virksomheder.

Om Viggo

Viggo blev grundlagt i 2019 og er Skandinaviens første taxitjeneste med en 100% elektrisk bilflåde. Med 330 elbiler, mere end 500 chauffører og 450.000 app-brugere har Viggo cementeret sin position som Danmarks bedst præsterende taxivirksomhed. Viggo har en mission om at elektrificere kommerciel mobilitet i byerne, samtidig med at virksomheden leverer en gnidningsfri og mindeværdig brugeroplevelse gennem førsteklasses service og teknologi.

Kontakter

Om Viggo

Viggo blev grundlagt i 2019 og er Skandinaviens første taxitjeneste med en 100% elektrisk bilflåde. Med 330 elbiler, mere end 500 chauffører og 450.000 app-brugere har Viggo cementeret sin position som Danmarks bedst præsterende taxivirksomhed. Viggo har en mission om at elektrificere kommerciel mobilitet i byerne, samtidig med at virksomheden leverer en gnidningsfri og mindeværdig brugeroplevelse gennem førsteklasses service og teknologi.

Viggo gør det nemt for private og virksomheder at få adgang til lynhurtig opladning af elbiler, og med Viggo-app’en er det muligt at booke et lift i en elbil kørt af flinke og servicemindede chauffører.

Følg pressemeddelelser fra viggo

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra viggo

ViggoEnergy skifter navn til Stella og annoncerer international ekspansion24.10.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Tech- og mobilitetsselskabet Viggos lynladeforretning, ViggoEnergy, har i dag annonceret, at de skifter navn til Stella. Navneskiftet markerer begyndelsen på en international ekspansion, der starter med fire vundne udbud i Oslo, hvor de første lynladestationer forventes etableret inden udgangen af 2024. Navneskiftet er et vigtigt skridt i virksomhedens strategi om at udvikle sig fra en national aktør til en international spiller på markedet for urban lynladning af elbiler - særligt i den kommercielle sektor.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye