”Takket være skoven” – kampagne med direkte adresse til grøn trepart
Der skal rejses 250.000 ha skov i Danmark. Kampagnen ”Takket være skoven” spiller direkte ind i regeringens skovrejsningsplaner og de igangværende lokale trepartsforhandlinger med fokus på alt det, som et velfungerende og aktivt skovbrug bidrager med.

Den grønne trepart har sat tydeligt fokus på, hvor stor værdi Danmark har af aktivt skovbrug og skovrejsning. Det gælder i forhold til CO2-optag, produktion af materialer til den grønne omstilling, beskyttelse af drikkevandet mod forurening, mindskning af kvælstofudvaskning til vandmiljøet, fremme af natur og biodiversitet og friluftsliv – skovbruget bidrager til det hele.
I øjeblikket arbejder de lokale grønne treparter på højtryk for at bidrage til, hvordan vi finder de store arealer, som skal omlægges til bl.a. skov, og hvordan vi sikrer, at omlægningen sker bedst muligt, så vi får mest muligt for pengene.
Kampagnen ”Takket være skoven” er derfor en venlig reminder om, at det aktive skovbrug bidrager til at løse en række af vores største samfundsudfordringer. Det gælder i forhold til at håndtere velkendte udfordringer som klimadagsordenen, miljøudfordringer og biodiversitetskrise. Og det gælder ikke mindst udfordringer med ressourceknaphed og forsyningssikkerhed, der, siden den grønne trepartsaftale blev vedtaget, kun er kommet endnu højere på den politiske dagsorden. Også her kommer træ til materialer, produkter og energi til at spille en stadig større rolle.
Skovenes store og højaktuelle værdi for samfundet er årsagen til, at Dansk Skovforening, Hedeselskabet, Skovdyrkerne og TMI – Træ- og Møbelindustrien er gået sammen i Partnerskab for Dansk Skovbrug om at lancere kampagnen ”Takket være skoven”, der sætter fokus på alle de ting, de danske skove bidrager med.
”Den Grønne Trepart er en gigantisk opgave. Og den kommer til at skulle finde en række svære balancer mellem landbrug, skovbrug og natur. Med kampagnen vil vi gerne sætte fokus på, hvor meget nyttigt og positivt det aktive skovbrug bidrager med,” siger Anders Frandsen, Direktør i Dansk Skovforening.
”Skoven bliver mere og mere vigtig i fremtiden. Den er krumtappen i den grønne trepart og skal her være med til at løse en lang række af Danmarks udfordringer med klima, miljø og natur, men skoven er også en afgørende del af det biogene kulstof, som bliver fremtidens kulstofressource, når vi ikke længere henter kul og olie op af undergrunden. Derfor er denne kampagne vigtig – for skoven er vigtig,” siger Torben Friis Lange, administrerende direktør, Hedeselskabet.
"Det absolut bedste, vi kan gøre for de kommende generationer, er at rejse mere skov i Danmark. Nye skove styrker klimaindsatsen, beskytter vores drikkevand og skaber plads til natur og biodiversitet. Når vi samtidig dyrker skovene, får vi adgang til træ. Et klimavenligt og fornybart byggemateriale, der lagrer CO2 og kan erstatte stål, beton og andre klimatunge materialer,” siger Michael Sheedy Gehlert, skovbrugsdirektør ved Skovdyrkerne.
”Skovrejsning er et af de bedste værktøjer til at sikre landbrugets klimareduktioner. Gevinsten bliver allerstørst, når de produktive skove i fremtiden også leverer træ til byggeri, møbler og andre langvarige produkter, der lagrer CO2,” siger branchedirektør i TMI, Tanja Blindbæk Olsen.
Kontakter
For yderligere information eller opfølgende spørgsmål til kampagnen kontakt:
Anders Frandsen, direktør, Dansk Skovforening
3048 8450 / af@danskskovforening.dk
Simon Auken Beck, chefkonsulent, TMI
2671 9651 / siab@di.dk
Christian Bogh, kommunikationsdirektør, Hedeselskabet
2034 5030 / cbo@hedeselskabet.dk
Michael Sheedy Gehlert, skovbrugsdirektør ved Skovdyrkerne
2048 5333 / mgh@skovdyrkerne.dk
Om kampagnen #takketværeskoven
Kampagnen ”Takket være skoven” er udviklet af Partnerskab for Dansk Skovbrug, som består af Dansk Skovforening, Skovdyrkerne, Hedeselskabet og TMI – Træ- og Møbelindustrien. Kampagnen består af en række centrale budskaber om alle de ting, vi får takket være skoven, fx:
- Byggematerialer til den grønne omstilling
- CO2-optag og levesteder til arter
- Træprodukter, fx klassisk dansk møbeldesign, som danskerne holder meget af
Fra slut marts til slut maj vil kampagnen være at finde på reklamestandere ved busholdepladser og andre offentlige steder, på web hos væsentlige nyhedsmedier, SoMe og streaming.
Besøg takketværeskoven.dk for at læse mere om kampagnen eller mere spændende viden om skoven.
Følg pressemeddelelser fra Hedeselskabet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hedeselskabet
Nyt netværk vil accelerere genopretning af havet27.11.2024 10:41:39 CET | Pressemeddelelse
Havmiljøet er under pres, men udviklingen kan vendes gennem aktiv marin naturgenopretning. Et nyt netværk stiftet af Hedeselskabet, WSP, DHI, Wittrup Seafood og Blue Research har til formål at samarbejde på tværs af sektorer for at stille faglig og praktisk viden til rådighed overfor myndigheder, politikere, virksomheder og organisationer.
Naturlige processer i centrum: Hedeselskabet får certificeret første jyske skov for biodiversitet21.5.2024 09:32:36 CEST | Pressemeddelelse
Den Jenssen-Buchske Plantage ved Silkeborg er som den første skov i Jylland økosystemtjenestecertificeret for biodiversitet gennem FSC. I plantagen har Hedeselskabet, der ejer området, arbejdet med naturens egne processer og sat biodiversiteten i centrum.
Hedeselskabet skabte gode resultater for natur og bundlinje i 202329.4.2024 19:00:27 CEST | Pressemeddelelse
2023 har været et godt år for Hedeselskabet. Organisationen kan således præsentere et regnskab med en stigning i omsætningen på lidt over 6 procent til 2,3 mia. kr. og en vækst på 23 procent i driftsresultatet til 86,5 mio. kr. – det bedste resultat i en årrække. For at styrke forretningen yderligere samles driftsselskaberne under et nyt navn - Dalgas. Hedeselskabet bevares som hovednavn.
Skovbruget lancerer ny kampagne: ”Takket være skoven”23.4.2024 08:02:47 CEST | Pressemeddelelse
I en ny kampagne vil skovbrugets parter sætte fokus på den nytte og værdi, Danmark har af et velfungerende og aktivt skovbrug. Det gælder i forhold til klimadagsordenen og den grønne omstilling, sikring af grundvand, reduktion af kvælstofudledning og fremme af natur og biodiversitet. Kampagnens centrale budskaber spiller direkte ind i regeringens ønske om at rejse yderligere 250.000 ha skov og de igangværende grønne trepartsforhandlinger.
Naturkvaliteten sættes under lup på Klostermarken4.12.2023 14:34:51 CET | Pressemeddelelse
Siden 2015 har Initiativgruppen Houlkær stået i spidsen for et projekt i naturområdet Klostermarken i Viborg, hvor biodiversiteten udvikles og studeres. Med økonomisk støtte fra Hedeselskabet skabes der nu flere nuancer i forsøgene.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum