Nye tal indikerer pres på økonomi og konkurrenceevne
Tal for udviklingen inden for transport, industri og byggeri er vigtige økonomiske indikatorer. Derfor er det bekymrende, at mængden af leaset udstyr faldt markant i alle tre sektorer sidste år.

Tal for udviklingen inden for transport, industri og byggeri er vigtige økonomiske indikatorer. Derfor er det bekymrende, at mængden af leaset udstyr faldt markant i alle tre sektorer sidste år.
Sidste år var der en løbende debat om dansk økonomis tilstand og konkurrenceevne. På den ene side performede økonomien bedre end forventet, og BNP-væksten for 2024 er senest blevet opjusteret til 3,6% i en beregning af Danmarks Statistik. Samtidig har debatten om Europæisk konkurrenceevne og risikoen for afindustrialisering hos vores næststørste samhandelspartner, Tyskland, fyldt meget i medierne sammen med afhængigheden af medicinalindustrien.
Nu har Finans & Leasing opgjort sidste års leasing tal for deres medlemmer, der udgør størstedelen af den samlede leasing forretning i Danmark. Leasing er et væsentligt værktøj for særlig SMV’er, men er bredt anvendt af alle størrelser af virksomheder, der har behov for en anden fleksibilitet, end køb af udstyr giver.
Inden for industriudstyr, transport og byggeri, der alle ofte bruges som markører for økonomiens tilstand, var der sidste år et markant fald i mængden af leaset udstyr. Værst så det ud for industrielt udstyr, hvor der i 2024 blev leaset 23% mindre end året før, mens tallene for entreprenørmaskiner og kraner faldt 11% og lastbiler 9% ift. 2023.
“Mens leasing af person- og varebiler i 2024 er gået en del frem, ser vi en anderledes udvikling inden for de mere industritunge erhverv og byggebranchen. Leasingtallene viser, at Danmark er en åben økonomi og spejler den afmatning som Tyskland og resten af Europa ser ind i.”, siger Christian Brandt, direktør i Finans & Leasing.

Jesper Daugaard Faurby er adm. direktør i Danmarks største kreditforsikringsselskab Atradius, hvor man holder nøje øje med regnskaberne og udviklingen hos 40.000 danske virksomheder. Her har man set en lignende tendens for aktiviteten i de førnævnte sektorer. Ifølge Jesper indikerer tallene, at der er et pres på den danske økonomi, der flere steder er blevet delt i et a- og et b-hold.
“Meget af væksten var i 2024 drevet af medicinalindustrien, og kigger man mere bredt på det danske erhvervsliv, så har det faktisk været et ret udfordrende år for store dele af de mere traditionelle produktionsvirksomheder, transportsektoren og særligt byggebranchen.”
Han tilføjer, at Atradius‘ kunder, der indberetter deres handel, ligeledes har oplevet en klart faldende trend inde for de samme tre sektorer.
“Når der blev leaset mindre udstyr i 2024, bekræfter det billedet, vi ser hos mange af vores kunder, der slås med et højt renteniveau, udfordrede eksportmarkeder og forbrugere, der holder igen med at bruge penge.”
Det synspunkt bakker Christian Brandt op om: ”Leasingselskaberne følger som ejer af aktiverne kunderne tæt – både i op og nedgang. Når virksomhederne oplever faldende ordretilgang og der er skyer i horisonten, er det helt naturligt at leasingomsætningen også falder tilsvarende. Men leasingselskaberne står også klar, når det igen går fremad.”
Stort potentiale og dybe faldgruber i 2025
Inden for industrien har Atradius, ligesom Finans & Leasing, set et fald i handel for brancher som metal og maskiner i 2024. Jesper Daugaard Faurby peger på, at faldet i leasing oftest skyldes en kombination af usikkerhed, dalende efterspørgsel og forhøjet rentemiljø.
“Når vi er i dialog med de virksomheder, vi kreditvurderer, så går det igen, at mange lige ser, om de gamle maskiner ikke kan holde et år mere, inden de laver store investeringer i nyt udstyr,” siger Jesper og tilføjer, at det positive er, at der kan komme en ketchup effekt inden for industrien med mange nye investeringer, hvis rentemiljøet og efterspørgslen ændrer sig i 2025.
I 2024 har transportører skullet vænne sig til en ny virkelighed efter tid med høje fragtrater. Men situationen kan hurtigt ændre sig – på den ene side kan toldkrige skade de store globale aktører, og på den anden kan det øge behovet for transport i Europa. Omskiftelighed er kodeordet.
“Der er i øjeblikket en enorm larm om toldmure og handelskrige, og hvis det eskalerer og bliver omsat til realpolitik, så vil det betyde en omkalfatring af de globale forsyningskæder. Det kan givetvis koste nogle transportører dyrt, mens de andre kan komme til at tjene på det,” siger Jesper Daugaard Faurby.
I byggebranchen har man ventet på opsvinget længe. Ligesom Finans & Leasing har set en nedgang i mængden af leaset udstyr, har Atradius set en markant nedgang i aktiviteten hos byggevirksomheder. Jesper Daugaard Faurby tror og håber stadig på, at det vender til sommer, men igen er det især renterne, der afgør, hvornår og hvor stort et opsving branchen kan forvente.
“Lige nu er det vigtigste at have en fleksibel struktur, der gør, at man kan klare sig igennem de trange tider, men samtidig klar til at gribe vækstmulighederne, når de forhåbentligt byder sig i løbet af 2025.”
Det er ikke kun Atradius, som forventer, at der kan komme flere investeringer og muligheder i 2025. Christian Brandt, direktør i Finans & Leasing, peger på, at ny lovgivning sammen med et lavere rentemiljø kan give erhvervslivet et investeringsboost.
"Vi kan konstatere, at regeringen har fremsendt et lovforslag om en 108% afskrivning frem til ultimo 2026. Bliver det stemt igennem, bør det, sammen med de faldene renter, understøtte investeringslysten hos virksomhederne,” siger Christian Brandt.
Han fortsætter, ”på trods af nedgang visse steder leasede Finans & Leasings ca. 45 medlemmer indenfor leasingbranchen sidste år nye køretøjer og maskiner for ca. 65 mia. kr. Det viser, at leasing er et meget væsentligt finansieringsredskab for danske virksomheder.”
Større aktivitet i landbruget
Men ligesom medicinalindustrien bragede derudaf sidste år, er der også en anden vigtig sektor, hvor aktiviteten er steget: Landbruget.
Inden for landbruget viser tal fra Finans & Leasing en vækst på 10% for leasing af landbrugsmaskiner. Atradius har ligeledes set vækst i branchen.
“Landbruget er interessant, for på den ene side har der i 2024 været en markant stigning i bruttoindtjeningen, men på den anden har udgifter forbundet med de relativt høje renter spist meget af overskuddet,” siger John Vinther, Atradius’ brancheekspert i fødevarer og landbrug.
Med udsigt til lavere renter og en stabil aktivitet i landbruget i 2025, vurderer John Vinther, at der vil blive investeret mere.
“Med til billedet hører det, at uklare politiske meldinger hæmmer mere langsigtede investeringer, men korte investeringer og reinvesteringer er mere attraktive med en faldende rente.”
Nøgleord
Kontakter
Lasse HenriksenPR og Content ManagerAtradius Denmark
Tlf:20715311lasse.henriksen@atradius.comChristian BrandtFinans & Leasing
chb@finansogleasing.dkJesper Daugaard FaurbyAdm. direktørAtradius Denmark
jesper.faurby@atradius.comBilleder
Atradius er førende i Danmark inden for kreditforsikring, garantier og erhvervsinkasso med over 100 års erfaring og en markedsandel på ca. 60%. Vores kunder er et bredt udsnit af store og små virksomheder inden for alle brancher. Vi tilbyder løsninger, der sikrer en datadrevet kreditstyring, forbedrer den økonomiske stabilitet og guider virksomheder på nye markeder.

Følg pressemeddelelser fra Atradius
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Atradius
Brexit: Her er vinderne og taberne 5 år efter25.2.2025 12:01:00 CET | Pressemeddelelse
Danmarks største kreditforsikrer, Atradius, har undersøgt, hvilke brancher, der har tabt eller vundet på Brexit, og hvilke konsekvenser det har haft for danske eksportører.
Tyske virksomheder er pessimistiske op til valget19.2.2025 15:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ny undersøgelse viser, at tyske virksomheder er sortseere, når det kommer til økonomien i 2025, og at de – mere end noget andet – ønsker, at en ny regering tager et opgør med bureaukratiet.
Her er de største risici for virksomheder i 202513.12.2024 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fra skæbnestund til jubelår. Så forskelligt bliver næste års økonomi beskrevet i overskrifterne hos danske finansmedier. Danmarks største kreditforsikringsselskab, Atradius, forsøger at kaste lys over et uforudsigeligt år ved at kigge nærmere på de største risici for virksomheder i 2025.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum