Nyt fund forbinder Sutton Hoo-hjelmen med Danmark

Den er anset som et af Storbritanniens mest ikoniske fund og omtalt som den ”britiske Tutankhamon”.

Hidtil har man troet, at den ikoniske, dekorerede hjelm fra Sutton Hoo i England måtte stamme fra Uppland i Sverige, hvor der er fundet tilsvarende hjelme med motiver af en ridende kriger, som minder om et af motiverne fra Sutton Hoo-hjelmen.

Nu viser et nyt detektorfund fra Tåsinge imidlertid en slående lighed med et af motiverne på hjelmen fra Sutton Hoo. Det kan ændre vores forståelse af både hjelmens oprindelse og af magtbalancen i Nordeuropa omkring år 600.

Hjelmen blev lagt i jorden i det sydøstlige England i begyndelsen af 600-tallet i forbindelse med en stor skibsbegravelse, som var en konge værdig. Hjelmen så først dagens lys igen i 1939 under en udgravning i området.

Selvom hjelmen var fragmenteret i hundredvis af stykker, lykkedes det fagfolk at samle den, og herunder også et af motiverne på den, som viser en ridende kriger og en mand liggende under hesten.

Netop dette motiv kan nu spores til Tåsinge i det sydfynske øhav, hvor en detektorfører har fundet en såkaldt patrice. Det er et slags stempel, som man lægger et tyndt lag metal over og banker ned i patricens mønster, som derved dannes på metallet. Patricen er indleveret til Svendborg Museum og videresendt til Nationalmuseet, hvor museumsinspektør Peter Pentz har nærstuderet den.

Når man sammenligner motivet på den nyfundne patrice fra Tåsinge med motivet af den ridende kriger på Sutton Hoo-hjelmen og de svenske pendanter, er det tydeligt, at Tåsinge-motivet er langt tættere på hjelmens motiv end de svenske motiver er.

Det drejer sig konkret om manchetterne på krigerens hånd, krigerens hår, beslaget på hestens hoved, hestens selebånd, sværdet som stikker ned under krigeren skjold og ’knysterne’ eller cirklerne på fødderne hos den liggende mand. Desuden har de svenske pendanter henholdsvis et vildsvin og en rovfugl på hjelmen, hvilket ikke ses på hverken Sutton Hoo- eller Tåsinge-motivet.

Det tyder på, at hjelmen snarere er produceret i Danmark end i Sverige, mener Nationalmuseets museumsinspektør Peter Pentz.

”Sutton Hoo-hjelmen er ikonisk på verdensplan, og for englænderne er det en af deres store nationalklenodier, som svarer til vores solvogn. Så det er meget opsigtsvækkende, hvis denne hjelm, der tydeligvis har været båret af en meget betydningsfuld person, måske en konge, kan være produceret på Tåsinge. For det peger på en mulig dansk forbindelse. Ikke bare for hjelmen, men muligvis også for den person, der har båret den og er blevet begravet med den,” siger Peter Pentz.

Ukendt motiv kan være identisk

Forbindelsen mellem Tåsinge og Sutton Hoo kan vise sig endnu stærkere. For udover det første motiv af den ridende kriger, findes der på hjelmen endnu et motiv af en anden ridende kriger. Men da der kun er fundet ganske få fragmenter af dette motiv, kan det ikke gendannes fuldt ud.

Men nærstuderer man detaljerne på disse fragmenter, er der en endnu større lighed med Tåsinge-motivet end ved det motiv på hjelmen, der har kunne gendannes helt, mener Peter Pentz.

Det drejer sig om især to slående detaljer:

Den ene er linjerne ved rytterens fod, der er ens på både patrice og fragment, men fraværende i andre motiver.

Den anden er kanten på skjoldet hos den liggende mand, som er ens på patrice og fragment.

Den bemærkelsesværdige lighed mellem det fragmenterede motiv og patricen kan betyde, at de ikke bare stammer fra samme område, men formentlig er fra samme værkstedsmiljø, mener Peter Pentz.

”Mange motiver er tydeligvis inspireret og efterligner hinanden, selvom de kan være produceret vidt forskellige steder, men når ligheden er så stor, som jeg tror tilfældet er her, så må de være produceret samme sted. I samme værkstedsmiljø. Det vil være et stærkt spor på, at Sutton Hoo-hjelmen virkelig blev produceret på Tåsinge, så det er mildest talt et ret vildt fund,” siger Peter Pentz.

Hvor stor ligheden præcis er, vil en fremtidig 3D-scanning af både patrice og fragmenter formentlig kunne afgøre.

Var det danske område den regionale stormagt?

Hvis Sutton Hoo-hjelmen virkelig blev produceret på eller omkring Tåsinge, rykker det ved den hidtidige forståelse af den rolle, som Danmark spillede i den nordeuropæiske magtbalance omkring år 600.

Da man ikke har fundet pragtfulde begravelser i Danmark fra denne tid sådan som i England og Sverige, mener nogle, at det danske område ikke spillede nogen større rolle.

Men med det nye fund er der langt større grund til at tro, at Danmark rent faktisk var relativt magtfuld i perioden, måske endda toneangivende i Nordeuropa, mener Peter Pentz.

Enkelte fagfolk har da også tidligere argumenteret for, at England og Sverige kan have været yderområder i en dansk magtbase omkring 600-tallet, og at de ikoniske hjelme og skibsbegravelser i yderområderne skal ses som en måde, hvorpå disse yderposter signalerede et stærkt tilhørsforhold til centralmagten i Danmark på.

Denne teori styrkes af fundet fra Tåsinge, men kan ikke bevises ud fra det alene, påpeger Peter Pentz og tilføjer, at det lille stempel, der blot måler omkring 4,5 cm i bredden, jo også kan have rejst over større afstande.

”Det er endnu for tidligt at konkludere noget, men det tyder på, at Danmark spillede en større rolle i perioden, end man hidtil har antaget. Ofte tilskriver vi jo Harald Blåtand at have samlet riget i 900-tallet, men måske var Danmark allerede omkring år 600 forholdsvis samlet og magtfuld? Det rokker i hvert fald lidt ved de forskellige teorier, og det er jo altid spændende,” siger Peter Pentz.

Patricen udstilles fra tirsdag den 1. april i Nationalmuseets udstilling 'Jagten på Danmarkshistorien', som indeholder flere nylige detektorfund.