Ejerboliger i de store byer er i stigende grad for børn af rige forældre
39 procent af unge boligejere i København har forældre, der har indkomster blandt top-ti-procent, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). For 20 år siden gjaldt det cirka 21 procent af de unge boligejere i København. I de andre store byer er udviklingen gået i samme retning, mens betydningen af forældrebaggrund ikke har ændret sig uden for de store byer.

BOLIGMARKED
På 20 år er det at eje en bolig som ung mere og mere blevet for børn af forældre, der har en indkomst blandt de højeste. Udviklingen er gået særligt stærkt i de store byer.
Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.
Analysen undersøger, hvor stor en del af boligejerne i alderen 18-29 år, der har forældre i top-ti-procent af indkomstfordelingen – og hvordan det så ud for 20 år siden.
I København er billedet mest tydeligt. I Frederiksberg Kommune er andelen således vokset fra 27,7 til 46,3 procent over de seneste 20 år. I Københavns Kommune er der næsten tale om en fordobling, hvor udviklingen er gået fra 21,1 til 39,0 procent af de unge boligejere.
Til sammenligning er det 7,7 procent af de unge boligejere uden for storbyerne, der har forældre blandt de rigeste ti procent. I 2004 var tallet 7,4 procent.
"Den sociale arv på boligmarkedet i de store byer er meget stærk. Børn af rige forældre er virkelig overrepræsenterede. Især på det københavnske boligmarked,” siger Sune Caspersen, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE)
”Særligt i hovedstadsområdet og Aarhus er mange unge boligejere i højere og højere grad fra de mest ressourcestærke hjem. Det er ikke så mærkeligt, når man tænker på boligprisernes udvikling. Det er simpelthen blevet meget sværere at købe bolig som ung alene på egne meritter," siger Sune Caspersen.
På landsplan var hver 11. unge boligejer børn af indkomsttoppen i 2004, mens det i 2024 gjaldt hver 8. unge boligejer.
Analysens hovedkonklusioner
- Færre unge bliver boligejere i dag end tidligere, og blandt dem, der gør, er det flere end hver ottende, der har forældre blandt de ti procent rigeste på deres årgang. Børn fra velaflagte hjem er dermed overrepræsenterede blandt de unge boligejere.
- For 20 år siden var unge boligejere med rige forældre ikke overrepræsenterede i statistikken. I takt med at færre unge bliver boligejere, er billedet altså vendt.
- Det er især i de store byer, at de unge boligejere ofte har rige forældre. På Frederiksberg er det knap hver anden, mens det i Københavns Kommune er omkring to ud af fem. Også i Aarhus, Odense og Aalborg er de unge boligejere med rige forældre overrepræsenterede, og det samme gælder en række kommuner nord for København.
- Samtidig er udviklingen i de danske storbyer kun gået i én retning: Langt flere unge boligejere har i dag rige forældre i ryggen end tidligere.
- Uden for storbyerne er der dog ingen tegn på, at de unge har brug for rige forældre for at blive boligejere.
Dokumentation: Rige forældre er i stigende grad et adgangskrav for unge boligkøbere i storbyerne
Tabellen viser udviklingen i andelen af 18-29-årige boligejere, hvis forældre er blandt de 10 procent rigeste.
By |
2004 |
2024 |
Ændring fra 2004 til 2024 |
København |
21,1 pct. |
39,0 pct. |
+17,9 procentpoint |
Frederiksberg |
27,7 pct. |
46,3 pct. |
+18,6 procentpoint |
Odense |
9,2 pct. |
13,7 pct. |
+4,5 procentpoint |
Aalborg |
11 pct. |
16,3 pct. |
+5,3 procentpoint |
Aarhus |
17,3 pct. |
27,9 pct. |
+10,6 procentpoint |
Uden for storbyerne |
7,4 pct. |
7,7 pct. |
+0,3 procentpoint |
I alt |
9,3 pct. |
12,8 pct. |
+3,5 procentpoint |
Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre.
Anmærkning: Udviklingen er opgjort på baggrund af byområder og ikke kommuner. Kommunerne Aarhus, Odense og Aalborg omfatter nemlig ikke blot de respektive storbyer, men også oplandsbyer, som ikke hænger direkte sammen med storbyen i kommunen. Opgørelsen på byområder, som er defineret af Danmarks Statistik, giver derfor det mest præcise billede af udviklingen i de største byer. For København og Frederiksberg omfatter byområderne inden for kommunegrænsen i bund og grund hele kommunen.
Kontakter
Sune CaspersenChefanalytiker
Tlf:26 20 02 28sc@ae.dkJesper KirkbakKommunikationschef
Tlf:50 73 71 34jk@ae.dkLinks
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut, der arbejder for at fremme den sociale retfærdighed i Danmark. AE’s overordnede formål er at udarbejde og formidle samfunds- og erhvervsøkonomisk viden samt løsningsideer til gavn for lønmodtagerne og for at fremme den sociale retfærdighed.
Følg pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Rekord: Antallet af studenter uden uddannelse stiger28.6.2025 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
28.600 studenter under 30 år er hverken færdige eller i gang med en uddannelse fem år efter studentereksamenen, viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det er rekordmange og cirka 13.000 flere end for ti år siden. En fremskrivning viser endda, at tallet kan runde 34.000 personer i 2029.
Nyt CO2-kvotesystem rammer husholdninger med lave indkomster hårdest27.6.2025 07:04:36 CEST | Pressemeddelelse
Husholdninger med lave indkomster vil være mest sårbare over for ny udvidelse af EU’s CO2-kvotesystem, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Social klimaplan bør målrettes derefter, mener AE.
Uddannelse er nøglen til at bryde den negative sociale arv: Disse uddannelser løfter flest væk fra forældrenes indkomstniveau24.6.2025 05:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Uddannelse er blevet vigtigere for at bryde den sociale arv, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Særligt uddannelser som pædagog, social- og sundhedsassistent og detailuddannelser er hyppige veje væk fra bunden for de fattigste børn. Se listen over uddannelser herunder.
Liberal Alliance kommunikerede for lavt tal om eget forslag: Tre gange flere vil miste dagpengeretten16.6.2025 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Liberal Alliances forslag om at halvere dagpengeperioden kan tage dagpengene fra cirka 32.000 personer, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Tallet er cirka tre gange højere end det, der har været fremme i medierne i forbindelse med partiets præsentation af forslaget.
Flere unge er uden job og uddannelse: Nu er de næsten 45.00012.6.2025 05:06:38 CEST | Pressemeddelelse
44.600 unge mellem 15 og 24 år er uden job og uddannelse, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det er en stigning på cirka 1.800 personer det seneste år. Stigningen er drevet af, at færre unge begynder på en uddannelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum