Region Midtjylland er klar til byggeri af helipad på Regionshospitalet Viborg
20.3.2025 06:00:00 CET | Hospitalsenhed Midt - Viborg, Silkeborg, Hammel, Skive | Pressemeddelelse
HSM Industri A/S fra Grenaa skal stå for opførelsen af en helikopterlandingsplads på taget af Regionshospitalet Viborg. Helipad’en skal bygges hen over det næste år og fuldender hospitalets akutcenter, som det oprindeligt var planlagt.

I april 2026 kan den første akutlægehelikopter lande på Regionshospitalet Viborg. Her skal hospitalets nye helikopterlandingsplads – en såkaldt helipad – nemlig stå klar på taget af hospitalets akutcenter.
Den nye landingsplads skal bygges af HSM Industri A/S i Grenaa og vil sikre hurtig og direkte adgang fra akutlægehelikopteren til hospitalets akutafdeling og traumestuer for nogle af de mest alvorligt syge akutte patienter.
- Med helipad’en realiserer vi Regionshospitalet Viborgs akutcenter, sådan som det oprindeligt var tænkt og planlagt. Med nem og direkte adgang til hurtig behandling for alle akutte patienter, uanset om de kommer selv, bliver kørt i ambulance eller fløjet med akutlægehelikopter, siger Region Midtjyllands regionsrådsformand Anders Kühnau (S).
Helipad styrker akuthospitalet
Allerede i forbindelse med opførelsen af det nye akutcenter ved Regionshospitalet Viborg blev der gjort klar til etablering af helipad på akutcentret, så der fra tagetagen er direkte elevatoradgang til såvel Akutafdelingens traumestuer som hospitalets hjerteafdeling.
I forbindelse med det kommende byggeri vil der blive etableret en 55 tons tung stålkonstruktion og en 27 meter bred landingsplatform oven på bygningen.
- Med den nye helipad kan akutlægehelikopteren fremover lande direkte på hospitalets tag, frem for som i dag at mellemlande et stykke fra hospitalet, hvor patienterne så skal flyttes over i en ambulance for at blive kørt det sidste stykke til hospitalets akutafdeling. På samme måde vil helipad’en komme i spil, når kritisk syge patienter skal overflyttes fra Regionshospitalet Viborg til fx Rigshospitalet eller andre af landets universitetshospitaler, siger hospitalsdirektør Brian Brøndum Møller fra Hospitalsenhed Midt, som Regionshospitalet Viborg er en del af.
Byggeplads efter sommerferien
Med den underskrevne kontrakt begynder i første omgang projekteringen af den nye helipad, ligesom HSM Industri inden længe går i gang med produktionen af stålelementer.
I august 2025 vil der blive etableret byggeplads ved hospitalet, og i september går monteringen af den store stålkonstruktion på hospitalets tag så i gang.
Forventningen er, at hospitalet kan holde rejsegilde for helipad’en i november 2025, mens helipad’en kan stå endelig færdig til at tage imod akutlægehelikopteren i april 2026. Det er nogle måneder senere end forventet og skyldes underleverandørernes udfordringer med at levere indenfor den oprindeligt planlagte tidshorisont.
Fakta om helipad:
- Helipad’en er en landingsplads, som giver akutlægehelikopteren mulighed for at lande på taget af Regionshospitalet Viborg
- Med helipad’en kan akutte patienter få hurtig og direkte adgang fra akutlægehelikopteren til hospitalets traumestuer, ligesom kritisk syge patienter hurtigt kan blive overført fra hospitalet i Viborg til fx Rigshospitalet
- Helipad’en fuldender akutcentret ved Regionshospitalet Viborg, som det oprindeligt var tænkt og planlagt
- Byggeriet udføres med HSM Industri A/S som totalentreprenør og danske og udenlandske firmaer som underleverandører
- Helipad’en ventes at stå klar til brug medio 2026. Det er nogle måneder senere end forventet og skyldes udfordringer med at få leveret underleverancer inden for den oprindelige tidsplan
Kontakter
PressevagtHospitalsenhed Midt
Tlf:7844 1120kommunikation@midt.rm.dkBilleder
Om Hospitalsenhed Midt - Viborg, Silkeborg, Hammel, Skive
Hospitalsenhed Midt - Viborg, Silkeborg, Hammel, Skive
Heibergs Alle 5A
8800 Viborg
Hospitalsenhed Midt er den næststørste af fem hospitalsenheder i Region Midtjylland. Enheden rummer Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Regionshospitalet Skive. De fire hospitaler beskæftiger tilsammen cirka 4200 medarbejdere, som årligt behandler omkring 350.000 ambulante dagspatienter og udskriver flere end 50.000 patienter efter indlæggelse.
Følg pressemeddelelser fra Hospitalsenhed Midt - Viborg, Silkeborg, Hammel, Skive
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hospitalsenhed Midt - Viborg, Silkeborg, Hammel, Skive
2.200 gæster til Åbent Hospital i Hospitalsenhed Midt6.9.2026 15:09:43 CEST | Pressemeddelelse
Børn med syge bamser, unge med drømme om en fremtid i sundhedsvæsenet og voksne med interesse for livet på hospitalerne. I alt 2.200 borgere besøgte søndag Åbent Hospital i Hospitalsenhed Midt.
Kom til Åbent Hospital i Viborg, Silkeborg, Hammel og Skive26.8.2026 10:33:20 CEST | Pressemeddelelse
Hospitalsenhed Midt inviterer inden for på fire hospitaler til Åbent Hospital søndag den 6. september 2026 klokken 10-13.
Ny Viborg-forskning: Ultralyd kan afgøre, hvem der skal opereres for overrevet akillessene3.7.2026 10:47:04 CEST | Pressemeddelelse
En ultralydsundersøgelse kan vise, hvilke patienter med en overrevet akillessene der har brug for operation – og hvem kroppen selv kan hele. Det viser et stort dansk studie fra Regionshospitalet Viborg, der kan spare patienter for unødvendige operationer og har vakt international opsigt.
Tværfagligt udskrivelsesteam har forvandlet udskrivelserne i Ortopædkirurgi: Tilfredse patienter, bedre samarbejde og færre fejl2.7.2026 15:49:29 CEST | Pressemeddelelse
Over en tredjedel af alle utilsigtede hændelser på Ortopædkirurgisk Sengeafsnit på Regionshospitalet Viborg var relateret til udskrivelser. Det fik afdelingen til at tænke helt nyt – og etablere et dedikeret tværfagligt udskrivelsesteam. Nu oplever patienter, pårørende og kommuner en markant forskel.
Mentorer giver nyt håb for unge “uden for kategori”29.6.2026 11:41:06 CEST | Pressemeddelelse
Mange unge med uforklarlige symptomer fra funktionelle lidelser fortjener en lysere ungdom, og derfor får ungementorerne på Regionshospitalet Hammel Neurocenter nu 2,5 millioner kroner fra TrygFonden – bl.a. til at styrke de unge i at indgå i meningsfulde fællesskaber.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
