Ny lynladepark, dobbelt vaskehal og støvsugercenter på vej i Vejle Syd
21.3.2025 08:30:00 CET | OK | Pressemeddelelse
Energiselskabet OK har påbegyndt byggeriet af flere faciliteter til bilister ved motorvejsafkørslen til Vejle Syd på E45 i sydgående retning

Snart bliver det endnu nemmere for bilister at oplade og pleje deres bil i Vejle Syd. På Godthåbsvej 51 har OK netop sat gang i byggeriet af seks lynladere, en svanemærket dobbelt vaskehal, der lever op til strenge miljøkrav, og et støvsugercenter med fem pladser.
De nye faciliteter forventes at stå klar til efteråret og vil gøre det muligt for bilister at klare flere gøremål på samme adresse.
"Vi ser frem til at tilbyde bilister i og omkring Vejle en samlet løsning, hvor de nemt og hurtigt kan lade deres elbil og samtidig benytte vores vaske- og støvsugerfaciliteter,” siger Thor Folmann Krarup, OK’s e-mobilitetschef.
Faciliteterne opføres ved motorvejsafkørslen til Vejle Syd, lige ved Burger King, McDonald’s og forskellige faciliteter til bilister.
Fakta om faciliteterne
- Ladeparken får seks 400 kW-ladestandere med i alt 12 ladepunkter samt overdækning, opholdsområde og gennemkørselspladser.
- Den dobbelte vaskhal bliver svanemærket, og det betyder blandt andet, at den udleder færre uønskede tungmetaller, at vaskemidlerne lever op til skrappe kemikaliekrav, og at vaskevandet renses i et effektivt rensningsanlæg, hvorefter en stor del genbruges i næste vask.
Nøgleord
Kontakter
Kristoffer WeibelKommunikationskonsulent
krwe@ok.dkRikke Bue LaumarkKommunikationskonsulent
ribl@ok.dkBilleder
- OK er et bredt funderet energiselskab for private og erhverv. På hylderne er alt fra brændstof og ladestandere til grøn el og varmepumper.
- OK er desuden en af de største elleverandører i Danmark
- OK a.m.b.a. er et dansk andelsselskab og tæller udover moderselskabet OK datterselskaber som Kamstrup, EnergiData, OK Energiteknik og GodEnergi.
- OK omfatter mere end 685 tankstationer, mere end 265 vaskehaller samt mere end 80 Truck Diesel stationer, og OK er således Danmarks største tankstationskæde.
Følg pressemeddelelser fra OK
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra OK
Lørdag byder på 15 timer i træk med næsten gratis strøm19.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag koster strømmen stort set ingenting fra morgen til aften. Særligt elbilister kan udnytte de lave priser og det vil kun koste omkring 15 kr. at oplade en almindelig elbil. Den lave strømpris svarer til en benzinpris på ca. 1 kr. pr. liter.
Ugen starter med enormt dyr strøm: Elprisen rammer 7 kroner i aften14.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er en rigtig god ide at slukke alt, hvad der slukkes kan mandag aften. Høje gaspriser og manglende vind og sol sender elprisen op over 7 kroner.
Trods rekordhøj elpris: Strøm til elbilen kostede 320 kr. i august11.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Selvom august bød på de dyreste strømpriser i fire år, var det alligevel billigt at oplade elbilen. For en gennemsnitlig elbilist, der kører 20.000 kilometer om året, kostede opladning kun 320 kroner.
Nu kan du slippe for ”skjult” gebyr, når du parkerer bilen9.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De færreste bilister tænker over det, men parkeringsselskaber lægger ofte ret store gebyrer oveni prisen for parkering. Energiselskabet OK ønsker at gøre det billigere at parkere og går derfor nu forrest og indfører landsdækkende parkering uden parkeringsgebyr.
Skyhøje elpriser: August er den dyreste måned siden 202231.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Helt usædvanligt for årstiden har august budt på ekstremt dyr strøm. Månedsprisen har været næsten dobbelt så høj som normalt. Ikke siden energikrisen i 2022 har prisen på el været højere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

