Fjernvarmen buldrer derudaf: 50.000 nye kunder
19.3.2025 09:37:24 CET | Dansk Fjernvarme | Pressemeddelelse
I løbet af 2024 er næsten 50.000 boliger blevet koblet på fjernvarmen. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik. Dansk Fjernvarme glæder sig over fremgangen.

Ifølge nye tal fra Danmarks Statistik er knap 2 millioner boliger pr. 1. januar 2025 opvarmet med fjernvarme. Det er en hastig fremgang med hele 49.482 ny-tilkoblede boliger i forhold til året før. Det betyder, at 1.982.623 boliger nu får varmen fra fjernvarme, mens der året før var 1.933.141 boliger på landets fjernvarmenet.
Fremgangen glæder naturligt fjernvarmeselskabernes brancheorganisation, Dansk Fjernvarme.
- Trods stigende anlægspriser og faldende gaspriser, så er danskernes absolutte foretrukne valg, den fremtidssikre grønne løsning, fjernvarmen. Vi ser det som et kraftigt signal om, danskerne vægter komfort, forsyningssikkerhed og konkurrencedygtige priser, når de skal opvarme deres bolig, siger Rune Moesgaard, politisk chef i Dansk Fjernvarme.
- Det viser også, at vores medlemmer rundt om i Danmark leverer på politikernes ønske om, at vi skal konvertere væk fra gassen, siger han og henviser til den politiske aftale fra 2022, hvor ambitionen netop var at have udfaset al gas til opvarmning i 2035. Der er stadig ca. 278.000 husstande med gasfyr i 2025 og med de rette elementer støbt på Christiansborg vil vi stadig kunne levere de næste ti år.
Siden kom en opfølgende aftale mellem regeringen og KL, der pålagde landets 98 kommuners at fremme fjernvarmeudrulningen.
Fjernvarmekunde nr. 2 million
Siden 2022 har 138.849 husstande fået fjernvarme. Det gælder både konverteringer væk fra gassen og nybyggeri.
Fremgangen betyder, at brancheorganisationen forventer at kunde nr. 2 million bliver koblet på i løbet af året. Og udviklingen vil fortsætte de næste mange år, oplyser Dansk Fjernvarme.
- Der er stadig mange store konverteringsprojekter i gang rundt om i Danmark, blandt andet i hovedstadsområdet, Holbæk og Silkeborg – for blot at nævne nogle få områder, hvor flere tusinde danskere i løbet af de kommende år vil blive koblet på fjernvarmen, lyder det fra Rune Moesgaard.
Med de seneste tal får i alt 69 procent af danskerne varmen fra fjernvarme.
Nøgleord
Kontakter
Pressechef Rune Birk Nielsen, tlf. +45 2490 4197 el. rbn@danskfjernvarme.dk
Billeder
Links
Om Dansk Fjernvarme
Dansk Fjernvarme er en af Danmarks største brancheorganisationer og er interesseorganisation for landets cirka 350 fjernvarmeselskaber, der forsyner omkring 70 procent af alle danske boliger med grøn og effektiv varme. Dansk Fjernvarme repræsenterer også alle landets affaldsenergianlæg og alle de selskaber, der producerer termisk, regulerbar el. Hovedkontoret ligger i Fjernvarmens Hus i Kolding med en afdeling beliggende centralt i København. I dag kommer 78 procent af fjernvarmen fra vedvarende energi, og sektoren har som mål at blive CO2-klimaneutral i 2030.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Fjernvarme
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Fjernvarme
Dansk Fjernvarme: I dag er en milepæl for CCS i Danmark og EU18.9.2026 11:06:29 CEST | Pressemeddelelse
Nu bliver der sejlet CO2 ud i Nordsøen. Det er en milepæl for udviklingen af CO2-fangst og -lagring i EU og i Danmark. Det viser Danmarks grønne ambitioner og baner vejen for, at der skal komme endnu mere CO2-fangst til fordel for klimaet og klimamålene.
Redegørelse: Dansk elforsyning kræver en kapacitetsmekanisme18.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Energinets årlige redegørelse blotlægger de risici, der er for, at Danmark i fremtiden bliver langt mere sårbar i sin elforsyning. Det kræver bl.a. politisk handling, mener Dansk Fjernvarme og peger på, at der skal arbejdes for en kapacitetsmekanisme.
Ny rapport: Vi bliver ikke uafhængige af naturgas i 203517.9.2026 13:54:22 CEST | Pressemeddelelse
Vi når ikke målet om udfasning af naturgas i 2035. Det slår KL fast i en ny opgørelse fra kommunerne, der netop er offentliggjort. Men, ifølge Dansk Fjernvarme, kan vi fortsætte tempoet på gasudfasningen ved at fortsætte med at udrulle grøn fjernvarme.
Akutpakke: Fornuftigt med prioritering i elnettet29.6.2026 11:20:01 CEST | Pressemeddelelse
Det er både fornuftigt og rigtigt prioriteret, når klimaministeren med en bred forligskreds sikrer nettilslutning af fjernvarmen i ny politisk aftale. Det er meldingen fra Dansk Fjernvarme, der roser en ansvarlig aftale om prioritering af elnettet.
Flot, grøn håndsrækning til boligejerne19.6.2026 09:43:11 CEST | Pressemeddelelse
Med en solid saltvandsindsprøjtning til de danske boligejere, der vil udskifte gasfyret med grøn fjernvarme, kan fjernvarmeselskaberne nu fortsætte sin indsats. Bravo, lyder det fra Dansk Fjernvarme.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

