Stop halthed – for hestenes skyld
20.3.2025 07:56:32 CET | Agria Dyreforsikring | Pressemeddelelse
Antallet af riderelaterede halthedsskader hos rideheste er steget med 34 procent, siden Agria i Sverige lancerede oplysningskampagnen #stophalthed i 2017 med det formål at reducere antallet af halthedsskader. Statistikkerne viser desværre, at der er al mulig grund til at fortsætte fokus på årsagerne til og forebyggende foranstaltninger for at undgå halthed.

Halthed er langt den mest almindelige diagnose og tegner sig for mere end 50 procent af alle skader på heste, viser Agria Dyreforsikrings skadesstatistikker.
Halthed betragtes derfor som en ”almindelig lidelse” hos vores heste, og er en ofte forekommende årsag til, at heste aflives i en tidlig alder.
De heste, der oftest rammes, er mellem 7 og 15 år gamle og bruges hovedsageligt indenfor ridesport. Alle racer og størrelser påvirkes af halthedsskader.
- Vi så et lille fald i skadesstatistikken i årene 2021-2022, hvor Agria lancerede kampagnen #stophalthed i Danmark, men efterfølgende er antallet af halthedsskader steget igen. Fra et hestevelfærds-perspektiv er det en alvorlig situation, der påvirker hestenes trivsel, og som ofte forkorter deres liv, siger Jon Vedding Nielsen, hestedyrlæge hos Agria.
Hestens træning i fokus
Det er hele hesten, der udsættes for en øget belastning, når den benyttes som ridehest. Ledbetændelse (slidgigt) er overrepræsenteret i skadesstatistikkerne, men skader på ledbånd, sener og sene- og ledbånds-tilhæftninger er også almindelige og skyldes oftest forkert belastning eller overbelastning.
Nogle led, såsom rygsøjlens led, hovled, kodeled, haseled og knæled, er særligt sårbare over for ledbetændelse, hvilket med årene kan føre til slidgigt og kronisk halthed.
De diagnoser, der indgår i statistikken for #stophalthed, kan alle føres tilbage til den måde, hesten rides og håndteres. Skader forårsaget af ydre traumer, såsom brud, forfangenhed eller klovbylder, som også kan forårsage halthed, er derfor ikke inkluderet i denne statistik.
Skaderne kan forebygges
Mange af de træningsrelaterede halthedsskader hos vores heste kan dog forebygges med den rette viden, og der ligger derfor et stort ansvar hos ryttere og hesteejere:
- Lige nu er vi midt i en større diskussion om hestevelfærd, og derfor er det vigtigt, at vi alle tager ansvaret på os. I dag er det muligt at tilegne sig ny viden på flere måder; dels som praktisk viden og dels via forskning om læringsteori og biomekanik, så som rytter eller hesteejer kan du vælge selv at læse op eller få hjælp af en uddannet træner, men det er mindst lige så vigtigt, at du har den rigtige indstilling og respekterer hestens behov, siger Jon Vedding Nielsen.
I vidensprojektet #stophalthed er der fokus på tre områder, der har stor betydning for hestens bæredygtighed, og hvor rytteren har gode muligheder for at reducere halthedsskader og dermed påvirke hestens sundhed:
- Træn hesten ud fra dens betingelser og giv den tid nok til fysisk såvel som mental tilpasning.
- Varier din træning, underlag og intensitet i kombination med restitution og hvile.
- Giv hesten de nødvendige betingelser for at bevæge sig i balance under rytter.
Nøgleord
Kontakter
Anne OrholtKommunikationsrådgiverOrholt Media
Tlf:2897 1907anne@orholt.dkLotte EversMarketingchefAgria Dyreforsikring
Tlf:2878 3270lotte.evers@agria.dkBilleder

Links
Om Agria Dyreforsikring
Agria Dyreforsikring er specialist i dyreforsikringer gennem mere end 130 år og skal, med specialistkundskab og engagement, udvikle og sælge tryghed for dyr og mennesker. Agria Dyreforsikring i Danmark tilbyder fleksible forsikringer til heste, hunde, katte og andre smådyr som for eksempel gnavere, miniature grise, reptiler og racefugle. De fleste af virksomhedens medarbejdere er selv dyreejere, og sammen med dyreejerorganisationer og dyrlæger er Agria med til at udvikle dyrehold, dyrehelbred og bidrager til veterinærmedicinsk forskning. Agria Dyreforsikring er en filial af Försäkringsaktiebolaget Agria (publ) (Agria Djurförsäkring). Ud over Danmark har Agria også virksomhed i Sverige, Norge, Finland, Tyskland, Frankrig, Irland og England.
Følg pressemeddelelser fra Agria Dyreforsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Agria Dyreforsikring
Pas på hunden: Hugormen er vågnet1.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hugormen er netop kommet ud af dens vinterdvale, og fordi den stadig er sløv og derfor ikke flygter hurtigt, er risikoen for bid særligt høj lige nu – for både mennesker og hunde.
Pas på påskefarerne for hund og kat31.3.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Påskedagene nærmer sig med veldækkede påskeborde, påskepynt og forhåbentlig hyggelige stunder. Men det, der er en fornøjelse for os mennesker, kan hurtigt blive farligt for vores kæledyr. Nysgerrige snuder og legesyge poter kan nemlig føre til både uheld og dyrlægebesøg. Her får du gode råd til, hvordan du skaber en sikker påske for din firbenede ven.
Husk snoren på strandhunden27.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fra og med 1. april skal hunden være i snor på stranden – og den regel gælder også, selv om du har verdens mest lydige hund, for når hunden har snuden i sporet, er ynglefugle og dyrebørn i risiko.
Alderen stiger hos vores firbenede venner25.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Flere og flere prioriterer sund kost, motion og får foretaget regelmæssige helbredstjek, hvilket har resulteret i forøget levetid blandt danskerne. Men samme tendens viser sig nu også at gælde for vores hunde. Se her hvilke hundetyper, der lever længst:
Hundens rolle i samfundet til debat23.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hunde fylder i stigende grad i det offentlige rum, og det kan skabe både nye muligheder og øget debat. Et nyt forskningsprojekt fra Göteborgs Universitet skal nu undersøge, hvordan vores syn på hunden har udviklet sig – og hvilken betydning hundeejerskab har for både fællesskab og samfund.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum