Kerneboringer i Grønlands havbund giver for første gang et historisk overblik over plastikforurening

Ved at bore kerneprøver fra havbunden, i stil med de iskerneboringer glaciologer anvender, har forskere fra Københavns Universitet sammen med kolleger fra Aarhus Universitet opnået den første historiske registrering af plastikforurening på Grønlands havbund.

Undersøgelsen viser en øget ophobning af mikroplast på havbunden siden 1950'erne med betydelige udsving. Mens særlige miljøforhold som frostvejr og gletsjerafstrømning kan spille en rolle, så stemmer sådanne stigninger og fald i plastikakkumulering interessant nok også overens med historiske socioøkonomiske udvikling i Grønland.

"Vores data viser et sammenfald mellem byggeprojekter og andre socioøkonomiske begivenheder, der fandt sted lokalt i Grønland under landets modernisering, og store stigninger i mængden af plastik, der ophobes på havbunden. Som forskere i plastikforurening kan vi bruge denne viden til at revurdere kilderne til plastik," siger ph.d. Karla Parga Martinez fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, som i øjeblikket er postdoc ved McGill University i Canada.

Den fremherskende opfattelse har været, at størstedelen af plastikken kommer til Arktis via havstrømme, men de nye data peger på, at lokale kilder også spiller en væsentlig rolle. Ifølge forskerne kan den viden hjælpe med at forfine de globale data om plastforurening.

"Der er et stærkt ønske blandt forskere om at få data af høj kvalitet om plastik i havene, så vi kan få et ordentligt overblik over problemet med plastikforurening og udvikle modeller til at overvåge, hvor tendenserne bevæger sig hen. Dette forskningsprojekt er et vigtigt skridt i den retning. For første gang har vi nu et historisk overblik over denne plastikforurening fra den arktiske region," siger medforfatter Dr. Nicole Posth, lektor ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning.

Den ressource kan være med til at skubbe til nye løsninger ved at dokumentere den store spredning af plast i hele produktionshistorien.

"Det er vigtigt at vise, at plastik finder vej til havbunden - at vores handlinger har direkte indflydelse på vores miljø. Vi har stadig flere beviser på plastiks negative indvirkning på økosystemers (og menneskers) sundhed. Det er nu en realitet, som vi må udforske omfanget af, og der er brug for nye undersøgelser som denne for at levere beviserne," siger Nicole Posth.

En metode, der kan følges

Forskerne udviklede forfinede metoder til at udtagning kerner i havets sedimenter og til at identificere plast ud fra deres polymersammensætning ved at analysere prøvernes samlede indhold.

Ved at jage et rør ned i havbunden kunne forskerne hente kerner af havbunden op til analyse. Disse prøver blev dateret ved hjælp af såkaldt radionuklid-datering, hvor henfaldende isotoper måles for at bestemme et materiales alder.

Ved at skære kernerne op i, hvad der svarer til relativt korte tidsperioder, og isolere mikroplasten fra havbundens bestanddele (sand, ler, organisk affald osv.), kunne de derefter sammenligne plastikkens kemiske sammensætning med et bibliotek af kendt plastik fra forskellige aldre.

Ved til sidst at matche mikroplasttypen med alderen på det havbundssediment, som den blev udvundet fra, kunne de opbygge en oversigt tilbage i historien.

Ifølge forskerne kan sådanne metodiske forbedringer ende med at spille en større rolle i vores forståelse af plastikforurening i verdenshavene, fordi de kan anvendes mange andre steder i verden og give solide, mere ensartede globale data.

"Når vi mødes for at kommunikere vores resultater i det videnskabelige samfund, skal vi kunne "tale samme sprog", så bredt anvendelige metoder og gennemsigtighed om undersøgelsesstedernes karakteristika er vigtige for at kunne afstemme resultater på tværs af kloden og mellem laboratorier", siger Posth.

Håndgribelige beviser på antropocænen

Antropocænen refererer til den periode i Jordens nyere historie, hvor menneskelig aktivitet har påvirket klimaet og økosystemerne på vores planet. Begrebet er blevet et accepteret udtryk i kulturelle og samfundsmæssige debatter, men som videnskabeligt begreb er det stadig kontroversielt.

"Det er ikke en accepteret geologisk tidsperiode. Men ophobning af plastik havbunden er nu en meget håndgribelig del af den diskussion, fordi vi har et ubestrideligt bevis på, at menneskeheden har efterladt sit geologiske aftryk selv på dette fjerne sted," siger Nicole Posth.

Plastikforurening af havene efterlader, ifølge forskeren, et menneskeligt spor, der kan måles på en global og historisk skala, og som vi først nu er begyndt at forstå konsekvenserne af.

”Hvis vi skal vurdere konsekvenserne af vores handlinger som art for den biosfære, vi lever i, er det nødvendigt at forstå vores tilstedeværelses geologiske historie. Derfor er historiske optegnelser over plastikforurening, som den vi har skabt i Vestgrønland, vigtige", konkluderer forskeren

*

Fakta: Antropocænen 

Antropocænen er en uofficiel og løbende debatteret periode af geologisk tid, der defineres som den periode i Jordens historie, hvor menneskelig aktivitet har haft en betydelig indvirkning på planetens klima og økosystemer.

Fakta: Boring af havbunden

Havbundskerneboring indebærer, at man lader en tung prøveudtager af metal falde ned gennem mere end 800 meter vand, for at ramme havbundsmudderet lodret.

Prøvetagningsrøret fyldes straks med sedimentlag fra havbundens overflade. Det trækkes så op til overfladen og afslører daterbart indhold, herunder plast af forskellig art.

Fakta: Radionuklid-datering

Alderen på havbundsprøverne bestemmes ved hjælp af såkaldt radionuklid-datering.

På grund af måden de henfalder på, kan man ved hjælp af naturlige blyisotoper og kunstige cæsiumisotoper - sidstnævnte er resultatet af atomvåbentest i atmosfæren i 1960'erne og har en halveringstid på omkring 30 år - datere havbunden og den plast, der findes i den

På den måde kan man fastslå dens alder.

Om forskningen:

Forskningsartiklen blev offentliggjort i Nature Communications.

Medvirkende forskere:

Fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet:

Karla Parga Martínez, Nicole R. Posth og Thorbjørn J. Andersen

Fra Institut for Økoscience, Aarhus Universitet, Roskilde, Danmark

Vitor da Silva & Jakob Strand