Nu kan du oplade bilen hos BAUHAUS i Roskilde
20.5.2025 11:23:35 CEST | OK | Pressemeddelelse
Energiselskabet OK er i fuld gang med at etablere ladestandere ved BAUHAUS’ varehuse. Nu er ladestanderne ved varehuset i Roskilde idriftsat og klar til at forsyne elbilisterne med strøm.

Når du besøger BAUHAUS i Roskilde på Industrivej 52, har du nu mulighed for at oplade bilen ved to nyetablerede 120 kW-ladestandere svarende til fire ladepunkter.
”Vi er rigtig glade for, at ladestanderne i Roskilde er kommet i drift. Hos BAUHAUS Danmark tager vi ansvar for at skabe bæredygtige løsninger, der gavner både vores kunder og samfundet. Med de nye ladestandere i Roskilde tilbyder vi en værdifuld service, der gør det muligt for vores kunder at oplade deres elbiler, mens de besøger varehuset," siger Kim Gravesen, økonomidirektør i BAUHAUS, og fortsætter:
"Samarbejdet med OK er et vigtigt skridt mod at styrke ladeinfrastrukturen, og vi ser det som en del af vores ansvar at bidrage til en mere bæredygtig fremtid for Danmark."
Flere lynladere på vej
De nye lynladere i Roskilde er en del af en større aftale, hvor OK i samarbejde med sit datterselskab GodEnergi A/S opsætter ladestandere hos BAUHAUS. Der er planer om at etablere i alt 76 ladepunkter fordelt ved 12 varehuse.
"Sammen med BAUHAUS skaber vi nye muligheder for, at danskerne kan lade bilen op, mens de ordner deres indkøb - for det tror vi på er vigtigt for at gøre elbilisme mere tilgængelig og praktisk i hverdagen," siger Kenneth Risborg Korsgaard, OK’s markedsdirektør på e-mobilitet.
Alle besøgende kan få nem og hurtig adgang til ladestanderne via OK's app eller en integreret betalingsterminal til fysiske betalingskort. Der er ingen abonnementskrav, du skal blot downloade appen og starte opladningen.
Fakta om aftalen
-
Aftalen omfatter 38 lynladere med 76 ladeudtag fordelt ved 12 varehuse. Odense, Esbjerg, Glostrup og nu også Roskilde har allerede fået idriftsat ladestandere, og de øvrige varehuse med udsigt til ladestandere er Tilst, Gladsaxe, Valby, Kolding, Aalborg, Holbæk, Sønderborg og Vejle.
- Som en del af aftalen får BAUHAUS også etableret ladestandere til sin egen bilflåde i år.
Nøgleord
Kontakter
Rikke Bue LaumarkKommunikationskonsulent
ribl@ok.dkBilleder
- OK er et bredt funderet energiselskab for private og erhverv. På hylderne er alt fra brændstof og ladestandere til grøn el og varmepumper.
- OK er desuden en af de største elleverandører i Danmark
- OK a.m.b.a. er et dansk andelsselskab og tæller udover moderselskabet OK datterselskaber som Coop, Kamstrup, EnergiData og GodEnergi.
- OK omfatter mere end 690 tankstationer, mere end 270 vaskehaller samt mere end 85 truckstationer, og OK er således Danmarks største tankstationskæde.
- OK har mere end 4.000 offentligt tilgængelige ladepunkter til elbiler fordelt over hele landet.
Følg pressemeddelelser fra OK
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra OK
Billig påskestrøm: Helligdage byder på flere timer med gratis el3.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mens energipriserne generelt farer til himmels, genopstår de negative elpriser i påsken og velsigner for en stund danske elkunder.
Priserne stiger: Sådan sparer du tusindvis af kroner på brændstof18.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Prisen på benzin og diesel er steget en hel del på kort tid. Men du kan faktisk spare mange penge på brændstof ved at følge nogle relativt simple råd. Det er endda muligt at nedsætte brændstofforbruget med helt op til 25 procent.
Trods uro og stigende energipriser: I morgen er strømmen gratis i flere timer11.3.2026 13:51:58 CET | Pressemeddelelse
Krig i Mellemøsten har sendt energipriserne i vejret. Både olie, gas og strøm er blevet dyrere. Alligevel får danske elkunder i morgen glæde af årets første timer med gratis strøm. Det er hele 22 uger siden, at strømmen senest var gratis.
Hjælp kræftramte børn ved at oplade bilen fredag5.3.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
OK har gennem en årrække støttet Børnecancerfonden. Som en del af Fodboldtrøjefredag fredag den 6. marts sender OK ekstra støtte afsted til kræftramte børn for hver elbil, der lader på OK’s offentlige ladestandere hele fredag.
Nu er strømmen igen billigst om dagen – og snart også gratis5.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Vinteren er ovre, og solen er for alvor brudt igennem. Solceller producerer derfor nu en større del af vores strøm. Det presser elprisen ned i de solrige middagstimer, som nu igen er billigere end nætterne. Om få uger forventes årets første timer med gratis strøm.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

