Toldfølsom eksport til USA på laveste niveau siden 2018
19.3.2025 08:18:55 CET | AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd | Pressemeddelelse
Den danske vareeksport, der kan rammes af amerikansk told, udgjorde 64 milliarder kroner i 2024, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det er det laveste niveau siden 2018. Det svarer til 3,1 procent af den samlede danske eksport til alle lande i verden.

DANSK ØKONOMI
Det er kun en brøkdel af danske virksomheders eksport til USA, der bliver ramt direkte, hvis Trumps regering indfører toldsatser på danske varer.
Den toldfølsomme eksport til USA er tilmed faldende og var i 2024 på sit laveste niveau i seks år.
Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Analysen opgør den fysiske vareeksport til USA sammenlignet med tidligere år.
Told kan kun pålægges varer, der fysisk flytter sig fra ét land til ét andet.
Den fysiske vareeksport til USA udgjorde cirka 64 milliarder kroner i 2024 svarende til 17,5 procent af den danske eksport til USA.
Det er ikke set lavere siden 2018, hvor den toldfølsomme eksport beløb sig til cirka 56 milliarder kroner.
"Den toldfølsomme eksport til USA var på et ret lavt niveau sidste år sammenlignet med tidligere,” siger Sofie Holme Andersen, cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
”Flere danske virksomheder har flyttet dele af deres produktion til USA. Dermed undgår de told, og det kan være derfor, at tallet er blevet mindre,” siger Sofie Holme Andersen.
De 64 milliarder kroner svarer til 3,1 procent af den samlede danske eksport til alle lande i verden.
”En eventuel toldkrig med USA er ikke at foretrække. Men hvis Trump gør brug af told på danske varer, er det vigtigt at holde sig for øje, hvor stor en indflydelse på dansk økonomi, det egentlig vil få," siger Sofie Holme Andersen.
EU’s samlede eksport af fysiske varer til USA var dog lidt højere end i de to foregående år og dermed på sit højeste niveau nogensinde.
”Højere toldsatser på andre europæiske lande kan have indirekte betydning for dansk økonomi via vores eksport til de lande. Hvis Europa bliver ramt, bliver Danmark ramt,” siger Sofie Holme Andersen.
Analysens hovedkonklusioner
- Danmarks fysiske vareeksport til USA havde en værdi på 64 milliarder kroner i 2024, hvilket ikke er set lavere siden 2018. Den samlede eksport til USA havde en værdi a 366 milliarder kroner Men told kan kun pålægges varer, der fysisk flytter sig fra ét land til ét andet, altså de 64 milliarder kroner svarende til 17,5 procent af den danske eksport til USA.
- Til sammenligning var hele EU’s fysiske vareeksport på næsten 4.000 milliarder kroner i 2024. Danmarks andel af EU’s samlede fysiske vareeksport til USA er altså meget lille.
- USA importerer varer fra mange lande. Andelen af den fysiske vareimport fra Danmark er meget lille og varierer med varegruppen. For den varegruppe, hvor Danmarks andel er størst, er den cirka 1,1 procent Det drejer sig bl.a. om kemiske produkter og medicinalprodukter.
- Effekten af told på varer er ikke ubetydelig for det samlede EU, hvor varer for næsten 4.000 milliarder kroner kan rammes. Det vil også få betydning for Danmark, da Danmark handler meget med de øvrige EU-lande.
Tabel: Fysisk vareeksport fra Danmark til USA er faldet de seneste år
Tabellen viser den fysiske vareeksport fra Danmark til USA i årene 2014-2024.
|
År |
Toldfølsom eksport til USA (fysisk vareeksport) |
År |
Toldfølsom eksport til USA (fysisk vareeksport) |
|
2014 |
42,2 mia. kr. |
2020 |
77,5 mia. kr. |
|
2015 |
53,9 mia. kr. |
2021 |
73,9 mia. kr. |
|
2016 |
52,3 mia. kr. |
2022 |
89,4 mia. kr. |
|
2017 |
51,5 mia. kr. |
2023 |
73,9 mia. kr. |
|
2018 |
56,4 mia. kr. |
2024 |
64,1 mia. kr. |
|
2019 |
75,8 mia. kr. |
Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik.
Kontakter
Sofie Holme AndersenCheføkonom
Tlf:61 27 58 24sha@ae.dkJesper KirkbakKommunikationschef
Tlf:50 73 71 34jk@ae.dkLinks
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut, der arbejder for at fremme den sociale retfærdighed i Danmark. AE’s overordnede formål er at udarbejde og formidle samfunds- og erhvervsøkonomisk viden samt løsningsideer til gavn for lønmodtagerne og for at fremme den sociale retfærdighed.
Følg pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Mange unge med lave karakterer vælger at gå på gymnasiet: Se tallene for din kommune31.8.2026 07:05:00 CEST | Pressemeddelelse
I Hørsholm Kommune begynder ni ud af ti unge med lave karakterer på gymnasiet, viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). I Hedensted Kommune gælder det fire ud af ti. Unge, der vælger gymnasiet, selvom de ikke er fagligt rustet til det, har højere risiko for at droppe ud eller ikke tage en videregående uddannelse.
Ny prognose: Danmark har udsigt til historisk høj vækst i 202618.8.2026 07:05:00 CEST | Pressemeddelelse
BNP står til at vokse med samlet 4,2 procent i 2026, viser ny prognose fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det er markant mere end hidtil ventet. Samtidig forventes der en fortsat vækst i både beskæftigelse og produktivitet i de kommende år.
6 ud af 10 unge med lave karakterer vælger gymnasiet11.8.2026 05:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere unge med lave karakterer i grundskolen vælger at gå på gymnasiet end tidligere, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). De er den primære årsag til, at flere unge end tidligere vælger en gymnasial uddannelse. Men kun hver anden af de unge opfylder gymnasiets formål i form af at gennemføre og starte på en videregående uddannelse.
Uddannelse: Unge kvinder med ikke-vestlig baggrund er nu på niveau med kvinder med dansk oprindelse23.7.2026 05:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Mere end otte ud af ti kvindelige efterkommere med ikke-vestlig baggrund får en uddannelse, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det er samme andel som blandt kvinder med dansk baggrund. Blandt mændene er der fortsat et gab, men det er skrumpet hastigt ind siden 2015. Ikke-vestlige efterkommere bruger i høj grad uddannelse til at bryde den sociale arv.
Over 43.000 unge er uden job og uddannelse: Politisk målsætning misset med 5.000 personer20.7.2026 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Det kræver politisk handlekraft, hvis 2030-målet om en halvering af unge uden job og uddannelse i forhold til niveauet i 2016 skal nås, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Delmålet for 2025 om en reduktion på 20 procent blev ikke engang halvvejs indfriet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum