Foråret holder flyttedag

19.3.2025 08:00:00 CET | Statens Naturhistoriske Museum - Københavns Universitet | Pressemeddelelse

Del

Den 20. marts er det forårsjævndøgn, hvor dag og nat er lige lange. Dagen har altid været en fejring af, at foråret er kommet. Men foråret begynder stadig tidligere, og det kan skabe alvorlige konsekvenser i naturen.

Projektet 'Find Foråret' er i fuldgang med at kortlægge 20 forskellige danske arters udvikling i foråret. — Projektet 'Find Foråret' er i fuld gang med at kortlægge 20 forskellige danske arters udvikling i foråret. **Statens Naturhistoriske Museum**

'Find Foråret' skal blandt andet vise, hvad klimaforandringerne betyder for den danske natur. Det er 3. år, projektet er i gang, og resultaterne viser allerede nu tegn på klimaskabte forandringer, som har stor betydning for naturen.

- I projektet 'Find Foråret' 2023-2025 har vi observeret en tidligere opvågning af visse arter. For eksempel blev den første sommerfugl i 2025 set allerede i midten af januar – tidligere end de første 2 år. Dog er vi nødt til at indsamle flere data over en længere periode for at vurdere, om der er en systematisk ændring i forårets ankomst, siger Natalie Iwanycki Ahlstrand, som leder projektet 'Find Foråret' på Statens Naturhistoriske Museum.

Ramsl%F8g. — Ramsløg. **Statens Naturhistoriske Museum**

Et tydeligt tegn på denne udvikling ses i blomstringstidspunktet for tre almindelige planter i Danmark – ramsløg (Allium ursinum), almindelig hyld (Sambucus nigra) og hestekastanje (Aesculus hippocastanum). De rykker i gennemsnit 7,4 dage frem for hver grads stigning i den gennemsnitlige forårstemperatur i marts, april og maj.

Almindelig%20hyld. — Almindelig hyld. **Statens Naturhistoriske Museum**

Hestekastanje. **Statens Naturhistoriske Museum**

Forskerne%20har%20ogs%E5%20set%2C%20at%20landsvalen%20nu%20ankommer%20til%20Danmark%20fra%20Afrika%20ca.%2017%20dage%20tidligere%20end%20for%2050%20%E5r%20siden. — Forskerne har også set, at landsvalen nu ankommer til Danmark fra Afrika ca. 17 dage tidligere end for 50 år siden. **Statens Naturhistoriske Museum**

En undersøgelse af 12 græsarter i Danmark viste, at fire arter – engrapgræs (Poa pratensis), almindeligt hundegræs (Dactylis glomerata), rødsvingel (Festuca rubra) og fløjlsgræs (Holcus lanatus) blomstrer mellem 4,6 og 5,9 dage tidligere for hver grads temperaturstigning i foråret.

- Det er endnu ikke muligt at forudsige alle konsekvenser for naturen af et tidligere forår. En mulig effekt kan for eksempel opstå i fødekæden, hvis en art vågner tidligere fra dvale, mens dens føde stadig er inaktiv, siger Natalie Iwanycki Ahlstrand.

Forskere%20fra%20Statens%20Naturhistoriske%20Museum%20inviterer%20borgere%20til%20at%20hj%E6lpe%20med%20dataindsamlingen%20via%20billedgenkendelsesappen%20Arter.dk. — Forskere fra Statens Naturhistoriske Museum inviterer borgere til at hjælpe med dataindsamlingen via billedgenkendelsesappen Arter.dk. **Statens Naturhistoriske Museum**

Projektet 'Find Foråret' sporer forårstegn over hele Danmark, og det er nemt at deltage: Hvis du ser et forårstegn, kan du tage et billede og uploade det på Arter.dk.

Læs mere om 'Find Foråret'

Kontakter

Bent BøkmanPR- og pressemedarbejderStatens Naturhistoriske Museum

Tlf:53 83 30 41bent.boekman@snm.ku.dk

Følg pressemeddelelser fra Statens Naturhistoriske Museum - Københavns Universitet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Statens Naturhistoriske Museum - Københavns Universitet

Skoleelever er imponerende gode til at artsbestemme naturens mikroliv25.9.2026 06:04:00 CEST | Pressemeddelelse

Mere end 27.000 skoleelever blev sat til at finde og artsbestemme organismer, som både er svære at få øje på og vanskelige at artsbestemme. Nu viser et nyt videnskabeligt studie, at eleverne udviste stor præcision i deres artsbestemmelse og at deres arbejde kan bruges til at skabe ny viden om biodiversiteten i Danmark.

Nu skal danskerne hjælpe forskere med at finde skovens små edderkopper17.9.2026 06:04:00 CEST | Pressemeddelelse

I Danmark findes der over 600 forskellige arter edderkopper, men langt størstedelen af dem har forskere stadig begrænset viden om. Nu inviterer Statens Naturhistoriske Museum danskere over hele landet til at hjælpe med at indsamle data og edderkopper. Den første Eddercup finder sted i uge 40-41 og har fokus på de små edderkopper, der gemmer sig i skovbundens visne blade.

Et af verdens kun to komplette drontekranier giver ny viden om den uddøde fugl6.8.2026 06:02:00 CEST | Pressemeddelelse

Et af verdens kun to komplette kranier fra en dronte befinder sig på Statens Naturhistoriske Museum. Nu har det sjældne kranium hjulpet forskere med at få ny viden om, hvordan den ikoniske, uddøde fugl sansede og interagerede med sine omgivelser.

Forskere opdager syv nye frøarter på Madagaskar3.8.2026 06:04:00 CEST | Pressemeddelelse

Et nyt internationalt studie beskriver syv hidtil ukendte frøarter fra Madagaskar og viser, hvordan naturhistoriske samlinger spiller en afgørende rolle i arbejdet med at kortlægge og bevare øens enestående biodiversitet.

Millioner af svampearter kan forsvinde, før vi når at opdage dem23.6.2026 06:04:00 CEST | Pressemeddelelse

Forskere anslår, at mere end to millioner svampearter stadig er ukendte for videnskaben, og mange af dem kan nå at uddø, før de overhovedet bliver opdaget. Den nye State of the World's Plants and Fungi-rapport peger på behovet for hurtigere at kunne beskrive nye arter, og forskning med bidrag fra Statens Naturhistoriske Museum viser, hvordan nye metoder kan gøre det hurtigere at opdage og beskrive ukendte arter.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum