Ny app kan guide til ledig erhvervsparkeringsplads i København
Københavns kommune lancerer ny app, som på et kort viser, hvor der ledige erhvervsparkeringspladser i byen. Samtidig vil det også være muligt at få vejvisning. Løsningen skal gøre det nemmere for eksempelvis håndværkere at løse opgaver i byen.

Det skal være slut med at køre rundt og lede efter erhvervsparkeringspladser i København.
Fremover kan man blot åbne appen ’Erhvervsparkering København’ på sin smartphone, vælge en egnet ledig erhvervsparkeringsplads og så få vejvisning dertil på sin telefon.
Appen er en del af en ny forsøgsordning, hvor der er installeret små sensorer på byens erhvervsparkeringspladser. Sensorerne registrerer, om der holder en bil og giver besked til appen, hvor man så kan se, om den er ledig eller ej.
Halvdelen af byens erhvervsparkeringspladser er nu synlige i appen, og flere bliver løbende føjet til.
Forsøget løber i første omgang i to år, og skal gøre hverdagen nemmere for eksempelvis håndværkere, som altså slipper for at skulle lede efter en erhvervsparkeringsplads tæt på det sted, hvor man har en opgave. Samtidig skal det også sikre en bedre udnyttelse af byens eksisterende erhvervsparkeringspladser.
På Københavns Rådhus glæder Teknik- og miljøborgmester Line Barfod sig over, at forvaltningen nu kan løfte sløret for appen:
”Det skal gerne være så nemt som muligt for erhvervsdrivende og håndværkere at løse opgaver i København. Vi indretter byen, så biler fylder mindre. Der bliver også bedre plads til den nødvendige bilkørsel. Derfor indretter vi dedikerede erhvervsparkeringspladser, og med den nye app giver vi de erhvervsdrivende en hjælpende hånd, så de nemmere kan finde vej til ledige erhvervsparkeringspladser rundt om i byen.”
Hos DI ønsker man, at det skal være nemmere og hurtigere for håndværkere at finde en parkeringsplads i København:
”Derfor hilser vi den nye app-løsning velkommen, der gør det nemmere for håndværkere og andre virksomheder at finde en ledig erhvervsparkeringsplads. Det er både afgørende, at der samlet set bliver flere erhvervsparkeringspladser i København, og at det bliver nemmere at finde dem, der er ledige. Det vil på samme tid være til gavn for de håndværkere, der bruger mindre tid på at lede efter parkering, og de kunder der har brug for en håndværker”, siger Mads Raaschou, bestyrelsesleder i DI Byggeri Hovedstaden.
Håndværkerforeningen København hilser det nye digitale værktøj velkommen:
Der er rift om parkeringspladserne og vores medlemmer oplever, at det er meget svært at finde en parkeringsplads, så de kan komme helt frem til kunden med både værktøj og materialer. Derfor vil en digital løsning være til stor hjælp for håndværkeren, som kan spare både tid og stress ved at få hjælp til at finde plads, men også til alle københavnerne og de lokale virksomheder, fordi det er med til at sikre, at de rent faktisk kan få løst deres renoverings- og ombygningsopgaver,” siger direktør Christoffer Susé.
Appen ’Erhvervsparkering København’ kan hentes gratis i henholdsvis Appstore og Google Play butik.
Nøgleord
Kontakter
Teknik- og Miljøforvaltningens pressevagt
Tlf:2327 8090presse@tmf.kk.dkFølg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen
København har vedtaget en ny klimastrategi for de næste 10 år18.9.2025 18:20:17 CEST | Pressemeddelelse
Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune har nu vedtaget en historisk ambitiøs klimastrategi, der for første gang i København også har målsætninger for byens globale klimaaftryk. Den vedtagne Klimastrategi 2035 sætter retningen for byen på klimaområdet de næste 10 år. Strategien erstatter den nuværende Klimaplan KBH2025, der udløber i år.
Københavns Kommune har modtaget endelig sikkerhedsrapport om Njals Tårn11.9.2025 11:37:19 CEST | Pressemeddelelse
Teknik- og Miljøforvaltningen har modtaget den endelige rapport, som analyserer bygningen Njals Tårns tilstand og sikkerhed. Rapporten bekræfter, at bygningen i sin nuværende tilstand fortsat er sikker, men skal forstærkes før byggeriet evt. kan fortsætte.
Line Barfod om københavnsk budget: Stolt af det største cykelbudget nogensinde4.9.2025 10:34:13 CEST | Pressemeddelelse
Årets budgetaftale i Københavns Kommune er den største nogensinde, når det kommer til beløb afsat til cykelrelaterede projekter. Der er i alt afsat over 600 mio. kr. til projekter, som forbedrer København som cykelby og gør det mere trygt og sikkert at færdes i byen på cykel.
Vinderen fundet: Ny kæmpepark i Nordhavn får plads til både stilhed, strand, sport og vilde naturoplevelser27.8.2025 07:36:28 CEST | Pressemeddelelse
Rum til ro og natur, fodboldbaner og aktivitetsmuligheder samt laguner, stensætninger, sandstrand og træbrygger, der understreger parkens placering ved kysten. Det er nogle af de elementer, københavnerne kan se frem til i den nye park i Nordhavn. Team SLA har vundet arkitektkonkurrencen om den enestående park, der kommer til at sætte et stort positivt præg på den fremtidige udvikling af København og Nordhavn.
Under Copenhagen Sprint kan du nu genbruge din take-away emballage21.6.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I denne weekend under Copenhagen Sprint kan man aflevere sin genbrugsemballage i en stander 21 steder på cykelruten ved Statens Museum for Kunst, Rådhuspladsen og Runddelen. Indsatsen finansieres af EU-midler og Københavns Kommune står for projektet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum