Solide afkast styrker medlemmernes opsparinger
Årsrapport 2024: LD Fonde leverede solide investeringsafkast i 2024. Afkastene oversteg forventningerne og har styrket medlemmernes opsparing betydeligt.

Både Lønmodtagernes Feriemidler og Lønmodtagernes Dyrtidsmidler opnåede flotte afkast i 2024, hvor finansmarkederne var præget af en økonomisk vækst, der var bedre end ventet, store kursstigninger på amerikanske teknologivirksomheder samt centralbankernes rentenedsættelser i USA og Europa.
Medlemmerne i Lønmodtagernes Feriemidler fik tilskrevet et afkast på 11,0 %, mens medlemmer i Lønmodtagernes Dyrtidsmidler fik et afkast på 8,1 % i hovedpuljen LD Vælger. De globale aktiemarkeder var den væsentligste drivkraft bag de gode resultater, men også high-grade-obligationer og kreditinvesteringer bidrog positivt. Det fremgår af LD Fondes årsrapport for 2024, som er offentliggjort i dag.
”De solide afkast i 2024 betyder, at vores medlemmer har fået en markant styrkelse af deres opsparing. Vi er tilfredse med årets resultat, som viser værdien af vores investeringsstrategi” siger Lars Mayland Nielsen, direktør for LD Fonde.
Ved udgangen af året udgjorde den samlede formue i LD Fonde 46,7 mia. kr., hvilket er en stigning på 0,3 mia. kr. i forhold til året før. Stigningen skyldes de høje afkast, der mere end opvejede de løbende udbetalinger til medlemmerne.
Styrket indsats for ansvarlige investeringer
I 2024 tog LD Fonde nye skridt for at styrke arbejdet med ansvarlige investeringer. LD Fonde blev bl.a. medlem af Labour Rights Investor Network (LRIN), der arbejder for bedre arbejdsvilkår globalt, og Nature Action 100, som understøtter virksomheder i at tage større hensyn til biodiversitet. Samtidig skærpede LD Fonde sine eksklusionskriterier for olie- og gasselskaber og udvidede eksklusionslisten til at omfatte statsobligationer og aktier i statslige selskaber i lande med alvorlige menneskerettighedskrænkelser.
”Vi arbejder målrettet for at sikre gode afkast til medlemmerne, samtidig med at vi tager ansvar for, hvad vi investerer i. I 2024 skærpede vi vores politikker og brugte vores aktionærrettigheder til at arbejde for en grøn og retfærdig omstilling. Vi fortsætter dette arbejde i 2025, selvom vi er opmærksomme på, at den politiske udvikling i USA gør det mere udfordrende,” siger Lars Mayland Nielsen.
Nøgletal fra LD Fondes Årsrapport 2024
LD Fonde
- Samlet medlemsformue 46,7 mia. kr.
- Resultat efter omkostninger og pensionsafkastskat på 3,4 mia. kr. fordelt på 1,9 mia. kr. i Lønmodtagernes Feriemidler og 1,5 mia. kr. i Lønmodtagernes Dyrtidsmidler
- Investeringsafkast på 3,9 mia. kr. fordelt på 2,1 mia. kr. i Lønmodtagernes Feriemidler og 1,8 mia. kr. i Lønmodtagernes Dyrtidsmidler
Lønmodtagernes Feriemidler
- Medlemsformue på 22,4 mia. kr.
- 645.000 medlemmer
- Tilskrevet afkast efter omkostninger og pensionsafkastskat på 11,0 %
- 24 % af medlemsformuen hos arbejdsgivere og 76 % investeret
Lønmodtagernes Dyrtidsmidler
- Medlemsformue på 24,3 mia. kr.
- 360.000 medlemmer
- Medlemmer kunne i 2024 vælge at placere deres opsparing i hovedpuljen LD Vælger, tre aktiepuljer (LD Globale Aktier, LD Miljø & Klima og LD Danske Aktier) og/eller to obligationspuljer (LD Korte Obligationer og LD Mixed Obligationer)
- Ca. 89 % af formuen var i 2024 i hovedpuljen LD Vælger
- LD Vælger fik et tilskrevet afkast på 8,1 % efter omkostninger, LD Globale Aktier fik 23,3 %, LD Miljø & Klima fik 15,2 %, LD Danske Aktier gav et negativt tilskrevet afkast på -0,8 %, LD Korte Obligationer fik 4,6 % og LD Mixed Obligationer fik 5,3 %.
Hent LD Fondes Årsrapport 2024 på www.ld.dk.
Nøgleord
Kontakter
Johanne Dinesen RiishøjChefkonsulentLD Fonde
Tlf:+45 30 73 24 34jdr@ld.dkTrine Bøje ForsbySenior kommunikationskonsulentLD Fonde
Tlf:+45 20 85 09 55tbf@ld.dkBilleder
Vedhæftede filer
Links
Følg pressemeddelelser fra LD Fonde
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra LD Fonde
LD Fonde leverer høje afkast til medlemmerne i 202430.1.2025 11:42:13 CET | Pressemeddelelse
2024 blev endnu et stærkt investeringsår for LD Fonde med solide afkast til medlemmerne i både Lønmodtagernes Feriemidler og Lønmodtagernes Dyrtidsmidler. Det kan især tilskrives de globale aktiemarkeder, men også pæne obligationsafkast samt veldiversificerede porteføljer.
FactSet skal levere nyt portefølje- og risikostyringssystem til LD Fonde31.5.2024 15:01:37 CEST | Pressemeddelelse
Med det kommende samarbejde styrker LD Fonde sin analysekapacitet. Det nye styringssystem vil forbedre kvaliteten og adgangen til data, hvilket i sidste ende kommer medlemmerne til gode.
Rapport om samfundsansvar 2023: LD Fonde styrker igen sit aktive ejerskab15.3.2024 09:16:10 CET | Pressemeddelelse
I 2023 brugte LD Fonde sin stemmeret som aktionær ved 12.650 generalforsamlingspunkter for at få virksomheder til at træffe bæredygtige valg. Det er en fremgang på 50 % i forhold til året før. LD Fonde var også i dialog med 434 virksomheder om at blive mere bæredygtige, og satte et mål om at reducere investeringernes klimaaftryk.
Årsrapport 2023: Positive afkast på toårs sigt13.3.2024 10:06:07 CET | Pressemeddelelse
I 2023 opnåede LD Fonde et investeringsafkast på mere end 10 % for både dyrtidsmidlerne og feriemidlerne. Dermed mere end indhentede de to fonde tabene fra 2022. De positive afkast fik den samlede formue til at vokse trods udbetalinger til medlemmer.
Høje afkast i 2023 til LD Fondes medlemmer22.1.2024 10:16:50 CET | Pressemeddelelse
Høje afkast i 2023 gav en solid styrkelse af formuen for alle medlemmer. Både feriemidler og dyrtidsmidler blev styrket med 10,1 %. I modsætning til mange sammenlignelige fonde har medlemmerne nu et positivt afkast for de seneste 2 år samlet set, da det negative afkast i 2022 er mere end opvejet af afkastet i 2023.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum