Rapport om samfundsansvar 2023: LD Fonde styrker igen sit aktive ejerskab
I 2023 brugte LD Fonde sin stemmeret som aktionær ved 12.650 generalforsamlingspunkter for at få virksomheder til at træffe bæredygtige valg. Det er en fremgang på 50 % i forhold til året før. LD Fonde var også i dialog med 434 virksomheder om at blive mere bæredygtige, og satte et mål om at reducere investeringernes klimaaftryk.
Vi har øget brugen af vores stemmeret markant
LD Fonde gør i sin netop offentliggjorte ”Rapport om samfundsansvar 2023” status for arbejdet med ansvarlige investeringer. Rapporten viser bl.a., at LD Fonde i 2023 brugte sin stemmeret som aktionær 12.650 gange ved generalforsamlinger i 755 virksomheder fra alle verdensdele. Det var ca. 4.300 gange flere end året før og knap 10.800 gange flere end i 2021.
“At bruge vores stemme på generalforsamlinger er en vigtig del af at være aktive ejere og præge virksomheder til at omstille sig. Vi har opprioriteret at stemme, fordi vi tror på, at vi på den måde kan få flere virksomheder til at træffe bæredygtige valg til gavn for det langsigtede afkast, medarbejdere og omstillingen af samfundet som helhed”, siger Lars Mayland Nielsen, direktør for LD Fonde.
Vi går i dialog med virksomhederne
Ud over at stemme på generalforsamlinger, går vi i dialog med virksomheder for at få dem til at omstille sig. I alt var LD Fonde i 2023 i dialog med 434 virksomheder via vores ESG-samarbejdspartner om at forbedre klima- og miljø, sociale eller ledelsesmæssige forhold. Dialogen med virksomhederne handlede bl.a. om at rette op på forhold, hvor de har overtrådt internationale normer og standarder, og om udvalgte ESG-temaer. Et tema for dialog i 2023 var at begrænse tab af natur og biodiversitet og at få flere til at rapportere om deres indvirkning, risici og muligheder relateret hertil.
Klimamål frem mod 2030 er fastsat
I 2023 målte LD Fonde klimaaftrykket fra størstedelen af de virksomheder, vi investerer i. Der blev sat et mål om at arbejde for at reducere klimaaftrykket fra vores investeringer i børsnoterede aktier og virksomhedsobligationer med 40-60 % frem mod 2030 i forhold til vores 2019-tal.
”Det kræver en stor indsats fra hele samfundet, hvis vi skal nå vores klimamål. Nye teknologier skal udvikles og finansieres, virksomheder og forbrugere skal være omstillingsparate, og ambitiøse politiske initiativer skal vedtages og følges globalt. Vi vil bidrage med det, vi kan, nemlig at finansiere grøn omstilling, gå i dialog med virksomheder og stemme for klimavenlige forslag på generalforsamlinger”, siger Lars Mayland Nielsen.
Du kan læse mere om LD Fondes indsats som aktive ejere og vores arbejde med ansvarlige investeringer i “Rapport om samfundsansvar 2023”.
Kontakter
Johanne Dinesen RiishøjChefkonsulentLD Fonde
Tlf:+45 30 73 24 34jdr@ld.dkBilleder
Links
Følg pressemeddelelser fra LD Fonde
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra LD Fonde
FactSet skal levere nyt portefølje- og risikostyringssystem til LD Fonde31.5.2024 15:01:37 CEST | Pressemeddelelse
Med det kommende samarbejde styrker LD Fonde sin analysekapacitet. Det nye styringssystem vil forbedre kvaliteten og adgangen til data, hvilket i sidste ende kommer medlemmerne til gode.
Årsrapport 2023: Positive afkast på toårs sigt13.3.2024 10:06:07 CET | Pressemeddelelse
I 2023 opnåede LD Fonde et investeringsafkast på mere end 10 % for både dyrtidsmidlerne og feriemidlerne. Dermed mere end indhentede de to fonde tabene fra 2022. De positive afkast fik den samlede formue til at vokse trods udbetalinger til medlemmer.
Høje afkast i 2023 til LD Fondes medlemmer22.1.2024 10:16:50 CET | Pressemeddelelse
Høje afkast i 2023 gav en solid styrkelse af formuen for alle medlemmer. Både feriemidler og dyrtidsmidler blev styrket med 10,1 %. I modsætning til mange sammenlignelige fonde har medlemmerne nu et positivt afkast for de seneste 2 år samlet set, da det negative afkast i 2022 er mere end opvejet af afkastet i 2023.
BankInvest skal løfte ny model for alternative investeringer for LD Fonde8.1.2024 10:59:54 CET | Pressemeddelelse
LD Fonde har valgt at gå nye veje for at investere i alternativer. BankInvest bliver den forvalter, der skal investere op til 2 mia. kr. i alternativer via børsnoterede investeringsselskaber.
Afkast fra investeringer giver positivt resultat for LD Fonde6.9.2023 13:08:16 CEST | Pressemeddelelse
Medlemmernes opsparinger af indefrosne feriemidler og dyrtidsmidler voksede i første halvår 2023, primært som følge af gode afkast på aktier. Men også strategiske tiltag på kreditsiden bidrog positivt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum