Kirppu ApS

Stor åbningsfest: Kirppu slår dørene op i Randers til nyt genbrugsfællesskab

Del

Randers får en ny destination for genbrug, når Kirppu åbner dørene på lørdag den 22. marts. Åbningen fejres med et festligt arrangement fra kl. 10-17 på Marsvej 49A, hvor hele byen inviteres til at opleve det nye samlingspunkt for loppefund.

Med næsten 400 stande fyldt med genbrugsfund bliver Kirppus nye butik i Randers et naturligt omdrejningspunkt for alle, der elsker at finde gode ting til gode priser. Kirppu, Danmarks største loppesupermarkedskæde, giver både købere og sælgere mulighed for nemt at gøre gode genbrugsfund – og i butikkerne kan der findes alt fra tøj og sko til boligindretning og samleobjekter.

Åbningsfest for hele familien

Åbningsdagen bliver en oplevelse for både store og små med konkurrencer, gratis fadøl og sodavand samt besøg af maskotten, Loppen Louie. Samtidig vil butikken være fyldt med unikke loppefund, så gæsterne kan gå på jagt efter spændende skatte.

"Vi oplever en stigende interesse for genbrug i hele landet, og vi glæder os til at byde alle velkommen i vores nye butik i Randers. Vores koncept gør det nemt for alle at sælge deres brugte ting og finde gode genbrugsfund – og vi håber, at mange vil kigge forbi til en hyggelig åbningsdag," siger driftschef Pernille Seidenfaden.

Ryd op, sælg videre, find brugt – vær med

Allerede nu kan man begynde at rydde op i skabene og gøre klar til at sælge sine ting. På butikkens Facebookside ’Kirppu Randers’ kan man finde et særligt åbningstilbud på standleje. 

Kom og vær med til fejringen af den nye Kirppu-butik i Randers lørdag den 22. marts fra kl. 10:00 til 17:00. Det bliver en dag fyldt med hygge, gode fund og sjove aktiviteter for hele familien.

Praktiske oplysninger:

Vi glæder os til at byde både nye og gamle kunder, naboer og pressen velkommen til åbningsfesten. 

  • Dato: Lørdag den 22. marts 2025
  • Tid: Kl. 10:00-17:00
  • Sted: Kirppu, Marsvej 49A, 8960 Randers

For yderligere information, kontakt Pernille Seidenfaden, driftsdirektør (COO) i Kirppu på pernille@kirppu.dk eller +45 22 50 70 83 

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Butikschefen Lone Sams glæder sig til at byde hele Randers velkommen indenfor
Butikschefen Lone Sams glæder sig til at byde hele Randers velkommen indenfor
Download
Når Kirppu holder fest, bliver der pyntet op med flag, balloner og konfetti
Når Kirppu holder fest, bliver der pyntet op med flag, balloner og konfetti
Download
Ingen fødselsdag i Kirppu uden Loppen Louie
Ingen fødselsdag i Kirppu uden Loppen Louie
Download

Links

Om Kirppu

Kirppu er Danmarks første og største loppesupermarkedskæde med mere end 30 butikker fordelt over hele landet. I Kirppu kan man som privatperson både købe og sælge brugte varer, og på standene findes alt fra tøj, sko og indretning til designklassikere, samleobjekter og håndlavede ting. Hvert år bliver der solgt mere end 5 mio. loppefund i Kirppu, og virksomheden har en årlig omsætning på mere end 300 mio. DKK.

Kirppu er stiftet af Morten Bøjland og Claus Andreassen, der åbnede den første Kirppu-butik på Frejasvej i Hillerød i august 2014 og her ligger den stadig i dag.

Læs mere om Kirppu: www.kirppu.dk

Følg pressemeddelelser fra Kirppu ApS

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Kirppu ApS

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye