Kirppu Horsens fejrer stor 5-års fødselsdag med fest og farver
Kirppu Horsens slår dørene op til et brag af en fødselsdagsfest på lørdag den 1. november med festlige aktiviteter hele dagen fra kl. 10-17. Dagen byder på et godt standlejetilbud, gratis fadøl og sodavand, konkurrencer, loppen Louie kigger forbi – og en masse genbrugsguld.

Fem år med fællesskab
Lørdag den 1. november bliver en helt særlig dag for Kirppu Horsens, der kan fejre 5-års fødselsdag. Butikken, som åbnede tilbage i 2020, har været et populært sted at komme for mange genbrugselskere og loppejægere – og det skal selvfølgelig fejres!
Hele dagen fra kl. 10-17 byder butikken på sjov og leg for hele familien, gratis fadøl, sodavand og snacks, sjove konkurrencer og ikke mindst besøg af den populære maskot Loppen Louie, der sørger for underholdning, balloner og slikkepinde. Det bliver en dag, hvor både store og små kan slippe loppeglæden løs.
Dobbelt-op på fejring
I år er der en ekstra god grund til fejring: butikken er netop blevet nomineret som Byens Bedste Arbejdsplads – en anerkendelse, der glæder hele teamet.
”Vi glæder os helt vildt til at fejre vores 5-års fødselsdag sammen med kunderne. Det er en særlig dag for os – og det gør det kun endnu større, at vi samtidig for nyligt er blevet nomineret til Byens Bedste Arbejdsplads. Det betyder utrolig meget for både medarbejderne og mig.” siger butikschef Anette Nutzhorn.
Fællesskab, samlingspunkt og gode fund
Siden Kirppu Horsens slog dørene op, har det været et fast samlingspunkt for mange faste og nye kunder. Et fællesskab for alle der elsker at gøre en god handel og samtidig bidrage til en fremtid med mere genbrug.
Distriktschef Rosita Kragh Toft lægger også vejen forbi og glæder sig over opbakningen i byen:
”Horsens-butikken er noget helt særligt. Teamet gør en kæmpe indsats hver dag, og det er fantastisk at mærke den lokale opbakning. Vi er stolte af at være en del af lokalsamfundet – og det her er en oplagt anledning til at fejre det sammen.”
Fødselsdagsfesten finder sted lørdag d. 1. november kl. 10-17 i butikken på Høegh Guldbergs Gade 15F, 8700 Horsens – og alle er inviteret til at komme og fejre fællesskabet, fødselsdagen og den flotte nominering.
Nøgleord
Kontakter
Pernille SeidenfadenDriftschef (COO)Kirppu Danmark
Tlf:22507083pernille@kirppu.dkSophia Kalb MøllerMarketingchefKirppu Danmark
Tlf:22991708sophia@kirppu.dkBilleder




Links
Om Kirppu
Tjen penge med god samvittighed – og bidrag til en grønnere fremtid ved at købe brugt. Kirppu er Danmarks førende loppesupermarked, og vores vision er at blive verdens største retail-formidler af brugte varer. På den måde kan vi være med til at sætte skub i en cirkulær økonomi, fordi man ved at sælge og købe brugt er med til at mindske nyproduktionen af varer.
Som koncept lever og ånder vi i dag ude i de danske lokalsamfund, fordelt over hele landet. Vi har vokseværk, så i løbet af de kommende år kommer der endnu flere Kirppu loppesupermarkeder i Danmark.
Kirppu er stiftet af Morten Bøjland og Claus Andreassen, der åbnede den første Kirppu-butik på Frejasvej i Hillerød i august 2014 og her ligger den stadig i dag.
Læs mere om Kirppu her
Fakta:
- Kirppu betyder loppe på finsk, og navnet er et venligt nik til Finland som tak for idéen
- Kirppu sælger over 5 mio. loppefund om året og har en årlig omsætning på mere end 300 mio. kr.
- Alle vores butikker er omkring 1000 m2, eller større
- Kirppu Loppesupermarked var det første reolmarked i Danmark og åbnede første butik i 2014
- Kirppu Loppesupermarked beskæftiger omkring 450 mennesker på tværs af butikkerne og HQ
- Kæden er i dag landsdækkende - find din nærmeste butik her

Følg pressemeddelelser fra Kirppu ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kirppu ApS
Kirppu får ny direktør: skal styrke vækst og position på genbrugsmarkedet2.10.2025 06:57:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter mere end ti år med iværksætterdreven vækst og 34 etablerede butikker går Kirppu nu ind i en ny fase. Med ansættelsen af Jacob Pedersen som administrerende direktør vil virksomheden styrke driften, udvikle brandet og sætte en klar strategisk retning frem mod 2030.
Kirppu Herning åbner ny butik med flyttefest og fuldt hus15.9.2025 07:59:00 CEST | Pressemeddelelse
Når Kirppu Herning slår dørene op til sin nye butik på Absalonsvej 8 lørdag den 20. september, bliver det markeret med en stor flyttefest for hele byen. Med alle stande udsolgt er der lagt op til en festlig dag med masser af loppeguld, gratis forfriskninger og aktiviteter for hele familien.
Hoppeborg til de små og fadøl til de store26.8.2025 13:53:54 CEST | Pressemeddelelse
Når Kirppu i Helsingør fejrer 1-års fødselsdag fredag d. 30. august, forvandles butikken til én stor loppefest med hoppeborg, balloner, fadøl og familiehygge for hele byen. Dagen byder på et godt standlejetilbud, konkurrencer, underholdning – og selvfølgelig en masse lækre loppefund.
Kirppu Hillerød fejrer 11-års fødselsdag med stor fest for hele byen13.8.2025 08:48:33 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag d. 16. august fra 10-17 forvandles Kirppu Hillerød til én stor loppefest med balloner, fadøl og familiehygge for hele byen. Dagen byder på et godt standlejetilbud, konkurrencer, underholdning – og selvfølgelig en masse lækre loppefund.
Kirppu Holstebro fejrer 9-års fødselsdag med stor fest for hele byen4.8.2025 12:00:40 CEST | Pressemeddelelse
Fredag d. 9. august kl. 10-17 forvandles Kirppu Holstebro til én stor loppefest med balloner, fadøl og familiehygge for hele byen. Dagen byder på et godt standlejetilbud, konkurrencer, underholdning – og selvfølgelig en masse lækre loppefund.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum