MENY vender tilbage til Grenaa efter seks år
18.3.2025 06:59:00 CET | Dagrofa ApS | Pressemeddelelse
Med åbningen af sin 116. butik vender MENY nu tilbage til Grenaa – det sker på fredag den 21. marts kl. 8, hvor butikkens købmand, Peter Palmby, slår dørene op. MENY blev kåret som Årets Supermarked i både 2023 og i 2024 af BT’s læsere, og nu får Grenaa igen glæde af en moderne MENY-butik fyldt med kvalitetsvarer, personlig service og unikke smagsoplevelser.

Det er ikke kun MENY, der vender hjem til Grenaa – også købmanden Peter Palmby er sammen med sin familie flyttet tilbage til byen efter at have stået i spidsen for MENY i Skanderborg. De lokale i Grenaa får nu mulighed for at opleve den nyrenoverede MENY-butik på ca. 1350 kvadratmeter, som er fyldt med det bedste, MENY-universet har at tilbyde.
I både fiske- og slagterafdelingen står dygtigt personale klar til at levere de bedste oplevelser, hvor kunderne kan finde alt fra lækre, krogmodnede bøffer til alt godt fra havet. Derudover har butikken fokus på at give kunderne mulighed for at købe Danske Madskatte– unikke dagligvarer produceret i Danmark. MENYs Danske Madskatte rummer omtrent 700 varer fra 50 dedikerede og passionerede danske producenter.
"Vi er simpelthen overvældede og dybt taknemmelige for den fantastiske opbakning og interesse, byen allerede viser for vores butik! Over 1500 personer følger med på vores sociale medier, og vi tæller ned til den store dag. Mere end 1000 har tilmeldt sig vores åbningsfest, som vi ikke kan vente med at byde velkommen – og jeg kan kun forestille mig, at både de brede smil og hurtige løbesko bliver nødvendige, når vi slår dørene op!" siger Peter Palmby, der er købmand i den nye MENY.
Kunderne kan opleve en lækker, indbydende og nyrenoveret butik, hvor 45 medarbejdere fra lokalområdet står klar til at hjælpe. Alle medarbejdere er oplært i det unikke MENY-univers, hvor der er særligt fokus på kvalitetsmadvarer – derfor mødes kunderne af dygtige ”MADarbejdere”, som står klar til at dele ud af deres ekspertise. Samtidig tilbyder butikken Hverdagspris på over 400 af de dagligvarer, som kunderne bruger mest i hverdagen – her matcher MENY priserne fra Netto og Rema 1000.
"Grenaa fortjener en dagligvarebutik, hvor inspiration og gode smagsoplevelser er i centrum. Åbningen af MENY her i byen er en vigtig milepæl for os, fordi vi mener, at et supermarked skal være mere end bare et sted at handle – det skal være en oplevelse. Med Peter Palmby ved roret og et skarpt fokus på Danske Madskatte, personlig service og et bredt udvalg, vil vi give kunderne en helhedsoplevelse, hvor passionen for mad skinner igennem. Samtidig sikrer vi med Hverdagspris, at vi altid er konkurrencedygtige på prisen. Vi glæder os til at byde Grenaa velkommen i MENY-familien." siger Richo Boss, kædedirektør i MENY.
Peter Palmby ruller den røde løber ud, sætter musik på anlægget og står klar med kaffe til de morgenfriske kl. 8. Byens borgmester, Kasper Juncher Bjerregaard, klipper snoren, og de 100 første kunder får en velkomstgave. Derudover summer butikken af god stemning, og der er rig mulighed for at deltage i konkurrencer og smage sig igennem det unikke MADunivers.
Nøgleord
Kontakter
PRESSEKONTAKTDagrofa Koncernkommunikation
Tlf:72332323presse@dagrofa.dkOm Dagrofa
Med mere end 530 dagligvarebutikker fordelt over hele Danmark er Dagrofa en af landets førende virksomheder på det danske fødevaremarked. Dagrofa står bag dagligvarebutikkerne MENY, SPAR, Min Købmand og Let-Køb og ejer også Dagrofa Logistik og Dagrofa Foodservice, som er ledende leverandør til restauranter, hoteller og kantiner.
Følg pressemeddelelser fra Dagrofa ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dagrofa ApS
Dagrofa fordobler ambitionen for dansk frugt og grønt26.3.2026 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Dagrofa har i 2025 allerede indfriet 70 procent af sit 2030-mål. Derfor tager koncernen sin ambition til et nyt niveau. Målet er nu at øge indkøbet af dansk frugt og grønt med 20 procent inden 2030.
Dagrofa løfter driftsresultatet og omsætningen når rekordhøje 20,9 mia. kr.26.3.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Dagrofa passerer 500 mio. kr. i driftsindtjening og løfter sin omsætning med mere end 1 mia.kr. Pilen har kun peget i én retning siden transformationen af koncernen begyndte i 2018.
Valgflæsk hitter som aldrig før på valgdagen24.3.2026 12:04:56 CET | Pressemeddelelse
Hvis du ikke skal have stegt flæsk i aften, så får du det muligvis til frokost på din arbejdsplads. Dagsfriske tal fra Dagrofa viser markant stigning i salget af flæsk i dagene op til folketingsvalget sammenlignet med ugen før og med forrige folketingsvalg.
Nyt samarbejde: Snart kan du få din burger fra Halifax i MENY24.3.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Supermarkedskæden MENY og burgerkæden Halifax indleder samarbejde. Burgerne fra Halifax bliver lavet af MENYs dedikerede MADarbejdere og kan bestilles online eller i butikken, og afhentes i delikatessen.
Dagrofa finder ny kædedirektør for SPAR og Min Købmand17.3.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Dagrofas nye kædedirektør for SPAR og Min Købmand skal være med til, at sætte retningen for SPAR og Min Købmand og sikre, at strategien Gro’27 – vækst på vores måde fortsat lever gennem et stærkt samarbejde mellem butikker, købmænd og de lokale samfund. Det handler blandt andet om at styrke nærheden til kunderne, udvikle sortimentet og investere i lokale initiativer, så kæderne fortsat kan være et naturligt valg i lokalsamfundet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum